I dag oplevede jeg en gebyrmæssig irritation på Hovedbiblioteket på Frederiksberg. Da jeg gerne bestiller film hjem via biblioteket, sker det engang imellem, at nogle kommer hjem på samme tidspunkt, hvilket gør at jeg ikke altid når at få dem set indenfor de tre dages lån. Da må jeg så indrømme, at have bidt i det sure æble og beholdt dem et par dage længere og derved kommet ind i bødeperioden. Kort sagt betalt 12 kr for at have dem op til 7 dage længere. Har man i mange måneder ventet på en klassiker, er det altså for surt ikke at nå at se den.
Det er naturligvis ærgerligt for de andre ventende lånere, hvorfor jeg da også forsøger at få dem afleveret hurtigst muligt. Men så er det jeg oplever at man ikke belønnes, men tværtimod straffes for at tænke på de ventende lånere.
Det der sker er følgende: To reserverede film kommer hjem – som jeg låner samme dag. Desværre når jeg ikke at se (og aflevere) dem inden tre dage, hvilket bringer mig i første bødeperiode (1-7 dage for 12 kr). Jeg ser så den ene film, men kan se at jeg først når den anden senere. Men hvis jeg så her afleverer den første film med det samme for at andre kan se den, og den anden video et par dage senere, koster det mig 2×12 kr = 24 kr. Hvorimod det kun koster mig 1×12 kr, at vente til jeg kan aflevere dem sammen. Dette skyldes at der tælles pr. transaktion.
Kort sagt: Klogt hvis man vil hive gebyrer ind – dumt hvis man vil have reservationslisterne ned. Hvad burde blive vægtet højest? For mig at se sidstnævnte.
Hvad fanden med at du bare aflevere din film til tiden eller lod være med at låne film du ikke kunne nå at se. Så skulle du se reservationslisterne rasle nedad.
Ja, ja jeg tænkte nok at et sådant ærligt indlæg ville afstedkomme sure kommentarer. Men bare rolig i 9 ud af tilfælde går det da også godt. Du vælger så ikke, at ville se på konteksten i det skisma jeg har påpeget. At aflevere til tiden udelukker jo ikke, at reglerne samtidig fordrer at filmene kommer hurtigere hjem igen.
I øvrigt er reglerne faktisk skruet ganske fornuftigt sammen fordi man antager, at en overskridelse af afleveringsfristen bunder i en forglemmelse og ikke i en bevidst udnyttelse af systemet. Derfor bliver man kun straffet en gang hvis man samme dag har lånt en hel bunke bøger, film e.lign. og glemmer at aflevere til tiden. Forskningsbiblioteker kører den modsatte linje og fy for fanden hvor kan det bliver dyrt, hvis man glemmer datoen, når man har lånt 15 binds udgaven af Marx’ samlede værker.
Forresten vil den allerbedste måde at få ventetiden ned på nok være at lægge et mindre gebyr pr. udlån og så give ordentlige bøder når der afleveres for sent. Men det vil nok fremme uligheden eller noget…
ellers er muligheden tilstede for genlån på nettet !
Til Nai: Du har ikke uret, men som jeg har påpeget straffes du ekstra med det samme, du ikke får alle bøgerne afleveret på samme (for sent) tid.
Jeg ved hvad du taler om med fx KB. Der har jeg brændt nallerne med specialebøger en enkelt gang, men så lærer man det også (-;
Gebyrer pr. udlån og højere bøder, er for mig rigtig dårlige ideer. Det gode velfærdssamfunds gratis biblioteker rokkes da i sin grundvold, og bøderne er allerede nu strammet nok. Så ikke noget om ulighed, men ret og rimelighed, idet biblioteker ikke skal være indtjeningstanke.
Til BrandMan2000: Ja, helt sikkert, men jo ikke når der står folk i kø.
Nu bevæger jeg mig udenfor emne, men det er et svar på din sidste kommentar, balder. Det store problem med gebyrer, sådan som jeg ser det, er, at bibliotekerne (af kommunerne) er presset til at indregne indtægten af gebyrerne i deres budget. Dermed er der ikke noget incitament til at ændre ved det system, som findes nu. Det er også en ringe måde at indføre ekstra skat på.
Kommentaren om, at bibliotekerne ikke skal være indtjeningstanke må være en politisk udmelding, da tanken om indtægtsdækket virksomhed er en halvgammel en efterhånden (men det var sikkert ikke gebyrer man tænkte på da man begyndte at snakke om det).
De højere bøder er jo forresten bestemt i biblioteksloven og det er så kommunen der kan besluttet om de vil udnytte rammen fuldt ud eller ej. Man kan altså – i stil med kommuneskatte – opleve forskellige takster alt efter hvilken kommune man bor i.
Jeg ville ønske gebyrer hen hvor pebret gror fordi det er utroligt hvor meget folk vil brokke sig over gebyrer, som de i bund og grund selv er skyld i (man får jo altid en kvittering hvor der står hvornår man skal aflevere).
Til sidst vil jeg altså sige, at det kan godt være du gerne vil lave en principiel sag ud af dette her, men problemet begynder jo hvor du reserverer flere materialer af gange (hvilket er en klassiker – tro mig) og derefter beslutter dig for at beholde det længere end lånetiden foreskriver.
Det ville nu også være en del nemmer hvis biblioteket kunne streame filmen til din computer når du havde identificeret dig med din digitale signatur. så slap man helt og holdent for ventetider og bøder og du kunne se filmen når du ville.
Til Thomas
Jeg er helt på det rene med at problemet er selvforskyldt, og var som du kunne læse ‘dum-ærlig’ omkring dette. Derfor kan man vel godt diskutere noget principielt, og ja her er det en kulturpolitisk udmelding, at jeg finder at behovet for at benytte muligheden for at udnytte bøderammen fuldt ud, har taget overhånd. Gebyrer bør for mig at se retlines efter at få materialer hjem og i omløb, og ikke efter en ‘umådeholden’ indtjening.
Men jeg anerkender at mange biblioteker samtidig er blevet gode til at oplyse lånere om snarligt udløb via mail, hvilket er med til at give systemet et menneskeligt ansigt.
Med til historien hører jo også, at man ingen mulighed har for at vide hvornår en langtidsreservation kommer hjem. Da kan den jo falde meget ubelejligt. Hvilket i høj grad taler for Ulrichs fremtidsrettede idé.