Inden den afgørende 2. behandling af budgettet for 2014 gør SF det nu klart, at de foreslår et løft af kontanthjælpen på Frederiksberg. Kommunen har traditionelt ligget en del lavere end København på det vejledende rådighedsbeløb. På Frederiksberg er beløbet for enlige 3.600 kr. og for samlevende 6.000 kr. om måneden. I København er de tilsvarende tal 4.982 kr. og 8.220 kr.
SF’s rådmand Balder Mørk Andersen forklarer: ”Sidste år kæmpede vi os ved forhandlingerne til en lille stigning der betød at afstanden til den københavnske kontanthjælp fastholdtes på status quo. I år hvor der er råderum, mener vi at det er på sin plads, at hjælpe med til at løfte levestandarden for en gruppe af borgere der har meget mindre end gennemsnittet.” Læs videre SF vil hæve kontanthjælpen→
Der bliver ingen øremærket barsel til mænd i denne omgang. Selv om det normalt er noget man gør ved grise, har jeg fra starten af sagt, at det var ligegyldigt hvad det hed, bare det blev gennemført. Men SF har i denne sag kæmpet mod reaktionære konservative socialdemokrater, og hykleriske radikale der som strudse har stukket hovedet i busken. Det første fik vi et bevis på da statsministeren udtalte, at ”hvis vi skal øremærke barsel til mænd, så betyder det reelt at mænd skal sige til kvinderne, at de kan få mindre tid sammen med deres børn.” Jamen gud forbyde, at fædre fik lidt mere tid og kvinder lidt mindre. Det kaldes udvikling og ligestilling. Og pointen er jo, at svigtet rammer over en bred kam fra børnene, fædrene, mødrene på arbejdsmarkedet, familierne og til samfundsøkonomien. Læs videre De radikale stoler. Ikke på fædrene→
De borgerlige prioriterede skattelettelser højere end omsorgen for vores fælles velfærd. Derfor står vi i SF uden for budget 2014, forklarer SF’s rådmand og gruppeformand Balder Mørk Andersen.
I SF finder vi det uansvarligt og et udtryk for virkelig ringe situationsfornemmelse fra de borgerlige, at uddele skattelettelsesgaver efter at kommunen har spinket, sparet og afskediget. Det er uforståeligt, at borgmester Jørgen Glenthøj (K) har forkastet muligheden for at lave et bredt forlig, for i stedet at kunne sikre en lønmodtager med en årlig indkomst på 300.000 kr. en ubetydelig skattegevinst på ca. 200 kr. om året, altså godt 17 kr. om måneden, for hver 0,1 procent skatten sættes ned. Det har ikke megen betydning for den enkelte lønmodtager, men desværre har det stor betydning for kommunens økonomiske robusthed. Læs videre SF: Borgerlig økonomisk uansvarlighed – de konservative er kørt fast→
SF’s ordførertale ved 1. behandlingen af Frederiksberg Kommunes budget for 2014, d. 2. sep. 2013 Af: Balder Mørk Andersen, rådmand og politisk ordfører for SF Det er valgår, og det kan man godt se på budgetforslaget.
Øvelsen i forhold til overhovedet at sikre råderum til at os politikere kan komme med vores partipolitiske udvidelsesforslag er for så vidt den samme. Først skal man igennem effektiviseringerne – men med borgeren i centrum – det siger sig selv! Man siger, at det skal gøre ondt før det gør godt, og atter engang føler vi os som et sportshold der skal på træningslejr i opstartsfasen før sæsonstart. Men i modsætning til de tre seneste sæsoner er der dog ikke lagt op til en ligeså hård træning. Grundformen bør også være til stede efter de seneste hårde effektiviseringsbudgetter. Læs videre Budget 2014 – Ordførertale ved 1. behandlingen→
Budgetforhandlingerne er på trapperne. I SF har vi gennem hele valgperioden taget medansvar for at rette op på kommunens økonomistyring og foretaget nødvendige og til tider hårde effektiviseringer. Det har bl.a. medført at kommunens kassebeholdning nu er massiv.
I budget 2014 kommer kommunen uanset det endelige resultat til at bruge alle de midler der er muligt op til service- og anlægsrammen. Sagen er bare den, at vi har en økonomisk mulighed for at bidrage til væksten og skabe arbejdspladser ved – som det primære – at sætte yderligere skub i vores anlægsprojekter. Læs videre Rigide økonomiske rammer→
Kommunerne er som altid underlagt folketingets finanspolitiske luner. Når Finansloven forhandles på plads til efteråret vil den muligvis indeholde en besparelse på Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Kommunernes Landsforening vurderer i hvert fald for nuværende, at området i et eller andet omfang vil blive genstand for omprioriteringer og besparelser.
Bendt Bendtsen (K) må som tidligere minister have en dårlig smag i munden over at have kostet statskassen ca. 124 mia. kr. Det skete ved at lave en aftale uden udbudsrunde på normale markedsvilkår og uden inddragelse af uvildige eksperter, samt på baggrund af en ufyldestgørende rentabilitetsanalyse førende til en misvisende afkastningsgrad. Det gør en minister der hellere vil være på om end meget god fod med de private olieselskaber, end at tænke på den danske statskasse. Bendt Bendtsen har tidligere fremturet med at antyde, at disse selskaber måske ikke ville have igangsat olieboringer, hvis de var blevet præsenteret for et højere skattekrav. Pjat, selvfølgelig var der blevet boret efter den danske olie. De potentielle gevinster var jo uanset hvad milliarder af kroner. Læs videre Bendt Bendtsen i oliepølen→
På foranledning af et beslutningsforslag fra SF, har kommunalbestyrelsen besluttet at kommunen melder sig ind i den nystiftede tværkommunale open-source-forening Community & IT Governance, for derigennem at kunne virke for fremtidige besparelser via videreudvikling af systemløsninger. Læs videre Frederiksberg Kommune melder sig ind i open-source-forening→
Forrige uges korte artikel om Venstres ærgrelse over, at budgettet for 2013 ikke rummer skattenedsættelser, får nu SF’s rådmand Balder Mørk Andersen til at kritisere Venstres Jan E. Jørgensen.
”Venstre på Frederiksberg Rådhus åbenbarer sig nu endegyldigt som et økonomisk uansvarligt parti. I tråd med den afsatte borgerlige regerings lyst til ufinansierede skattelettelser, kan partiets skattetilgang bedst sammenlignes med en yoyo – op og ned – op og ned.” Læs videre Yoyo-økonomi fra Venstre→
Folketingskandidat i Storkreds København og Rådmand på Frederiksberg