Kategoriarkiv: FREDERIKSBERG

Mere turisme til Frederiksberg

Sommertid er turismetid, og det ville være så dejligt om ikke vi kunne blive i stand til at få langt flere turister til at interessere sig for hvad Frederiksberg har at byde på. Ikke mindst ville det gavne de erhvervsdrivende og i den sidste ende kommunekassen, som kommer mere og mere under pres.

I SF på Frederiksberg Rådhus har vi flere gange forholdt os kritisk til, hvordan Frederiksberg traditionelt er blevet markedsført. Læs videre Mere turisme til Frederiksberg

SF vil have undersøgt potentialet i en frilægning af Grøndalsåen

Den 18. juni 2012 stillede SF følgende forslag i Kommunalbestyrelsen på Frederiksberg:

“SF foreslår, at kommunen iværksætter en kortlægning af de potentielle muligheder i et projekt om frilægning af Grøndalsåen (samt evt. hele Ladegårdsåen).” Læs videre SF vil have undersøgt potentialet i en frilægning af Grøndalsåen

Bedre og billigere IT

I forrige nummer af Frederiksberg Bladet bragtes en artikel om hvordan Frederiksberg ligger i front med de digitale tjenester. I den får borgmesteren naturligvis lov til at rose kommunen, men han undlader at komme ind på det politiske fokus der har været på også at sikre de billigste løsninger i kommunen. Det har nemlig om nogen været SF der har trukket et møjsommeligt læs for konstant at stille de kritiske spørgsmål til kommunens IT-brug. Og det er specifikt SF der har kæmpet for at rykke forvaltningen i en retning, hvor man nu i det mindste ikke synes skræmte over at se nærmere på billigere og i mange tilfælde også bedre open-source-løsninger. Læs videre Bedre og billigere IT

EM-fodbold (i Søndermarken)

Herligt at det lykkedes at få gjort SF’s forslag til virkelighed. Det skal nok blive festligt, og Søndermarken er et perfekt sted at få placeret arrangementet. Der skal lyde et stort tak til Danske Bank for at påtage sig værtsrollen og til Slots- og Ejendomsstyrelsen for at lægge græs til.

I SF er vi glade for, at Frederiksberg på denne vis kommer til at huse også mere folkelige kulturarrangementer. Man tør næsten ikke håbe på en dansk sejr over Holland, men under alle omstændigheder vinder vi alle en lille smule, når det lykkes at skabe en så festlig dag.

(Bragt i Lokalavisen Frederiksberg den 24. maj 2012)

Til gavn for idræt og turisme

I SF mener vi, at Frederiksberg skal agere proaktivt for at få trukket internationale sportsbegivenheder til kommunen. I den proces fandt vi, at der var behov for at en arbejdsgruppe skulle kortlægge hvilke specifikke idræts- og sportsarrangementsprofiler der i særdeleshed kunne understøtte os i forsøget på at gøre kommunen mere sprælsk og udfordrende. Læs videre Til gavn for idræt og turisme