Hvis der er noget som mænd og kvinder har tilfælles er det risikoen for at komme ud i livskriser. Når det sker, reagerer de to køn dog som oftest vidt forskelligt. En kvinde vil ofte benytte, og søge støtte i sit netvæk, hvorimod manden hyppigt vil forsøge at klare ærterne selv, til dels betinget af et mindre udbygget netværk. Dette forstærkes endvidere af, at det desværre stadig er tabuiseret for mænd, at række armene ud og bede om hjælp. For rigtige mænd hverken græder eller får kriser. Men det gør altså selv på overfladen stærke og rigtige mænd. Læs videre Krisecenter for mænd på Frederiksberg
Tag-arkiv: Lokalavisen Frederiksberg
Den u-rene socialisme – om den kommunale udligning
Mads Lebech (K) går som et såret dyr rundt på Rådhuset. Regeringen med hans egne partikammerater har nemlig bedt ’os’ på Frederiksberg om, at bløde 65. mill. kr i kommunal udligning. Den nye lov kan ligne en irettesættelse af den alligevel ikke så indflydelsesrige Lebech. Læs videre Den u-rene socialisme – om den kommunale udligning
Julen – forbrugsfest og overlevelsestid – om kontanthjælpsloftet
Julen står for døren, hjerternes og gavernes fest. Forbruget er stigende, for en stor del af danskerne er blevet rigere, via massive (ufinansierede) skattelettelser, og dem der ejer deres bolig kan mangedoble beløbet, hvis de tager et lån i den samfundsskabte friværdi.
Derfor chokerer det endnu mere, at vi samtidig oplever flere mennesker på samfundets bund. Læs videre Julen – forbrugsfest og overlevelsestid – om kontanthjælpsloftet
SF – Frederiksbergs sociale stemme
SF har fået en ny rorgænger – Villy Søvndal.
En ildsjæl og en troværdig politiker som altid har været den første til at tale de udsatte og marginaliseredes sag.
Som Søvndal vil vi aldrig slå os til tåls med halve sandheder og bortforklaringer, men forfølge ethvert kommunalt problem indtil en løsning er sikret. Læs videre SF – Frederiksbergs sociale stemme
Frederiksberg på solenergi
I SF har vi en vision om, at Danmarks energiforsyning skal ‘vendes om’, så den baseres på anvendelse af vedvarende energi. Men det forudsætter politisk vilje til at ændre tingene.
Jeg har en drøm om, at alle kommunale bygninger på Frederiksberg inden 2010, skal have en del af energiforbruget dækket af solenergi. I skoler, institutioner og plejehjem, hvor der dagligt er brug for varmt vand, vil vi via solvarmeanlæg få energi. Her som i andre offentlige bygninger, vil vi derudover via solcelleanlæg skaffe os den mest bæredygtige elektricitet.
Solen svigter ikke, men giver os som den reneste energiform, mere end 1800 solskinstimer om året i Danmark. Det er korrekt at fremstillingsomkostningerne indtil videre har været for høje set i forhold til effektiviteten, hvilket har betydet politisk visions-stagnation. Regeringens ringe visioner for forskning i Danmark forværrer dette billede. Imidlertid går udviklingen konstant mod billigere omkostninger, bedre effektivitet og som altid få driftsomkostninger. Solceller vil snart kunne konkurrere med anden el-produktion, men tager man samtidig de miljømæssige forbedringer med i analysen, bliver en cost-benefit analyse, hurtigt meget mere kringlet. For på hvilken skala vejer man et miljømæssigt sundt liv?
Frederiksbergs politikere kan sætte fokus på dette område – det har jeg i hvert fald tænkt mig – og man kunne forestille sig statsstøtte til en forsøgsordning, eller meget mere visionært, at kommunen selv investerer i forskning på området, og derfor konstant vil være de første til, at nyde godt af det fremskridt der uvægerligt vil komme. Solen er kommet for at blive – og Frederiksberg kan blive rigtig grøn – ikke bare pyntegrøn.
(Lokalavisen Frederiksberg 10. november 2005)
Socialistisk Folkeparti – og så de andre – om Frb.-valg 2005
Som SF’er bobler jeg af nyt mod, og sunde ansvarlige politiske visioner.
Men her på Frederiksberg er man oppe mod højrefløjens DF der vil afskaffe kommunens integrationsråd. Et Venstre der vil have politiske styring med arrangementer på bibliotekerne. Et visionsbremsende konservativt parti der internt er uenige i, om social ansvarlighed er retfærd eller en nødvendighed for at bevare magten.
Dertil kommer de ‘konservative’ Radikale, som opretholder total tavshed for ikke at ødelægge illusionen om, at de er ligesom partiet på Christiansborg. Vi ser socialdemokrater der er lige så forvirrede om den politiske linje som moderpartiet. I deres valgprogram og i tidligere budgetprioriteringer vil de have brugerbetaling til skolemaden – i nye annoncer vil de ligesom SF gøre den gratis!
Karin Dubin og Peter Linde fra S, har skrevet, at kommunen “har penge her og nu”. Men på trods af den gode økonomi stemte de ligesom alle ovennævnte partier imod forslaget fra SF om, at afsætte de 750.000 kr. som Netværkstedet Thorvaldsen havde søgt om. Brugerne blev desværre taget som gidsler i den politiske straffeaktion mod den ‘næsvise’ venstrefløj, der stod udenfor budgetforliget for 2006. SF havde derudover stærke forslag for det boligsociale arbejde – øget omsorgstid og normering i hjemmeplejen – psykolog til Sundhedscentret og meget mere. Alt blev nedstemt af DF,V,K,RV og S.
Med en stemme på mig på liste F, får du intet skuespil, men solidt og visionært politisk håndværk.
(Lokalavisen Frederiksberg 10. november 2005)
Balder som politisk cyklist – artikel om Balder ved Frb.-valg 2005
I Lokalavisen Frederiksberg (3/11) skildres forskellige partiers profiler som cykelryttere. Jeg er der valgt ud som en af SF’s to ryttere – vel og mærke en vandbærer med tilnavnet ‘Den modige’. Det skal man vel ikke sådan kimse af, og det er da også en stor kadot. At det så konstateres at jeg kæmper for mænds rettigheder efter at mit prostitutionsmøde er blevet omtalt, er lidt misvisende. Sandheden er jo,at jeg kæmper for både mænds og kvinders rettigheder. Og ja, at kunne købe sex er en ‘rettighed’ jeg gerne vil tage fra både mænd og kvinder.
(Lokalavisen Frederiksberg 3. november 2005)
Et stærkt tour-felt – artikel om Balder ved Frb.-valg 2005
I en lokalavis skildres forskellige partiers profiler som cykelryttere. Jeg er der valgt ud som en af SF’s to ‘ryttere’ – vel og mærke en vandbærer med tilnavnet “Den modige”. Det skal man vel ikke sådan kimse af, og det er da også en stor kadot. At det så konstateres at jeg kæmper for mænds rettigheder efter at der omtales noget prostitution, er lidt misvisende. Sandheden er jo at jeg kæmper for både mænds og kvinders rettigheder.
(Lokalavisen Frederiksberg 3. november 2005)
Handicappede og køb af sex
I sidste nummer af denne avis rettedes blikket på prostitution. Dette er glædeligt, idet området er tabubelagt og fyldt med myter. Artiklen rummede dog en unøjagtighed. SF og jeg ønsker at sætte ind med en længere række sociale tiltag, samt kriminalisere købere af sex. Sælgeren afkriminaliseredes i 1999, og det var en god beslutning. Det er derfor ukorrekt at sige, at SF vil forbyde prostitution. I stedet ønsker vi, at få flyttet fokus til køberen som jeg mener foretager en skadelig handling, ved at købe sig seksuel adgang til en anden persons krop.
Jeg er glad for at kommunen fremover ikke vil betale for handicappedes køb af sex, idet det offentlige derved agerer socialt uansvarligt og reelt blåstempler prostitution.
De handicappede der har brug for det offentliges hjælp til at få et aktivt sexliv, skal dog have dette, i form af – bedret kontaktflade til andre handicappede eller ikke-handicappede, hensigtsmæssig indretning og kyndig assistance fra efteruddannet plejepersonale til par eller seksuelle venner, der ønsker hjælp til seksuelt samvær. Udgangspunktet må være lyst og seksuel frivillighed, og det er det ikke når penge er bevæggrunden.
(Lokalavisen Frederiksberg 27. oktober 2005)
Fokus på prostitution – artikel om Balder
Længere artikel med mig og Borgmester Mads Lebech om Frederiksberg kommunes dækning af udgifter til handicappets køb af sex hos prostitueret, efter at jeg d. 13 oktober var i TV2-Lorrys Nyheder for at gøre rede for sagen.
(Lokalavisen Frederiksberg 20. oktober 2005)