Jeg tror der er mange der lige har siddet i de danske stuer og sagt “Det kan jo ikk’ være rigtigt”, mens de fulgte med i DR-programmet ‘Den forbudte kærlighed’. Men jo – de mørke præstefætre dikterer den danske udlændingepolitik, og det er endda blevet nemmere med Rikke Hvilshøj ved roret.
Jeg er ligeglad med DF – dem har jeg opgivet. Medmenneskeligt og politisk ligger vi på udlændingeområdet lysår fra hinanden. For DF er det et forsvar for Danmark i en ‘folkevandringstid’, for at undgå at vores oldebørn kommer til at leve i en islamisk stat under sharia. Dumt – sygere – DF.
Men hvad med VK? Hvordan har disse to partier det egentlig med at være medvirkende til at lade DF styre butikken, og lave et Fort Danmark? Når man hører Jesper Langballe og Søren Krarup udtale sig, må man spørge Hvilshøj, Fogh og VK: Deler I denne argumentatoriske udlægning af DK’s udlændingepolitik? Hvis ikke – hvordan lyder da jeres argumentation?
Er menneskeskæbner også en biting for VK – hvor det at nogen utilsigtet rammes af en lov, blot er at betragte som collateral damage?
Problemet er at DF har sat sig på den politiske dagsorden. Sålænge de populistisk spiller udlændingekortet, så må (næsten) alle andre partier rette ind. Ideologisk burde venstre også befinde sig langt væk fra den snæverttænkende småtskårne nationalisme hos DF, de har jo altid profileret sig som internationalister. Men hvis de sagde det åbent, ville det være det samme som at forære DF nøglen til regeringsmagten kvit og frit.
Jeg så også dokumentaren, og forstår så udemærket SF og den øvrige venstrefløj er glade for DR.
Rendyrket følelsesporno, uden antydningen af alternative ansvarlige løsningsmodeller.
Til Kim Møller
Eftersom du efterlyser andre løsningsmodeller må det jo være fordi du selv kan se et problem ved lovgivningen!
Ja, der blev spillet på følelser men sgu ikke så meget som det kunne have været gjort, men du går da ikke ind for at vi skal censurere virkeligheden vel?
Det er så letkøbt, at kritisere DR og et program for manglende “alternative ‘ansvarlige’ løsningsmodeller”. Hvor ‘ansvarlige’ vel kan oversættes til indvandringsbegrænsende.
Må pressen nu ikke længere først dokumentere? Løsningsmodeller har vi vel politikere til at opstille, men synet på hvad der her er et problem der skal løses er jo divergerende.
Vh. Balder