Nu sker der noget, som vi er nogle, der længe har ventet på: Frederiksberg rykker sig for alvor på musikfronten.
Netop denne sommer kan vi se frem til et væld af spændende rytmiske og elektroniske musikbegivenheder. Flagskibet bliver endagsfestivalen Stella Polaris, som efter møjsommeligt benarbejde fra SF, efter 10 år vender tilbage til Frederiksberg Have. Men inden da har kommunen atter lagt grund til den unikke basbegivenhed ’Bas Under Buen’ – der, som navnet fortæller, foregår under Bispeengbuen. Streetmusikken slår sig løs ved Street Party på Stjernen, Danmarksgården og i Søndermarkskvarteret, og vi har allerede oplevet de unge fremadstormende ved KATAPULS-festivalen på Nordens Plads. Læs videre En sommer i musikkens tegn→
Sommeren nærmer sig, også på Frederiksberg. Men det gør turisterne desværre ikke. Det er et problem for vores by i byen, at vi ikke i tilstrækkelig grad får udbytte af de mange turister der hvert år kommer til hovedstaden. Ligeså er det en udfordring, at få skabt en by der i højere grad får unge og voksne til at blive der når de skal have det sjovt. Og mon ikke, at der er en synergi mellem de to aspekter. Læs videre Liv og turisme til Frederiksberg→
Hver morgen cykler jeg forbi Frederiksberg Rådhus for at komme på arbejde. Som oftest foregår det efter at jeg har afleveret min datter i skole og min søn i daginstitution lidt over 8. Men en gang imellem er dagsrytmen anderledes, og jeg passerer da rådhuset i det samme klokketårnet spiller melodien kl. 9. Læs videre Klokkespil→
I forlængelse af Lokalavisens artikel om det Radikale Venstres forslag om at betale for at få komponeret en ‘Frederiksberg-melodi’, må vi i SF nu udtrykke vores modstand mod forslaget fra Kultur- og Fritidsudvalgsformand Morten Jung.
I SF finder vi det bekymrende, at en formand for kulturområdet gør sig til talsmand for et så monotont kultursyn som det vil være at kåre en enkelt melodi, som efterfølgende skal spilles til ingen orker at høre på den længere. Det er jo primært i totalitære stater, at man oplever noget lignende. Læs videre Bekymrende radikalt kultursyn→
SF stillede den 18. juni i år et forslag om, at forvaltningen skulle undersøge fordele og ulemper ved en trafiksanering af Godthåbsvej foran Aksel Møllers Have, indeholdende lukning af vejen for gennemkørende biler, men med en bussluse til passage for den kollektive bustrafik.
Men på kommunalbestyrelsesmødet i går mandag den 5. november stemtes forslaget ned af Konservative, Venstre, Radikale Venstre og Socialdemokraterne. Kun Enhedslisten støttede forslaget. Læs videre Ærgrelse i SF→
Så lykkedes det. Ved forrige kommunalvalg i 2009 præsenterede jeg visionen om at få en elektronisk musikfestival til Frederiksberg. Siden da har det været et tålmodigt arbejde bag kulisserne at få trådene til at mødes. I processen har jeg været rundt om forskellige muligheder, men det stod på et tidspunkt klart, at det ville være en fremragende løsning at trække den allerede etablerede elektroniske endagsfestival Stella Polaris tilbage til Frederiksberg Have, hvor den havde sin fødsel i 2002 og også afholdtes i 2003. Så det er historisk at vi kan opleve ’stjernens’ tilbagekomst 10 år efter. Læs videre Glæde i SF over Stella Polaris→
Herligt at det lykkedes at få gjort SF’s forslag til virkelighed. Det skal nok blive festligt, og Søndermarken er et perfekt sted at få placeret arrangementet. Der skal lyde et stort tak til Danske Bank for at påtage sig værtsrollen og til Slots- og Ejendomsstyrelsen for at lægge græs til.
I SF er vi glade for, at Frederiksberg på denne vis kommer til at huse også mere folkelige kulturarrangementer. Man tør næsten ikke håbe på en dansk sejr over Holland, men under alle omstændigheder vinder vi alle en lille smule, når det lykkes at skabe en så festlig dag.
(Bragt i Lokalavisen Frederiksberg den 24. maj 2012)
I SF mener vi, at Frederiksberg skal agere proaktivt for at få trukket internationale sportsbegivenheder til kommunen. I den proces fandt vi, at der var behov for at en arbejdsgruppe skulle kortlægge hvilke specifikke idræts- og sportsarrangementsprofiler der i særdeleshed kunne understøtte os i forsøget på at gøre kommunen mere sprælsk og udfordrende. Læs videre Til gavn for idræt og turisme→
For anden gang i træk har det danske herrelandshold kvalificeret sig til en slutrunde. Ved VM-slutrunden i Sydafrika i 2010 stillede SF’s rådmand også forslag om, at kampene skulle blive vist på storskærm på Frederiksberg. Dengang lykkedes det ikke. Læs videre EM-fodbold på Frederiksberg→
Folketingskandidat i Storkreds København og Rådmand på Frederiksberg