Far Hitler reagerer på VisitDenmarks Karen-video på YouTube

Som de fleste netbrugere snart vil have opdaget har VisitDenmarks Karen-video kastet en række satiriske parodier af sig på YouTube. Det er et forfriskende element når denne virale kommunikation får andre mennesker til at grine. Ligeledes er det livsbekæftende at opleve hvordan humor til enhver tid er det mest globale sprog. Historien har ofte vist, at humor nedbryder grænser og kan løsne op for fastlåste situationer. I VisitDenmark kan man prise sig lykkelige for, at “nettet” bl.a. har reageret på denne måde. Karen-videoen kaldte simpelthen på tyk satire afstedkommet af indignation. Som på Island hvor krisen har fremkaldt ny kreativitet, har videoen både uden- og indenlandsk kastet det samme af sig. Jeg har søgt og efterhånden set nogen stykker, men den til dato mest hylende grinagtige er nedenstående Hitler-video, der får mig til at drage paralleller til Monty Python på toppen. Den er tilsyneladende lavet af en Tarik fra København, og også spredt via K-Forum:

Hitler’s response to KarenDK26