Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

En orienterende mail til DR!

Puha, det er en stinker Brian Mikkelsen har gang i. Magtfuldkommenhed og udemokratiske metoder går hånd i hånd.

Mikkelsen fortalte DR’s daværende bestyrelsesformand Jørgen Kleener om regeringens utilfredshed med DR, samt ‘oplyste’ om at DR jo kunne ende med at blive privatiseret. Hvis dette kan kaldes orienterende, må det siges at være et udtryk for at Mikkelsen ikke havde meget tillid til, at Kleener eller bestyrelsen selv havde meget overblik over hvad der rørte sig i samfundet. Skulle han virkelig selv tro, at det var ny viden at oplyse om muligheden for privatisering? Læs videre En orienterende mail til DR!

For fremtidens skyld – om gratis økologisk skolemad

Hvorfor må velfærdsstaten ikke hjælpe til med gratis skolemad? Vil det virkelig erodere kernefamiliens ansvar? Eller kunne det mon tænkes, at det kunne frigøre tid og energi til en styrkelse af selv samme – og gavne det store antal af børn med enlige eller uformuende forældre, samt styrke alle børns sundhed og indlæring?

Læs videre For fremtidens skyld – om gratis økologisk skolemad

For en grønnere verden

Den kraftige fokus på miljøproblemer, og de mange stærke stemmer der skridt for skridt har overdøvet Bjørn Lomborg, har nu vist sig at bære frugt. SF tager gerne en del af æren for, at det danske EU-fokus blev nogenlunde umudret.

EU’s Energi- og Klimapolitik endte ikke som var den skrevet af en SF-hånd, men det ville være mere end selv Ole Lukøje kunne håbe på. Ligesom vi i Danmark ynder at kalde Slaget ved Isted i 1850 for en uafgjort – således må aftalen betegnes som en lille sejr, med de trods alt bindende mål for vedvarende energi i 2020. Læs videre For en grønnere verden

Tre horrible udmeldinger omkring kampdagen 8. marts

Man har ventet lidt på at familieministeren trådte i karakter, men helledusseda for en bommert med den omvendte Kina-udmelding om at vi skal have tre børn. Tilbagetrækningen kom op ad dagen, men skaden var sket. Budskabet virker uigennemtænkt, hvis det da ikke bare drejede sig om at al omtale er god omtale. Læs videre Tre horrible udmeldinger omkring kampdagen 8. marts

8. marts – En kampdag for begge køn – kom til SF’s møde på Kbh’s Rådhus

Kampen for ligestilling er for begge køn, og betyder i sidste ende en sejr for begge køn. Derfor er der ifølge SF’s ligestillingsudvalg, al mulig grund til også at lytte til mænd på Kvindernes Internationale Kampdag.

Manden anno 2007 spiller nemlig heldigvis på godt, men desværre også på ondt, en stor rolle på netop denne dag. Han er mangfoldig, og kan være den dejligste far, bror, søn, ægtemand, kæreste eller elsker, men kan også rumme skyggesider som er vigtige at konfrontere, uden at han af den grund skal dæmoniseres. Derfor ønsker vi i SF’s ligestillingsudvalg, at lade mænd tale ud fra et mandeperspektiv, om problematikker der kan ødelægge livet for begge køn.

Et fokus på manden er altså centralt på denne kampdag – for hans egen – men i lige så høj grad for kvindens skyld.

OBS: FN’s Commision on the Status of Women opfordrer i dag 8. marts til, og afholder konference om: Mænd skal inddrages i ligestillingsdebatten, og selv være med til at kæmpe for den til gavn for begge køn! Læs videre 8. marts – En kampdag for begge køn – kom til SF’s møde på Kbh’s Rådhus

Unge? Demonstranter? Aktivister? eller blot autonome!

Ungdomshus - tekst-tv 003

Jeg fulgte som de fleste oprevede og nysgerrige danskere i en periode med på TV2-News’s opkogende dækning af ødelæggelserne på Nørrebro i nat. Man bliver ilde til mode, og tror simpelthen ikke på, hvad det er der viser sig for ens øjne. Det er skræmmende surrealistisk, at den slags foregår i Danmark anno 2007 – ja, det på trods af at landet sågar er i krig i Irak.
En ting der slog mig er, at man redaktionelt har svært ved at sætte prædikat på de mennesker der med vold udtrykker deres afsky overfor dårlige beslutninger i det politiske samfund. For det er stadig en række af triste politiske begivenheder der har ført os frem til en delvist forudseelig situation, til skade for alt for mange. Salget af Jagtvej 69 til Human A/S må her fremstå som topmålet af politisk idioti og ignorance. Læs videre Unge? Demonstranter? Aktivister? eller blot autonome!

Mand – hvem er du? – SF’s Ligestillingsudvalg inviterer til debatmøde 8. marts på Københavns Rådhus

Mand – hvem er du?

Få svar på spørgsmålet af tre mandlige eksperter når SF’s Ligestillingsudvalg inviterer til debat om manden 2007 på Kvindernes Internationale Kampdag Læs videre Mand – hvem er du? – SF’s Ligestillingsudvalg inviterer til debatmøde 8. marts på Københavns Rådhus