Nyhedsavisens chefredaktør David Trads ville have bragt Michael Rasmussens hackede mail, hvis han var blevet tilbudt den før BT. Han ville dog i det mindste ikke have betalt for den.
Efter at have læst artiklen skrev jeg selv følgende kommentar i debatten under artiklen:
En bid af agurken til Trads
Det gibber tydeligvis i David Trads for at få avisen i gang igen. Sommeren er snart forbi, meget vand er løbet ud af ørerne og ned i åen, men Nyhedsavisen har holdt ferie.
Ærgerligt for Trads – eftersom især Tour de France – var en rigtig kioskbasker. Hvad gør man så? Jo man får en journalist til at skrive en historie, hvor chefredaktøren går ind og indtager det upopulære standpunkt. Det giver opmærksomhed her fire dage inden opstart. Kalkuleret kynisme – men smart gjort. Læs videre David Trads som hackeralfons→
Har lige set debatten om Irak på DR1. Søren Gades første indlæg brillierede simpelthen i sin ignorante blindhed om det katastrofale i Irak-felttoget. Heldigvis er størstedelen af den danske befolkning efterhånden blevet bevidst om de utallige løgne.
Derpå Søren Espersen: “Irak er i en brydningstid.[…]og det koster at lave om på det land“. Kynismen kender ingen grænser hos ham, og bare begrebet ‘brydningstid – er jo en tragikomisk underdrivelse.
“Vi gør vores bedste udfra de forudsætninger vi har” fremturede Espersen så i forbindelse med beslutningen om at sende soldater til Irak. Men nej, det er jo løgn eftersom regeringen valgte at overhøre rapporterne om de manglende masseødelæggelsesvåben. Senere påstod Espersen at efterretningstjenesterne ikke var gode nok – en udtalelse der skal tørre ansvaret af på dem som man i sin tid ikke ville lytte til. Hykleri og fordrejning er hvad der er tale om.
I går søndag oplevede jeg nær min bopæl på Frederiksberg begrebet ‘vejvrede’. Mens jeg kommer cyklende, højresvinger en sølvgrå bil direkte ud fra en parkeringsplads. Bag rattet sidder en mand i tyverne, med mobiltelefonen for højre øre så hovedet læner sig samme vej, og øjnene ikke ænser hvad der kommer af trafik fra venstre. Jeg har heldigvis set hans acceleration ud af parkeringspladsen, og når derfor at bremse ned så intet sker.
Vi ender dog tæt på hinanden, og jeg får så råbt: “Heyy, du kan i det mindste godt tage mobilen ud af øret!”
Venstrefløjen – SF og Enhedslisten (Ø) – er denne periodes reelle opposition. Det er en styrke der skal forvaltes med omhu.
Det gjorde Asmaa Abdol-Hamid ikke da hun udtalte sig til Socialistisk Arbejderavis. Her konkluderede hun legitimt nok, men uden nødvendig nuancering, at Danmark var en del af besættelsesmagten i Irak. Efterfølgende mente hun, at kunne pege på en fælles irakisk modstandskamp mod disse styrker, og at den ikke blot skulle anerkendes, men også støttes. Læs videre Liste Ø som Foghs joker – om venstrefløjen og Irak-krigen→
Som så mange andre havde jeg også læseplaner for sommerferien – ikke overilet, men bare lidt hyggelæsning og en smule faglitteratur. Planen blev ikke udført til punkt og prikke.
Men især færdiggørelsen af en bog blev det til her til aften: Peter Øvig KnudsensBlekingegadebanden (Bind 1, Den danske celle, 2007). Sjældent har jeg strøget igennem en bog som denne – og sjældent har jeg ærgret mig så meget på sidste side. Potter-fans fik deres afslutning – vi andre må desværre vente på, at Øvig (forhåbentlig til efteråret) får færdiggjort andet og sidste bind.
Uden at anlægge en grundig videnskabelig herkomst-analyse vil jeg konkludere at antallet af ikke-danskerblege medarbejdere er minimalt (godt tre ud af 120 har en anden glød).
Det lyder som hvad der må have været et rigtigt skidt forhold, men drejer sig i grunden om den danske deltagelse i invasionen i Irak.
Regeringen fortsætter derudaf i en hul kombination af løgn og total selvvalgt blindhed over for realiteter. Det er da dybt beskæmmende, og er – eftersom det drejer sig om dansk deltagelse i en international angrebskrig – uden sidestykke i landets historie, ihvertfald efter enevældens afskaffelse – og jeg vil vove den påstand at vi skal helt tilbage til vikingetiden, for at kunne drage en passende parallel til et lignende hovedløst togt.
Jeg er ikke i stand til at udpege en erhvervsgruppe der mere end SOSU’erne fortjener en højere lønmæssig værdighed. Strejkestemmen breder sig, og lyder snart over hele landet.
Det job som social- og sundhedsassistenter varetager er så vigtigt. De tager sig nemlig især af den gruppe af tidligere hårdt arbejdende danskere der har opbygget det velfærdssamfund vi har i dag.
Foghs bestræbelser på at undgå en dansk folkeafstemning om EU er bemærkelsesværdig. I den forbindelse undrer det mig, at ingen medier (som jeg har set det – men sig endelig til hvis jeg tager fejl) har peget på at der muligvis ligger indenrigspolitisk valgtaktik under.
En af dagens større nyheder er, at omfanget af den olie som det er muligt at pumpe op fra Nordsøen, er større end eksperter tidligere har anslået. Med en øget indvindingsgrad får staten naturligvis flere milliarder i statskassen. Men den helt store vinder i dette spil er A.P. Møller-Mærsk.
For den nuværende aftale med A.P. Møller-Mærsk A/S og Mærsk Olie og Gas AS, frem til 2012 (med A.P. Møller-bevilling til at indvinde olie og gas i Nordsøen frem til 2042) sikrer ikke den danske stat det udbytte af sine ressourcer som man burde kunne forvente.
Nyhedsavisens chefredaktør David Trads ville have bragt Michael Rasmussens hackede mail, hvis han var blevet tilbudt den før BT. Han ville dog i det mindste ikke have betalt for den.
Har lige set debatten om Irak på DR1. Søren Gades første indlæg brillierede simpelthen i sin ignorante blindhed om det katastrofale i Irak-felttoget. Heldigvis er størstedelen af den danske befolkning efterhånden blevet bevidst om de utallige løgne.
I går søndag oplevede jeg nær min bopæl på Frederiksberg begrebet ‘vejvrede’. Mens jeg kommer cyklende, højresvinger en sølvgrå bil direkte ud fra en parkeringsplads. Bag rattet sidder en mand i tyverne, med mobiltelefonen for højre øre så hovedet læner sig samme vej, og øjnene ikke ænser hvad der kommer af trafik fra venstre. Jeg har heldigvis set hans acceleration ud af parkeringspladsen, og når derfor at bremse ned så intet sker.
Venstrefløjen – SF og Enhedslisten (Ø) – er denne periodes reelle opposition. Det er en styrke der skal forvaltes med omhu.
Som så mange andre havde jeg også læseplaner for sommerferien – ikke overilet, men bare lidt hyggelæsning og en smule faglitteratur. Planen blev ikke udført til punkt og prikke.
Foghs bestræbelser på at undgå en dansk folkeafstemning om EU er bemærkelsesværdig. I den forbindelse undrer det mig, at ingen medier (som jeg har set det – men sig endelig til hvis jeg tager fejl) har peget på at der muligvis ligger indenrigspolitisk valgtaktik under.
En af dagens større nyheder er, at omfanget af den olie som det er muligt at pumpe op fra Nordsøen, er større end eksperter tidligere har anslået. Med en øget indvindingsgrad får staten naturligvis flere milliarder i statskassen. Men den helt store vinder i dette spil er