For nylig repræsenterede jeg SF ved Danmarks Biblioteksforenings årsmøde på Kulturværftet i Helsingør. Her blev det ikke overraskende ofte slået fast, at bibliotekerne spiller en vigtig rolle i det moderne vidensamfund. På trods af udsagnets mantraagtige karakter, er jeg ikke det mindste uenig. Læs videre Bibliotekerne – værdifulde nu og i morgen
Kategoriarkiv: FREDERIKSBERG
SF vil af med iværksættergebyret
For både SF i Frederiksberg Kommunalbestyrelse og i folketinget ligger det os meget på sinde at skabe de bedste vilkår for at der kan skabes den vitale vækst i samfundet. Danmark er et land der køber mere viden i udlandet end det sælger, og det er dybt problematisk når vi ydermere skridt for skridt bliver færre der skal forsørge de mange, eller det man kan kalde for forsørgerbrøken, med færre arbejdsduelige. Læs videre SF vil af med iværksættergebyret
Frederiksberg får en idrætsfestival
Vi glæder sig over, at vores forslag om en idrætsfestival på Frederiksberg nu er vedtaget af en enig kommunalbestyrelse på Frederiksberg Rådhus. Dermed har alle partier anerkendt, at der må nye, kreative ideer til at løse den udfordring, kommunen står med i de kommende år, hvor vi bliver flere og flere borgere til de samme få idrætsfaciliteter. Læs videre Frederiksberg får en idrætsfestival
Op ad bakke igen – også på Frederiksberg
Kommunerne er pressede på økonomien. I særdeleshed er det udgifterne på det specialiserede socialområde, som har vist sig svære at kontrollere i alle kommuner, selvom man ellers politisk har besluttet, at det skulle være muligt. Sådan er det således atter engang også gået på Frederiksberg. Læs videre Op ad bakke igen – også på Frederiksberg
Ikke med vores bedste vilje (om Frederiksberg Hospital)
Vi er i et valgår, og som så ofte før oplever man nu hyppigt, hvordan nuancerne i de politiske budskaber må vige for mere skarptskårne budskaber.
Men som politisk leder for SF på Frederiksberg Rådhus, bliver jeg alligevel nødt til at præcisere, hvordan vi betragter Regionens beslutning om at lukke Frederiksberg Hospital. Læs videre Ikke med vores bedste vilje (om Frederiksberg Hospital)
Elite og bredde uden modsætning
Det var noget af et surt håndbold-opstød som eliteansvarlig og ligadametræner i FIF, Morten Østergaard, den 29. marts præsenterede for læserne af denne avis. Selvom jeg personligt kun har siddet i kommunalbestyrelsen i lidt over et år, følte jeg alligevel et øjebliks skyldfølelse over de lidet flatterende placeringer som FIF’s elitehold og Yduns dameelitehold, for nuværende tegner sig for.
Morten Østergaard påstår, at kommunen og Frederiksberg Idræts-Union (FIU) har svigtet elitehåndbolden på Frederiksberg. For at understøtte sin pointe henviser han til, hvordan andre kommuner giver det lokale elitehåndboldhold en økonomisk håndsrækning i hundredetusind-kroners klassen.
På sin vis kan jeg godt forstå, at den eliteansvarlige føler grund til at udtrykke misundelse over, at andre kommuner har valgt en noget mere liberal tilgang til begreberne ’erhvervsvirksomhed’ og ’eliteidræt’.
Godt nok fik fx Roskilde Kommune for 3 år siden Statsforvaltningen Sjællands ord for at der ikke var noget at udsætte på de samarbejdsaftaler efter eliteidrætslovens § 7, som man havde lavet med elitehåndbolden i kommunen. Ydermere har Kulturministeriet lagt en kurs, hvor kommunerne har fået rimeligt frit valg til at definere, hvad man betragter som eliteidræt. Slagelse DT (el. kommunens) storhedstid under Anja Andersen husker vi desuden alle. Men spørger man mig om al kommunal eliteidræts-støtte i form af tilskud eller lån, til enhver tid har været efter bogen, tør jeg godt påstå, at den i visse tilfælde har været til grænsen og muligvis over, i en generel gråzone.
Grundlæggende anskuer jeg ikke bredde- og eliteidræt som hinandens modsætninger, men som to størrelser i et gensidigt afhængighedsforhold, eller akademisk udtrykt, i et dialektisk forhold.
Vores samfund har brug for at begge dele fungerer på bedste vis. Eliten kan højne interessen for fysisk udfoldelse, og breddeidrætten kan sikre at de mange får mulighed for at udfolde sig, samt garantere, at sundhed og livsglæde til enhver tid tæller lidt højere end konkurrenceelementet – selvom det nu ikke er at foragte. Og derudover har mange store sportsstjerner jo fået næret deres barndoms idrætsglæde i den lille breddeorienterede forening.
I SF tager vi gerne en dialog, hvis der kommer konstruktive forslag fra eliteidrætten, men det bliver ikke på bekostning af breddeidrætten.
Under alle omstændigheder håber jeg, at elitehåndbolden på Frederiksberg genfinder gnisten efter en turbulent periode fulgt af resultatmæssig tørke og nedrykninger. For selvfølgelig vil vi alle sammen gerne glædes over tophåndbold på Frederiksberg, spillet i en hal, som øjeblikket efter indtages af to serie-4 hold.
(Bragt i Frederiksberg Bladet d. 5. april 2011)
Velkommen til LivaRehab
Det er med stor glæde, at vi i SF kan konstatere at Frederiksberg Kommune nu indgår i et samarbejde med LivaRehab. Det nyåbnede nonprofit-center har til huse i kommunen, helt præcist i lokaler hos Diakonnissestiftelsen. Her tilbydes der behandlings- og rehabiliteringsmuligheder til kvinder der har fået skader af prostitution eller seksuelle overgreb. Læs videre Velkommen til LivaRehab
Beslutningsforslag vedrørende den kommende borger nr. 100.000 på Frederiksberg
“SF foreslår, at Frederiksberg fejrer når kommunen får sin borger nr. 100.000, og i den anledning uddeler en mindre kommunal velkomstgave.” Læs videre Beslutningsforslag vedrørende den kommende borger nr. 100.000 på Frederiksberg
Spørgsmål til borgmesteren om IT-kompetencer
På hvilket niveau vurderer borgmesteren, at IT-kompetencerne hos kommunens ansatte er, både generelt og specifikt inden for de forskellige områder og afdelinger? Læs videre Spørgsmål til borgmesteren om IT-kompetencer
Projekt Bedre Borgerinddragelse
Lad mig starte med et spørgsmål fra politiker til borger i Frederiksberg Kommune: ”Mener du, at du har gode muligheder for at påvirke de politiske beslutninger, der tages på Rådhuset?”
Er svaret ja, må du endelig lære fra dig, men er svaret nej, bør du læse videre. Læs videre Projekt Bedre Borgerinddragelse