Bendt Bendtsen (K) må som tidligere minister have en dårlig smag i munden over at have kostet statskassen ca. 124 mia. kr. Det skete ved at lave en aftale uden udbudsrunde på normale markedsvilkår og uden inddragelse af uvildige eksperter, samt på baggrund af en ufyldestgørende rentabilitetsanalyse førende til en misvisende afkastningsgrad. Det gør en minister der hellere vil være på om end meget god fod med de private olieselskaber, end at tænke på den danske statskasse. Bendt Bendtsen har tidligere fremturet med at antyde, at disse selskaber måske ikke ville have igangsat olieboringer, hvis de var blevet præsenteret for et højere skattekrav. Pjat, selvfølgelig var der blevet boret efter den danske olie. De potentielle gevinster var jo uanset hvad milliarder af kroner. Læs videre Bendt Bendtsen i oliepølen
Tag-arkiv: Berlingske Tidende
(PM) Peter Skaarup bør fyres eller selv trække sig som formand for retsudvalget
Efter terrordommen: Igen viser Peter Skaarup sin manglende forståelse for opdelingen mellem den dømmende og den lovgivende instans. Da det ikke er første gang at han viser sig uværdig til posten som formand for retsudvalget, vil jeg opfordre SF til at bede ham trække sig som formand.
Læs videre (PM) Peter Skaarup bør fyres eller selv trække sig som formand for retsudvalget
Religiøs fanatisme har mange ansigter
I en tid, hvor fokus på religiøs fundamentalisme, af gode grunde, primært rettes mod muslimsk troende, er det væsentligt at gøre holdt og samtidig se fanatismens andre ansigter. Jehovas Vidner går nu i offensiven for nej til blodtransfusion, og det er for mig at se medvirkende til at skabe livstruende situationer for mange mennesker. Læs omtalen i Berlingske Tidende, se Vagttårnets omtale. Se iøvrigt denne hjemmeside: X-JV til hjælp for folk der har brudt ud eller ønsker at bryde ud af Jehovas Vidner
Sex er ikke en menneskeret
I SF vil vi arbejde for et forbud mod køb af sex. Det er på tide, at den danske velfærdsstat, stikker hovedet ud af busken og aktivt modarbejder, at prostituerede lemlæstes på krop og sind. Prostitution er et udtryk for en kapitalistisk ulig verden, hvor et maskulint defineret seksualsyn skaber en verden, hvor alt er til salg, og hvor frihed for nogle betyder ret til at udnytte andre med langt færre valgmuligheder. Nogle kalder det et frit valg, men glemmer at ligheden til at vælge friheden fordrer, at vi alle gives bare de nogenlunde samme grundvilkår.
Utallige undersøgelser viser, at de prostituerede i langt højere grad end andre borgere har oplevet en opvækst fyldt af voldelige overgreb, manglende omsorg fra voksne, institutionsophold og mangelfuld skolebaggrund. Troen på, at penge kan løfte dem ud af et liv med store mangler, er gennemgående. Resultatet er et farligt liv, fyldt med stor risiko for voldelige overfald, kønssygdomme, angst, depression og søvnforstyrrelser, samt problemer med at indgå i emotionelle relationer og have et velfungerende seksualliv.
En klassisk myte går på, at prostituerede er et gode, fordi det giver alle mulighed for at få sex. Altså implicit forstået er andres sundhed underordnet den enkeltes krav på udløsning.
Det er langt hovedsageligt mænd, der køber sex – men hvilke mænd er der egentlig tale om? Claus Lautrups nye undersøgelse fastslår, at 14 pct. af danske mænd har købt sex. Af disse er kun 17 pct. enlige. Kun otte pct. af køberne ser det som deres eneste mulighed for at få sex. Langt størstedelen (71 pct.) gør det da også fordi de lige skal prøve det. Men andre ord fordi staten giver dem lov. SF vil ikke være med til at opretholde denne ‘ret’.
En anden myte går på, at prostitution forhindrer voldtægt. Altså implicit at nogle kvinder er mindre værd end andre og skal fungere som en ventil, der tager trykket af mændene. Logikken burde da være, at flere prostituerede giver færre voldtægter! Men skønt antallet af prostituerede er boomet i Danmark i de sidste 10 år, har antallet af anmeldte voldtægter ligget på ca. 600 hvert år. En undersøgelse har dertil vist, at 64 pct. prostituerede er blevet voldtaget af køberne, og 58 pct. har oplevet det mere end fem gange. I øvrigt anmeldes mange voldtægter af prostituerede ikke, eftersom der er i miljøet er lavstatus i at blive voldtaget. Gøres købet forbudt, vil frygten for at blive anmeldt gøre køberne ekstra påpasselige med ikke at optræde voldeligt, og mange kvinder vil indenfor dette aspekt få begrænset deres skader.
(Berlingske Tidende 9. september 2005)
Venstre i lommen på landbruget – om EU’s landbrugsstøtte
Venstre er et fuldstændig fastlåst landbrugsparti der efter betydelig intern splid har truffet en landsmøde-beslutning om end ikke at ville afvikle EU’s landbrugsstøtte over en periode på 15 år. Det er den mest regressive politik og beslutningen må betegnes som yderst tragisk for den fattige tredje verden, for de danske skatteydere, for verdens-sikkerheden og selvsagt for et såkaldt liberalt parti der end ikke kan leve op til sit eget principprogram. De normale fraser om fri handel, fri konkurrence og øget markedsadgang står altså nu og blæser i vinden som ubrugelige postulater.
EU’s landbrugspolitik (CAP) er en skandale. Den står for 40 % af EU’s samlede budget og koster hver enkelt borger 2025 kr. om året. Samlet betales der 331 mia. kr. over skatten, samt 441 mia. kr. i overpris for mælk, oksekød, sukker og andre landbrugsvarer. Grundet momsfritagelse er det oplagt at sammenligne forskellige priser på landbrugsvarer i England og New Zealand. Forbrugerrådets opgørelse for to år siden, viser at alle varer generelt set er dobbelt så dyre i England. Prøv at forestille Dem at give det halve for f.eks. smør og bøffer. CAP betyder at ejeren af en EU-ko får 17 kr. i støtte om dagen. Dette er mere end dobbelt så meget end hvad en afrikansk bonde har at leve for om dagen. Opgørelser fra OECD viser at dets medlemslande samlet bruger godt og vel seks gange mere på landbrugsstøtte end hele verden samlet giver i ulandsbistand.
Venstres Fødevareminister Mariann Fischer Boel sagde for et år siden ved Landbrugsrådets årsmøde: “Det er i grunden sjovt med liberaliseringen af verdenshandelen. Det lader til at næsten alle går ind for den …Det kan bare ikke gå langsomt nok.” Nu kan hun regne sit eget parti for et af dem der tilsyneladende er velmenende, og udadtil synes at ville arbejde for en bedre verden, men som reelt set ikke rører en finger fordi det er i lommen på landbrugs-baronerne i dets eget bagland.
(Berlingske Tidende 24. maj 2004)