I Frederiksberg Bladet den 8. september omtaltes SF’s nyligt stillede parkeringsforslag. Det er vores tanke, at bilister uden beboerlicens der ønsker at parkere på Frederiksberg, skal købe en p-billet til 0 kr. for de første 2 timer. Vi har stillet forslaget fordi besøgende kan undgå betaling ved at stille p-skiven efter 2 timers parkering, og i SF finder vi det generelt sandsynligt at omgåelsen af parkeringsreglerne er øget med vedtagelsen af den nye parkeringsordning. Især fordi det økonomiske incitament til at flytte på p-skiven, herunder især for parkeringer ud over 4 1/2 time, er blevet øget. For en pendler med arbejdstid fra kl. 8 til kl. 16 kan betalingskravet nemt omgås ved at stille p-skiven kl. 10, 12 og 14. Læs videre Parkeringssnyd bør modarbejdes
Tag-arkiv: parkering
Problematiske parkeringsregler
I Lokalavisen den 24. september kritiserer Jan Helsinghoff med rette de nye parkeringsregler på Frederiksberg. Det er alt for nemt at snyde med parkeringsskiven og rent faktisk kan betalingskravet for en pendler med arbejdstid fra kl. 8 til kl. 16 omgås blot ved at stille p-skiven kl. 10, 12 og 14. Det betyder at borgere på Frederiksberg for hvem bilen er en nødvendighed, ofte må cirkle rundt for at finde en parkeringsplads. Det er spild af fritid, øger forureningen og risikoen for uheld. Læs videre Problematiske parkeringsregler
Frederiksberg – en gratis parkeringsplads
Som det nok er de fleste læsere bekendt, valgte SF at stå ude for det parkeringsforlig som de konservatives Simon Aggesen glæder sig over i avisen den 20. januar. Forligspartierne delte således ikke SF’s vision om at trække Frederiksberg i en mere sund trafikal retning, og gøre det nemmere for Frederiksbergs egne borgere for hvem bilkørsel til og fra arbejde er en nødvendighed, at finde parkeringspladser nær deres hjem. Læs videre Frederiksberg – en gratis parkeringsplads
Parkeringsforlig uden SF
Det er med lettere undren at vi i SF har kunnet læse de konservatives Simon Aggesen komme med udfald mod os efter at vi valgte at stå uden for det nye parkeringsforlig. Når man som politiker har lyst til at oplyse ukorrekt og upræcist skyldes det som oftest at man ikke selv mener at have en god sag. I SF har vi brugt meget tid på konstruktivt at rykke forliget i en mere trafiksund retning, som samtidig ville afstedkomme flere ledige parkeringspladser til borgerne på Frederiksberg, hvorfor det altså ikke i samme grad som forligspartierne ønsker det ville være nødvendigt at fortsætte med at tilvejebringe flere parkeringspladser. Det siger sig selv, at man som det første burde forsøge at udnytte de pladser der er bedre. Læs videre Parkeringsforlig uden SF
SF: Frederiksberg fortsætter som parkeringsplads
Parkeringsforlig uden SF
”I SF ville vi gerne have været med i et parkeringsforlig der en gang for alle gjorde op med tanken om Frederiksberg som hele hovedstadens parkeringsplads. Det ville især have krævet at der fremover ikke blev tilbudt to timers gratis parkering. Vi ved at det udnyttes af mange udenbys borgere, som dagligt op til flere gange stiller på parkeringsskiven. Desværre valgte et flertal at fortsætte ordningen. Resultatet bliver at det fortsat vil være svært for Frederiksbergs egne borgere, at finde en parkeringsplads efter arbejde”, siger Balder Mørk Andersen, rådmand for SF. Læs videre SF: Frederiksberg fortsætter som parkeringsplads
Hele hovedstadens parkeringsplads
I budgetforliget for 2012, som altså blev vedtaget for 2,5 år siden, blev det vedtaget at revidere den nuværende parkeringsordning. Især for at mindske parkering af biler, der slet ikke har ærinde på Frederiksberg.
Højrefløjen turde dog ikke gennemføre en ændring inden et valg, så først nu nærmer forhandlingerne sig en afslutning. I SF er vi dog ængstelige for resultatet, og vi føler os derfor kaldet til at sende en sidste afsluttende opfordring til de andre partier. Læs videre Hele hovedstadens parkeringsplads
Parkeringsforlig parkeret
Frederiksberg vil desværre vedblive at være hele hovedstadens overfyldte gratis parkeringsplads så længe der ikke er vilje på højrefløjen til at ændre på tilstanden. Frederiksbergborgerne er utilfredse, for de skal dagligt kæmpe om pladserne med pendlere og folk med ærinde i Københavns Kommune. Læs videre Parkeringsforlig parkeret