Ordførertale ved 1. behandlingen af Budget 2016 på Frederiksberg

Vi har en drøm

I kender dem formentlig ikke, men der findes et rigtig venstrefløjs-kollektivistisk band ved navn Kitty og Kittet. De har i sin tid lavet en sød lille naivistisk sang der hedder ’Vi har en drøm’. I SF-regi kendes den også som Livø-sangen, idet den synges jævnligt af deltagere på SFOF’s årlige Livøferie. De to vers lyder: Vi har en drøm, der vokser frem, af vores dagligdag. Den giver os styrke til at nå alt det vi håber på. Den er en rund sten nede i lommen man ka’ ta’ frem og kikke på, når man har lyst – når man har lyst.

Vi har et sted, som vi har med i vores dagligdag. Der gror visionerne så frit. og alt er dit og mit. Den er en rund sten nede i lommen man ka’ ta’ frem og kikke på, når man har lyst – når man har lyst.

I sidste års budgettale tog jeg også udgangspunkt i en sten. Nemlig den som Sisyfos ruller op af bjerget i dødsriget Hades. Selvom det naturligvis ikke tåler nogen sammenligning med oppositionstilværelsen som SF’er på Frederiksberg, kan jeg nu nok relatere til visse af de tanker der må have gået igennem hovedet på manden. Her havde begrebet ‘grundskyld’ en noget anden betydning.

I år har jeg dog valgt at nedskalere stenstørrelsen. Det er nu en man kan have i lommen. Man kan vel også kalde dette for en slags sten-effektivisering. For mig er det et symbol på SF’s realisme. Vi vil så gerne skubbe stenen til toppen af bjerget, få visionerne til at blive til virkelighed, skabe et Frederiksberg der er der for de socialt udsatte, med videbegærlige og eventyrlystne børn der sammen med livsglade ældre færdes i et sundt og ægte grønt, ikke bare pyntegrønt bymiljø. I en by hvor der tænkes på ’os’ og ’vi’ før ’mig mig mig’.

Men i SF ved vi ved at tanker om fællesskab og velfærd efter de sidste kommunal- og folketingsvalg er kommet under pres på rådhuset. Der foregår en intern højrefløjspositionskamp politisk såvel som retorisk. Fortællingen om den særegne socialt ansvarlige frederiksberg-konservatisme er blevet særdeles uklar, og det kommende budget er for mig at se den endegyldige lakmusprøve. Er den sociale bevidsthed til stede, eller er de konservative på Frederiksberg reduceret til en klon af moderpartiet på Christiansborg? Vil fokus igen være på skatteforførelse frem for omsorgen for den fælles velfærd? Noget tyder desværre på det ud fra borgmesterens indledende tale.

 

 

SF – Frederiksbergs sociale samvittighed

I SF vil vi i budgettet for 2016 især kæmpe for gratis psykologhjælp til unge, for bedre normeringer i daginstitutionerne, for et løft af kontanthjælpsmodtagernes rådighedsbeløb til det samme niveau som i København og for vores fælles folkeskole.

For nylig var der en ældre dame med indsigt i Frederiksberg-politik, som sagde til mig: ”Vi håber så meget at I er med i budgettet – for ellers kommer der jo ikke noget til det sociale område.” Hun var sympatisk og besad tydeligvis alderdommens visdom. I SF har vi i flere år taget det dybt seriøst at være Frederiksbergs sociale samvittighed. I Danmark er det sådan, at hvis du brækker benet, får du hjælp, men knækker du psyken er du alene. Som et led i kampen for en ligestilling af fysiske og psykiske sygdomme vil SF på Frederiksberg kæmpe for gratis psykologhjælp til lægehenviste unge under 25 år.

I dagens Danmark koster det lynhurtigt tusindvis af kroner, hvis du får brug for en psykolog. Rigtig mange unge bliver presset og døjer med psykiske problemer som angst, depression og stress. Men selv hvis man bliver henvist af sin læge, er psykologhjælp urimelig dyrt, og selvom det offentlige giver støtte, kommer det først og fremmest de velstillede til gode, der har råd til at betale resten selv.

Sætter vi tidligt ind, kan vi være med til at sikre, at problemerne ikke hænger ved resten af livet. Og det vinder vi ved som samfund og kommune eftersom Danske Regioner har beregnet, at samfundet for hver krone, der investeres i psykologbehandling for depression – får fem kroner tilbage i form af mindskede udgifter.

Vi vil igen søge at få det vejledende rådighedsbeløb for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister i Frederiksberg justeres til samme niveau som i Københavns Kommune. Der er en forskel som ikke kan forsvares sagligt. Det er en kasseudgift på 7 mio. som ikke belaster servicerammen. Vores socialpakke indeholder atter forslaget om en socialrådgiver på værestederne, og en åbning af kolonibygningerne for socialt udsatte i perioder hvor de ikke bruges af skolerne. Hvorfor skal de stå tomme, når de kan bringe medborgere med færre muligheder en glæde i livet? Og det er en meget lille udgift.

Det gode børneliv

I SF vil vi sikre det gode børneliv og fremlægger derfor atter en børnepakke. Tænk på at de fleste børn har langt flere vågne timer med andre voksne end deres forældre. Derfor fortjener de pædagogisk kvalitetssamvær, og ikke bare pasning på tid. Vi vil kæmpe for et normeringsløft og for at 70 % af personalet er pædagoger, og ikke som i dag 60 % pædagoger (inklusiv ledelse), 39,05 % pædagogmedhjælpere og 0,95 praktiske medhjælpere.

SF mener fortsat, at folkeskolen burde tilføres midler så lærerne kan få tid til at føre folkeskolereformen ud i livet med velforberedt undervisningskvalitet samtidig med at udfordrede elever inkluderes. Så skolen står også centralt i vores børnepakke. Især fordi kommunen siden 2013 har skåret ned i forhold til investeringen pr. undervisningstime. Men desværre er der flere besparelser på tapetet, ligesom på plejecentrene og i daginstitutionerne, og lad mig her bemærke, at SF er dybt uenige i at skære på skovbørnehaver. Vi har i nogen år været på vej i den gale retning, og nu tegner det storslemt, og der lægges i øget grad op til at rådhuset melder hus forbi og uden forståelse alene efterlader ansvaret med implementeringen af reformen til ledere, lærere og pædagoger. I SF mener vi at vi har et fælles ansvar. Herunder også for i højere grad at løfte de svagere elever på overbygningen, og hjælpe dem bedre på vej mod en ungdomsuddannelse.

Skolemad vil ligeledes løfte elevernes trivsel og læring. Derfor afsøger SF atter muligheden for at etablere et socioøkonomisk eller på anden vis driftet storkøkken der kan producere og levere skolemad til alle skoler?

Trafikpakke, demokratipakke og medarbejderpakke

SF’s vedtagne 2020-plan om cykelstier på alle større trafikveje holder kadencen, men vi fortsætter kampen for bedre og bredere cykelstier. De konservative til have grønne triumfporte ved kommunegrænsen. Det behøves overhovedet ikke, man kan jo kende grænsen ved at se på de indsnævrede cykelstier. Nu er det ikke alle der kan cykle, så der bør være et stærkere fokus på øget tilgængelighed for ældre og handicappede samt ikke mindst en velfungerende kollektiv trafik.

SF har adskillige visioner for et bedre Frederiksberg. Vores demokratipakke med bedre borgerinddragelse, både i høringsfaser og i form af borgerbudget som er en udvidelse af nærdemokratiet idet politikere og forvaltning holder nallerne væk og lader borgerne sætte deres præg på Frederiksberg, samt ikke mindst en borgerrådgiver, især til gavn for de borgere der ikke har ressourcerne til at gebærde sig i den offentlige jungle, og få den hjælp der rettighedsmæssigt tilkommer dem.

Vi ved at medarbejderne knokler og i SF vil vi kæmpe med næb og kløer mod de mest uforsvarlige forringelser. Men det ændrer ikke på, at det via en medarbejderpakke især vil være vigtigt at sætte ind over for stres, men også mere forebyggende fysioterapi i form af tiltag direkte på arbejdspladsen med fokus på ergonomi.

Vi forudser stigende sygefravær, især langtidssygemeldinger, hvis besparelser ikke følges af den rette opmærksomhed og ikke mindst tilførsel af flere hænder der, hvor arbejdsbyrden er for voldsom. Her må SF råbe kraftigt vagt i gevær i forlængelse af BDO’s socialfaglige og forvaltningsretlige revision af sagsbehandlingen, og arbejdsmiljøtilsynets kritik. Forvaltningen har i et svar til SF skrevet:

”Den igangværende arbejdsmetode er dog ikke holdbar eller bæredygtig som en permanent arbejdsform. En bæredygtig arbejdsform, der sikrer bæredygtige sagsgange med fokus på retssikkerhed, kvalitet, effekt og økonomi samt løbende opfølgning, vil således forudsætte en styrkelse af resurser og faglighed i Socialafdelingen.

Den hastende og omfattende karakter af Indsatsplan 2015 har derudover den konsekvens, at en række sager og henvendelser mv. efter en hurtig screening ikke prioriteres men i stedet afventer, at den igangværende indsatsplan er gennemført. Ligeledes er borgere/pårørendes mulighed for kontakt mv. begrænset i perioden og interne og eksterne samarbejdspartnere (fx Jobcenter, praksissektor, regionale tilbud) oplever også længere ventetid, før afklaring, igangsætning af eventuelle tilbud eller andet.”

Kære flertalsgruppe – jeg håber at I er klar over alvorligheden i dette – det er især borgernes retssikkerhed det handler om?

Parkering

I SF mener vi fortsat, at der er behov for et trafikhierarki for den kommunale planlægning, hvor hensynet til cyklister, fodgængere og den kollektive trafik altid går forud for de motordrevne transportformer.

Parkeringsforliget uden SF levede slet ikke op til vores forhåbninger. Flertallet ville ikke røre ved de knapper der kunne have gjort Frederiksberg grønnere og sikret de nødvendige parkeringspladser til vores egne borgere. En udefrakommende bilist på Frederiksberg kan omgå betalingskravet ved at stille p-skiven kl. 10, 12 og 14. Tre små pauser, og vupti, en gratis parkeringsdag på Frederiksberg. Incitamentet til at gøre dette er steget, og indtil videre er der en tendens til mere omgåelse af kontrollen.

En afvikling af de 2 gratis timer vil betyde, at muligheden for at omgå ordningen ved at stille på p-skiven bortfalder og det vil betyde en fuldstændig digitalisering af parkeringsordningen. Det betyder, at kontrollen kan effektiviseres, hvorved det generelle incitament til at betale for parkering øges. Samlet ville det betyde en indtægt på ca. 50 mio. kr. som selv om den skal betales til staten ville øge servicerammen og altså kunne reducere potentielle besparelser.

SF – konstruktive og ansvarlige

SF vil igen gå konstruktivt ind til budgetforhandlingerne, hvis der er et oprigtigt ønske om at høre på vores tanker, og borgmesteren og resten af højrefløjen ikke bare kører videre i samme blokpolitiske rille.

Hvis borgmesteren har et ønske om at kunne genkende sig selv i spejlet efter budgetvedtagelsen, er vi i SF klar til at være med til at forbedre det fremlagte budgetforslag. Vi tager nemlig rollen som Frederiksbergs sociale samvittighed dybt seriøst. Når der lyttes til SF kommer der traditionelt små solstråler i budgettet der skinner på især de socialt udsatte. Hvis det modsatte er tilfældet sker der reelt intet.

Budgetforslaget har brug for SF. For politiske ændringer og ikke mindste en anden tone. Hvis jeg var ansat på et plejehjem og brugte alle mine kræfter på at sikre en værdig alderdom, ville jeg blive noget mistrøstig hvis jeg i budgettet fik at vide, at jeg nu blev ’givet’ en effektiviseringspulje på 2 mio. stigende til 4 mio. kr. Som en besparelsesgave jeg selv kunne pakke ud. New-speak i ypperste potens. Tak er i den sammenhæng bogstaveligt talt et fattigt ord. Og børneområdet i form af daginstitutioner og skoler står ligeledes over for grumme besparelser. Trist, så trist – vi er ved at stramme garnet så hårdt at vi risikerer at kvæle barnet.

I SF vil vi så meget hellere være med til at skabe en god kommune end nøjes med at sidde og kigge på en rund sten vi har i lommen, og grundet manglende lydhørhed blive nødt til for tredje år i træk at fremlægge vores eget visionære og fuldt finansierede budgetforslag.

På trods af den retoriske ekvilibrisme – tak til forvaltningen for rugbrødsarbejdet med budget- og effektiviseringsoplægget. Jeg ser frem til en saglig og konstruktiv debat, hvor vi politikere på bedste vis forsøger at svare på de stillede spørgsmål. Vi er jo på Frederiksberg og ikke på Christiansborg.

(Det talte ord gælder)