Som kommunalpolitiker bliver man så henrykt når man oplever, at partikollegaerne i Folketinget har det samme syn som en selv på nødvendigheden af at bakke op om det gode børneliv. Læs videre Flere pædagoger i daginstitutionerne
Tag-arkiv: Frederiksberg Bladet
Parkeringsforlig uden SF
Det er med lettere undren at vi i SF har kunnet læse de konservatives Simon Aggesen komme med udfald mod os efter at vi valgte at stå uden for det nye parkeringsforlig. Når man som politiker har lyst til at oplyse ukorrekt og upræcist skyldes det som oftest at man ikke selv mener at have en god sag. I SF har vi brugt meget tid på konstruktivt at rykke forliget i en mere trafiksund retning, som samtidig ville afstedkomme flere ledige parkeringspladser til borgerne på Frederiksberg, hvorfor det altså ikke i samme grad som forligspartierne ønsker det ville være nødvendigt at fortsætte med at tilvejebringe flere parkeringspladser. Det siger sig selv, at man som det første burde forsøge at udnytte de pladser der er bedre. Læs videre Parkeringsforlig uden SF
Tillid – ja tak
SF fremlagde i forbindelse med forhandlingerne om budgettet for 2014 et forslag om et tillidsreformprojekt inden for ældreplejeområdet, og vi ønskede såmænd i første ombæring ikke at afsætte mere end 150.000 kr. til det. Tanken var naturligvis, at højrefløjen da umuligt kunne sige nej til for et lille beløb, at gøre sig nogen sunde erfaringer som kunne danne grundlag for videre handling.
Men ak nej – forslaget nedstemtes af Konservative, Liberal Alliance, Venstre og de Radikale. Læs videre Tillid – ja tak
Hele hovedstadens parkeringsplads
I budgetforliget for 2012, som altså blev vedtaget for 2,5 år siden, blev det vedtaget at revidere den nuværende parkeringsordning. Især for at mindske parkering af biler, der slet ikke har ærinde på Frederiksberg.
Højrefløjen turde dog ikke gennemføre en ændring inden et valg, så først nu nærmer forhandlingerne sig en afslutning. I SF er vi dog ængstelige for resultatet, og vi føler os derfor kaldet til at sende en sidste afsluttende opfordring til de andre partier. Læs videre Hele hovedstadens parkeringsplads
Ideologisk skoleridt
I SF er vi bekymrede og forundrede. Kommunalbestyrelsen traf efter længere debat den 24. februar, en beslutning om udelukkende at godkende alle søskendeønsker ved oprettelsen af 0. klasser i skoleåret 2014-2015. Hos Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ønskede man at satse stort ift. skolekapaciteten, og lade alle ønsker om at få sit barn ind på en anden skole end distriktsskolen blive imødekommet. Det ville være en ideologisk funderet fritvalgs-beslutning som konkret ville umuliggøre kapacitetsstyringen og samtidig gøre det sværere, at arbejde ud fra et ønske om at fordele to-sprogselever så vidt det er muligt, og fortsat lade vores fællesskabsbaserede folkeskole være en smeltedigel af elever med forældre fra forskellige indkomstlag. Læs videre Ideologisk skoleridt
Kommentar fra SF vedr. ophør af samarbejde med Tryghedsplejen
SF har i Magistraten stillet adskillige kritiske spørgsmål til kommunens samarbejde på ledsageområdet med Tryghedsplejen. En undersøgelse fra revisionsfirmaet KPMG har nu understøttet store dele af vores bekymring. I SF stiller vi os derfor tilfreds med at Frederiksbergs brug af Tryghedsplejen nu bringes til ophør. Læs videre Kommentar fra SF vedr. ophør af samarbejde med Tryghedsplejen
Frederiksberg bør afskaffe rådmandstitel
I SF har vi stillet et beslutningsforslag om at Frederiksberg Kommune tager den fulde konsekvens af sit udvalgsstyre, og afskaffer den misvisende brug af titlen ’Rådmand’ samt lader ’Magistraten’ være benævnt som ’Økonomiudvalget’. ”
I 1919 fik Frederiksberg i forbindelse med købsstadskommunalloven et købsstadsmæssigt kommunalstyre, som svarede til landets øvrige købstæder. Alligevel fastholdtes betegnelsen magistrat og dennes medlemmer som rådmænd, uagtet at Frederiksberg Kommune ikke har et egentligt magistratsstyre, men derimod udvalgsstyre.
En magistratsordning, som man har det i Ålborg, Århus, Odense og København indebærer, at magistratsmedlemmerne er valgt ved forholdstalsvalg. Sådan gøres det som bekendt ikke på Frederiksberg, hvor der arbejdes ud fra devisen ’the winner takes it all’. Læs videre Frederiksberg bør afskaffe rådmandstitel
Uden saglighed
Kære vælgere. Jeg anerkender at et flertal af jer ved valget mente, at de konservative og resten af højrefløjen fortsat skulle regere på rådhuset.
For SF tydeliggør det ihvertfald en ting: Der er behov for, at I i endnu højere grad oplyses om hvad der foregår på rådhuset.
De konservative støttet af Radikale, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har endnu engang lavet et udvalgssystem der snarere synes styret af hvordan kagen kan fordeles, end ud fra hvad der gavner kommunen og borgerne. Der oprettes fx et diminutivt udvalg, Bolig- og Ejendomsudvalget, som det er svært at se klogskaben i, men det rummer da en formandspost. Læs videre Uden saglighed
Økonomisk uansvarlighed
I SF finder vi det bekymrende, at borgmesteren står bag et højrefløjsbudget der allerede inden periodens start viser sig at være økonomisk uholdbart. Direktionen anbefaler således allerede nu, at der udarbejdes forslag til ’kompenserende foranstaltninger’, altså det der med stor sandsynlighed er besparelser. Læs videre Økonomisk uansvarlighed
SF: Café Kram kan genopstå på Sundhedscentret
I SF har man med stor ærgrelse noteret sig at Diakonissestiftelsen ikke længere brænder for at huse Café Kram i Glassalen. I partiets øjne har caféen været et helt centralt tilbud på Frederiksberg til mennesker der har haft et behov for omsorg og nærvær, som de ikke har kunnet få dækket andetsteds. Læs videre SF: Café Kram kan genopstå på Sundhedscentret