Tag-arkiv: Jyllands Posten
Lene Espersen i et ligestillingsperspektiv
Hvis man her hvor sommerstormen over Lene Espersen så småt er ved at lægge sig, skal lede efter et aspekt, hvor hendes mindre heldige pasning af sit ministerembede har haft en positiv sideeffekt. Ja, så drejer det sig såmænd om ligestillingsspørgsmålet. Læs videre Lene Espersen i et ligestillingsperspektiv
En venstrefløj uden selvfrygt
Skal man skamme sig over at være dansker, fordi man er venstreorienteret og uenig i den politik som regeringen og Dansk Folkeparti fører?
Ingen tvivl om at jeg føler mig mere nordisk, europæisk og global end folk i DF der næsten kun orienterer sig nationalt. Men jeg holder for søren da også med landsholdene, glæder mig når dansk musik, film eller tv vinder en international pris, elsker den danske sangskat og den gode litteratur osv.
Især tre ting gør at jeg er kritisk når ‘jeg er så flov over at være dansk’- retorikken fremføres i den offentlige debat. Læs videre En venstrefløj uden selvfrygt
Tag lang barsel Frederik – Åben opfordring til en nybagt far
Tillykke med din lille datter. Det er altid en fantastisk oplevelse at blive far – igen. Selv har jeg også to små, en af hvert køn, der ligeså kan tituleres pseudotvillinger. Pigen kommer jeg såmænd også tit til at kalde ’min lille prinsesse’. Så det er ikke kun det faglige, men også den personlige erfaring der har ført mig til dette brev.
Alle børn skal proppes med kærlighed, men det er i særdeleshed vigtigt at sikre sig, at den fordeles ligeligt når børnene er kommet så tæt på hinanden, og derfor kan have sværere ved at forstå en mindsket opmærksomhed. Inddragelse er nøgleordet, og det kræver langt hen ad vejen begge forældres udelte tid og opmærksomhed.
Læs videre Tag lang barsel Frederik – Åben opfordring til en nybagt far
Grinagtig lovgivning – læserbrev om elevplaner
Der er god grund til at bakke markant op om de 420 aktionerende lærere på Frederiksberg.
Går regeringen til Pressenævnet? – om udvisningssager
Jeg glæder mig over at medierne Politiken og TV2 med dokumentaren, “De udviste børn”, har afdækket konsekvenserne af den førte politik fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.
Læs videre Går regeringen til Pressenævnet? – om udvisningssager
Aviskrigen får de værste abonnements-trick frem
I vores husstand oplevede vi for et par dage siden på egen krop, hvordan i dette tilfælde Jyllands-Posten går lige til grænsen af det moralsk tilladelige, i forsøget på at fastholde abonnenter. Vi havde i 4 uger sagt ja til et torsdag-søndag prøveabonnement. Hvad vi så ikke var klar over var, at man da samtidig havde sagt ja til at abonnementet var fortløbende og derfor ville fortsætte til normal betaling ud over fire-ugers perioden. Læs videre Aviskrigen får de værste abonnements-trick frem
Prostitution – SF går forrest i kampen
Jyllands-Posten bragte i dag mit gensvar i prostitutionsdebatten:
Det er interessant nok ofte mænd, der går på barrikaderne for at imødegå SF’s forslag om at kriminalisere køb af sex.
Senest Lars Nielsen, der i avisen 13/12 roder rundt i procenterne og fordrejer min tekst. Indlægget er præget af fatalisme, men vi skal aldrig kaste håndklædet i ringen, fordi vi står med et svært problem, der måske
aldrig forsvinder helt.Dagen forinden Steen Kærsgaard, der som den første nogen sinde kan konkludere, at alle kvinder på massageklinikker arbejder under trygge forhold og stopper som millionærer. Sidstnævnte sker kun for et fåtal, og selv de mest forsvarlige forhold kan ikke forhindre de medfølgende skader, kun mindske dem.Det er paradoksalt og uunderbygget, når SF’s politik beskyldes for at gøre miljøet hårdere. For nuværende er forråelsen af miljøet gennemgående, og det er uforståeligt, at nogen kan acceptere tilstanden, som den er nu. Hvem ønsker nu lige det bedste for kvinderne: De, der vil forbyde udnyttelsen, eller de, der fortsat vil
tillade den?Købeforbudet er et forsøg på at sætte en lovgivningsmæssig grænse for, hvilke skader mennesker i dette samfund kan påføre hinanden og er derved en indirekte hjælp til de prostituerede. Samtidig og gerne inden et forbud bliver en virkelighed, skal der da også gennemføres en længere række socialpolitiske tiltag til direkte gavn for de prostituerede såsom revalidering, gratis psykologhjælp og en generel socialpædagogisk styrkelse, så de med al tydelighed kan se, at kampen mod prostitution har rod i visionen om et velfærdssamfund med overskud til alle.
Hvis nogen er i tvivl om dette, må det tilskrives den dobbeltmoralske tilgang, som især regeringen og DF står for, men som også R, S og Enhedslisten har svært ved at komme til livs. På længere sigt vil forbuddet mindske kundegrundlaget, og færre kvinder vil da gå på kompromis med deres sundhed og se prostitution som et økonomisk alternativ.
Det generelle kvinde- og menneskesyn i samfundet vil ydermere nyde godt af tiltaget.
(Jyllands-Posten, 16. dec. 2006)
Stand up komikere – revyer og teatre må takke Jyllands posten
Jyllands Posten har så absolut skubbet Eva Kjer Hansen fra tronen som bedste komik-emne. Som det næste skridt vil de nu ‘drille’ Jesus. Om det rører os – gu gør det ej – vi nød jo Life of Brian, men grundlæggende viser det hvor pinligt pubertær JP-redaktionen er. Læs videre Stand up komikere – revyer og teatre må takke Jyllands posten
Dagens suverænt bedste læserbrev
Psykologiske kendsgerninger
“En fjer bliver til fem høns, når den ene mufti fortæller den anden mufti om det, man opfatter som en provokation fra Jyllands-Posten” (Per Stig Møller i Jyllands-Posten)
En fjer bliver til fem høns, når den ene efterretningstjeneste fortæller den anden efterretningstjeneste om det, man opfatter som masseødelæggelsesvåben i Irak.
(Ib Jensen, Søborg i dagens Information)
Tak for den latterfremkaldelse.