Hvornår slår integrationen igennem hos den fjerde statsmagt? Det spørgsmål kan jeg ikke lade være med at stille efter at have set Nyhedsavisens sommerferie-medarbejdercollage.
Uden at anlægge en grundig videnskabelig herkomst-analyse vil jeg konkludere at antallet af ikke-danskerblege medarbejdere er minimalt (godt tre ud af 120 har en anden glød).
Pressen er magtfuld, og har stor indflydelse på danskernes holdninger, og på beskrivelsen af vores hverdag og virkelighedshorisont. Bred etnicitet er ikke en garant for bred journalistik, men manglen på samme viser da ihvertfald (på denne avis) at etnisk ligestilling ikke er slået igennem. Billedet er måske/måske ikke – det helt samme på de fleste andre avis- og medieredaktioner, men hvad vi ser er et symptom på at der er en central del af det danske demokratiske samfund, hvor integrationen ikke endnu er slået igennem.
God sommer fra Balder (når jeg vender tilbage til bloggen efter ihvertfald en uges tid, vil det være lige op over at mit nye hjemmesidedesign lanceres. Min dygtige webmaster har nemlig noget i ovnen!)
Kære ven.
Danmark har f.eks. kun 210.000 muslimer. Hvormange af dem er journalistuddannede? Desuden er det ikke alle indvandrere, der ser “eksotiske” ud. Det er ikke noget, man kan afgøre fra et foto.
Faktisk er præcis journalistfaget sværere at komme ind i end så mange andre, hvis man er indvandrer. Der stilles usædvanligt store krav til sprogkundskaber.
To ud af tre børn med arabiske rødder forlader folkeskolen uden at kunne læse og skrive.
http://jp.dk/arkiv/?id=927590
http://jp.dk/arkiv/?id=927634
http://jp.dk/arkiv/?id=927598
Man kan så stille spørgsmålet, mener Balder at man skal afskede en del af de nuværende journalister for muligvis at ansætte mindre god arbejdskraft? Jeg er stensikker på at trods Nyhedsavisens rabiate venstrefjøjstendenser, så ville redaktionen og ledelsen på avisen højst sandsynligt ansætte dem som er bedst kvalificeret uanset herkomst.