Tag-arkiv: Karin Dubin

Socialistisk Folkeparti – og så de andre – om Frb.-valg 2005

Som SF’er bobler jeg af nyt mod, og sunde ansvarlige politiske visioner.
Men her på Frederiksberg er man oppe mod højrefløjens DF der vil afskaffe kommunens integrationsråd. Et Venstre der vil have politiske styring med arrangementer på bibliotekerne. Et visionsbremsende konservativt parti der internt er uenige i, om social ansvarlighed er retfærd eller en nødvendighed for at bevare magten.

Dertil kommer de ‘konservative’ Radikale, som opretholder total tavshed for ikke at ødelægge illusionen om, at de er ligesom partiet på Christiansborg. Vi ser socialdemokrater der er lige så forvirrede om den politiske linje som moderpartiet. I deres valgprogram og i tidligere budgetprioriteringer vil de have brugerbetaling til skolemaden – i nye annoncer vil de ligesom SF gøre den gratis!

Karin Dubin og Peter Linde fra S, har skrevet, at kommunen “har penge her og nu”. Men på trods af den gode økonomi stemte de ligesom alle ovennævnte partier imod forslaget fra SF om, at afsætte de 750.000 kr. som Netværkstedet Thorvaldsen havde søgt om. Brugerne blev desværre taget som gidsler i den politiske straffeaktion mod den ‘næsvise’ venstrefløj, der stod udenfor budgetforliget for 2006. SF havde derudover stærke forslag for det boligsociale arbejde – øget omsorgstid og normering i hjemmeplejen – psykolog til Sundhedscentret og meget mere. Alt blev nedstemt af DF,V,K,RV og S.
Med en stemme på mig på liste F, får du intet skuespil, men solidt og visionært politisk håndværk.

(Lokalavisen Frederiksberg 10. november 2005)

Når børn stiller spørgsmål til politikere

Er kommet hjem efter morgen-‘vælger’møde med overbygnings-elever på Nyelandsvej Skole på Frb. Samtlige spidskandidater fra de andre partier var der – kun Karin Dubin (S) var ikke tilstede.
Det er sjovt som børn fra naturen af har en mere socialt orienteret indstilling til verden og til især integration. Hvis børnene på denne skole skal drive samfundets hjul senere er jeg indtil videre tryg. Læs videre Når børn stiller spørgsmål til politikere

Gratis økologisk skolemad

Kommentar til Karin Dubins læserbrev d. 9. august 2005. 

Karin Dubin og jeg er grundlæggende enige i, at sund mad til skolebørn er en nødvendighed. Et barn med kostmæssigt overskud vil have energi og lyst til at lære, men vil derudover slutte skoledagen med kræfter til det efterfølgende særdeles vigtige sociale fritidsliv. Derved bedres mulighederne for at få ‘hele børn’, der går glade og forventningsfulde til og fra skole.

Den så stærkt efterspurgte faglighed, går kort sagt hånd i hånd med børnenes velvære. 

Læs videre Gratis økologisk skolemad