Lidt om demokratisk stil ifm. mit forslag om skøjtebane på Nandrupsvej

Jeg føler mig kaldet til at indvie jer i hvilke udfordringer man som opposition i en borgerligt styret kommune risikerer at løbe ind:
Den 28. november 2011 stillede jeg et forslag til beslutning om skøjtebane på anlægget på Nandrupsvej. Det lød som følger: SF foreslår, at kommunen i løbet af den udendørs skøjtesæson i vinteren 2011-2012 gør det muligt at benytte hockeybanen på idrætsanlægget på Nandrupsvej til skøjteløb og ishockey ved at overrisle den med vand.
Se: http://baldersf.dk/2012/02/11/forslag-til-beslutning-om-skojtebane-pa-anlaegget-pa-nandrupsvej/
På kommunalbestyrelsesmødet den 30. januar 2012 blev forslaget vedtaget. Jeg kan tilføje, at jeg allerede forrige vinter forsøgte på de indre linjer, at få forslaget gennemført, men det er altså så heldigvis lykkedes nu.

Her den 6. februar sendtes der så fra rådhuset en pressemeddelelse ud: http://www.frederiksberg.dk/OmKommunen/Nyheder/Presserum/Pressemeddelelser/2012/1/030212ByensNyeSkoejtebanePaaNandrupsvejAabner.aspx
Den rummer denne passus: ”Åbningen sker som følge af en beslutning i kommunalbestyrelsen sidste år, hvor medlemmerne nikkede til et forslag om skøjtebane om vinteren på rullehockeybanen på Nandrupsvej.”

For det første er det forkert at beslutningen stammer fra sidste år, idet den først behandledes i Kultur- og Fritidsudvalget den 16. januar og derpå vedtoges i Kommunalbestyrelsen den 30. januar 2012.

For det andet er det bemærkelsesværdigt, at det borgerlige flertalsstyre end ikke kan få sig selv til at nævne hvor forslaget stammer fra. Det vidner om det modsatte af overskud – nemlig mindreværd.

Lokalavisen Frederiksberg bragte pressemeddelelsen men her havde journalisten (Nanna Boye) heldigvis været snarrådig nok til selv at sætte oplysningen ind: ”….i øvrigt efter et forslag fra rådmand Balder Mørk Andersen (F)” ( http://www.lokalavisen-frb.dk/?vis=artikel&id=2841 )
Ellers havde borgerne ikke fået denne oplysning, men havde udelukkende set citaterne fra borgmester og udvalgsformand.

Mit budskab er klart: Det styrende flertal determinerer med deres demokratiske stil samarbejdsklimaet, og hvis det er stilen skal de ikke forvente at få noget igen den anden vej.