Tag-arkiv: SF

Budget 2014 – Ordførertale ved 1. behandlingen

SF’s ordførertale ved 1. behandlingen af Frederiksberg Kommunes budget for 2014, d. 2. sep. 2013
Af: Balder Mørk Andersen, rådmand og politisk ordfører for SF

Det er valgår, og det kan man godt se på budgetforslaget.

Øvelsen i forhold til overhovedet at sikre råderum til at os politikere kan komme med vores partipolitiske udvidelsesforslag er for så vidt den samme. Først skal man igennem effektiviseringerne – men med borgeren i centrum – det siger sig selv! Man siger, at det skal gøre ondt før det gør godt, og atter engang føler vi os som et sportshold der skal på træningslejr i opstartsfasen før sæsonstart. Men i modsætning til de tre seneste sæsoner er der dog ikke lagt op til en ligeså hård træning. Grundformen bør også være til stede efter de seneste hårde effektiviseringsbudgetter. Læs videre Budget 2014 – Ordførertale ved 1. behandlingen

SF frygter besparelser på uddannelsesvejledningen

Kommunerne er som altid underlagt folketingets finanspolitiske luner. Når Finansloven forhandles på plads til efteråret vil den muligvis indeholde en besparelse på Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Kommunernes Landsforening vurderer i hvert fald for nuværende, at området i et eller andet omfang vil blive genstand for omprioriteringer og besparelser.

Det er dybt problematisk ikke bare for Frederiksberg, men for samtlige kommuner. Læs videre SF frygter besparelser på uddannelsesvejledningen

Spillested under Bispeengbuen

Frederiksberg har brug for et spillested til den rytmiske musik. Især til ungdommen og de unge voksne, men også et sted der er så unikt at andre musikgenrer og alle generationer vil kunne få glæde af det.

Frederiksberg er næsten fuldt udbygget, så det er ikke så ligetil at pege på hvor et sådant spillested kunne ligge, men i SF har vi en vision om at det kan ligge under Bispeengbuen. Læs videre Spillested under Bispeengbuen

SF vil på studietur til Københavns Kommune

SF stillede ved det sidste kommunalbestyrelsesmøde inden sommerferien, et forslag om, at By- og Miljøudvalget, Børneudvalget, Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget skulle tage på studietur til Københavns Kommune, for her at få inspiration til det videre arbejde med at skabe liv i byens rum og med at skabe inspirerende legepladser. Læs videre SF vil på studietur til Københavns Kommune

Vision: Kunst og begrønning på S-togsbroerne

Vi der færdes i hovedstadsområdet ser på dem dagligt: Broerne til S-togene som går over adskillige hovedtrafikveje i hovedstaden. Oftest fremstår de med store støttemure på hver side af vejen. Murene tilhører Banedanmark, og de givne kommuner kan altså ikke selv disponere over dem. Disse broer med jern, beton og metal er alt for sørgelige at passere i bybilledet. Tænk om vi i stedet kunne få mulighed for at se på kunstinstallationer, vægmalerier og begrønninger. Her tænker jeg i sin essens på omskiftelige elementer i samklang med trafiksikkerheden, der kunne give folk et langt glædeligere synsindtryk end tilfældet er i dag. Læs videre Vision: Kunst og begrønning på S-togsbroerne

En sommer i musikkens tegn

Nu sker der noget, som vi er nogle, der længe har ventet på: Frederiksberg rykker sig for alvor på musikfronten.

Netop denne sommer kan vi se frem til et væld af spændende rytmiske og elektroniske musikbegivenheder. Flagskibet bliver endagsfestivalen Stella Polaris, som efter møjsommeligt benarbejde fra SF, efter 10 år vender tilbage til Frederiksberg Have. Men inden da har kommunen atter lagt grund til den unikke basbegivenhed ’Bas Under Buen’ – der, som navnet fortæller, foregår under Bispeengbuen. Streetmusikken slår sig løs ved Street Party på Stjernen, Danmarksgården og i Søndermarkskvarteret, og vi har allerede oplevet de unge fremadstormende ved KATAPULS-festivalen på Nordens Plads. Læs videre En sommer i musikkens tegn

Liv og turisme til Frederiksberg

Sommeren nærmer sig, også på Frederiksberg. Men det gør turisterne desværre ikke. Det er et problem for vores by i byen, at vi ikke i tilstrækkelig grad får udbytte af de mange turister der hvert år kommer til hovedstaden. Ligeså er det en udfordring, at få skabt en by der i højere grad får unge og voksne til at blive der når de skal have det sjovt. Og mon ikke, at der er en synergi mellem de to aspekter. Læs videre Liv og turisme til Frederiksberg

Kampen for skæve boliger bær frugt

Frederiksberg rummer en lille gruppe af særligt udsatte og hjemløse borgere, som har svært ved at indpasse sig, eller ikke magter at bo i traditionelt udlejningsbyggeri. SF har i snart fire år kæmpet en indædt kamp for at få opført nogle boliger til disse borgere. Det ser nu endelig ud til at skulle lykkes, idet midlerne afsat i budget 2014, nu kan blive brugt på at etablere tre skæve boliger på Roskildevej 54 (Solbjerg Parkkirkegård). Kirkeministeriet har nemlig senest tilkendegivet, at de ikke har indvendinger. Læs videre Kampen for skæve boliger bær frugt