Det lykkedes i dag for mig, at blive en del af SF’s 4 indvalgte i Frederiksberg Kommunalbestyrelse.
Jeg er glad for al støtten og vil gerne takke alle de vælgere der har vist mig deres tillid. Jeg lover at yde mit, og skulle der være nogen borgere på Frederiksberg der inden for de næste fire år har input til SF’s politik i Kommunalbestyrelsen er det bare med at tage kontakt. Jeg lytter meget gerne til spørgsmål, bekymringer eller vise input i forsøget på at skabe en politik – til gavn for Frederiksberg – og til inspiration for andre.
Valgkampen er ved at være forbi i denne omgang, og den næste går så allerede i gang på onsdag.
Kan du selv stemme på Frederiksberg håber jeg, at du vil overveje et X ved liste F for SF – Socialistisk Folkeparti, og meget gerne personligt ved mit navn der står som nr. 2 på stemmesedlen. Læs videre Jeg har stadig brug for din stemme→
Det har ikke været problemfrit, at det med budget 2009 besluttedes at sætte børnehavealderen i kommunen ned fra 3 år til 2 år og 10 måneder. Det har pædagoger, forældre og børn måtte sande i det forløbne år.
Men der er også et legepladsmæssigt sikkerhedsspørgsmål hæftet til beslutningen. En ændring af børnehavealderen har nemlig medført, at to måneder yngre børn er kommet ind på legepladser der muligvis kun er godkendt til børn på 3 år. Læs videre Sikkerhed i daginstitutionen→
Erhvervspolitikken er alt for vigtig til at overlade til borgerlige politikere. Hvis nogen stadig går og tror at venstrefløjen ikke bekymrer sig om hvor pengene til vores fremtidige velfærd skal komme fra, er det vist på tide at få rokket ved denne antagelse. Flere og flere kommuner satser på at hjælpe nye iværksættere i gang – nu bør turen komme til Frederiksberg. Læs videre Iværksætterhus på Frederiksberg→
To billeder fra et venstrefløjsvalgmøde i Byggeriet Hus d. 4. november. Fra højre Thyge Enevoldsen (Ø), Katrine Lester (A) og mig selv sagde hunden. Mødet var arrangeret af AOF og LO-Storkøbenhavn – tak for det.
På Frederiksberg er vi begunstiget af at have to indbydende parker i kommunen. Det skriger på en mere spændende udnyttelse. Jeg er derfor stærkt inspireret af det elektroniske endages chillout-event ”Stella Polaris” som københavnerne siden 2002 har kunnet opleve gratis. Læs videre Elektronisk musikfestival i Søndermarken→
TIL GAVN FOR FREDERIKSBERG – TIL INSPIRATION FOR ANDRE
Stem personligt på Balder Mørk Andersen – nr. 2 på listen
Derved kan du være med til at udvikle det Frederiksberg, som du ønsker at være en del af. En forebyggende og socialt imødekommende kommune med overskud til både ældre, børn og unge. Hvor der gives plads til både udfordrende, traditionel og folkelig kultur.
Af mine mange visioner følger her fire markante forslag:
Luk af for gennemkørende biler på Solbjerg Plads
Hjælp de prostituerede på Frederiksberg og kortlæg miljøet
Elektronisk musikfestival i Søndermarken
Fodboldlandskampe på storskærm på Frederiksberg Rådhusplads
Støt med din stemme op om en politiker:
Der ikke accepterer social marginalisering.
Som vil lytte til bekymrede daginstitutionsforældre og pædagoger – og handle til gavn for børnene.
Som tror på et levende Frederiksberg, med plads til udfordrende kultur og nej til censur.
Det danske herrefodboldlandshold har glædeligvis kvalificeret sig til næste sommers verdensmesterskaber i Sydafrika. Folkeeuforien er allerede nu stor, og den vil kulminere til VM.
På Frederiksberg bør der inviteres til fodboldfest på storskærm. Frederiksberg Rådhusplads eller alternativt Solbjerg Plads kan blive fyldt til bristepunktet i en rød-hvid fest. Læs videre VM-fodbold på storskærm→
Det tidligere medlem af kommunalbestyrelsen for Dansk Folkeparti og nu kandidat for de konservative i kommunen, Leif Jensen, ønskede i sidste uge, med sin støtte til censureringen af Mahmoud Alibadis kunstværk på integrationsdagen, at give vælgerne stof til eftertanke inden der skal stemmes ved kommunalvalget i november. Læs videre Leif Jensen stod ved højen mast – om censur på Frederiksberg→
Folketingskandidat i Storkreds København og Rådmand på Frederiksberg