I søndags bragte Politiken i sektionen PS s. 3 et spændende interview med Kate Maria Vinther, som for 8 år siden blev idømt 12 års fængsel for at stå bag narkosmugling fra Mellemamerika til Danmark.
Tiden i danske fængsler har givet hende en indsigt, som hun nu heldigvis prøver at lade føre til forandring og politisk handling. Jeg vil anbefale, at I selv finder avisen frem, for et referat vil ikke gøre ordentlig fyldest.
Men følgende citater skal I have:
(Om fængselstiden): “For mig var fængslet det mest ydmygende, jeg kunne udsættes for. I fængslet blev jeg tvunget i knæ som individ og socialt væsen og måtte i vrede og frustration mobilisrere alle mine kræfter for at overleve moralsk og åndeligt. Det er denne proces, jeg kalder ‘menneskelig afvikling’ i vores fængsler og som jeg finder så grundlæggende absurd i et ellers oplyst samfund. Et paradoksalt og fuldstændig unødvendigt spil af menneskelige og økonomiske ressourcer. Miljøet i fængslet inviterer mildt sagt ikke til anger og fortrydelse. Tværtimod må man forblive benhård for ikke at bukke under.”
(Om de 2,5 mia. kr = ca. 2000 kr. om dagen som hver enkelt fængselsfange koster om dagen): “Skatteyderne får slet ikke det for pengene, som er hensigten. Succesraten med at resocialisere de kriminelle i fængslerne er helt i bund – og alle ved det, politikerne, juristerne i kriminalforsorgen og forskerne. Men der sker stort set intet.”
Hendes tanker udmønter sig konkret i en vision om ‘det lærende fængsel – kaldet ‘uddannelsesfængslet’. Her er der masser af kød at tygge på, og jeg mener i særdeleshed, at man bør sætte et pilotprojekt i søen. Det er næsten en forbrydelse at lade være – overfor de mange kommende ofre, som vi i fremtiden vil opleve når tidligere straffede lukkes ud, og tyer til kriminalitet og vold igen. Tilbagefaldsprocenten (recidivet) på 60-80 % for langtidsfanger fra lukkede fængsler, er ihvertfald så høj, at der skal ske ændringer – nu.
Derudover fandt jeg følgende link til et interview fra Information d. 31. december 2008: http://www.information.dk/print/178241
og en radioudsendelse:
http://www.dr.dk/P1/Samfundstanker/Udsendelser/2009/02/19141747.htm
Det er yderst interessandt læsning, og giver stof til eftertanke, om den måde vores nuværende, og for den sags skyld tidligere regeringer tænker straf på, i bedste fald ikke stiller fangerne værre, end da de startede sin afsoning.
I hele min opvækst har jeg lært, og senere givet videre til mine børn, at uddannelse er den eneste vej frem mod tilegnelse af viden, som så kan bruges til at forholde sig til at tage stiling til ansvar for eget liv, og ansvar for det samfund vi er en del af. Set i det lys, kan det danske fængselssystem vel nærmest ses som fortaler for at fordumme de indsattet og fastholde dem i en uvidenhed, der sikrer fængseslpersonalet en livslang ansættelse.
Et andet perspektiv, der bliver nævnt i artiklen, er det økonomiske aspekt – 2000, kr i døgnet, et beløb man må studse over, når det samtidig er kendt for enhver i det danske samfund, at kvaliteten af den vare samfundet køber for dette beløb, ikke står mål med det “pæne” beløb.
marietta