Skal man vinde eller blot deltage?

Vinter-Ol striden mellem Grønland og DIF er interessant, fordi den rammer lige ned i et dilemma for deltagelse ved OL og lignende.

Sagen er den, at den grønlandske langrendsløber Martin Møller (som dog umiddelbart har et noget uklart forhold til det grønlandske) har klaret de internationale krav, men altså ikke kommer med til OL, da han ikke lever op til de anderledes hårdere danske udtagelseskrav.

Lars Emil Johansen fra Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget har sendt følgende fine kommentar til Kulturminister Brian Mikkelsen: Lars Emil Johansens åbne brev

DIF-formand Kai Holm har ligeledes udsendt et længere svar, som egentlig også rummer væsentlig argumentation: Kai Holm kommentar

I dette svar kan man se at sagens kerne ligger begravet i sætningen: “Vi har i Danmark et sundt princip om, at vi ikke blot skal med til OL for at vise ansigtet.” Derfor kræves det at danske, og i dette regi altså også Grønlandske og Færøske deltagere, skal kunne placere sig i den bedste tredjedel.

Det er klar tale, men som jeg ser det kan der med rette sættes spørgsmåltegn ved rimeligheden i dette. Danmark er i andre sportsgrene en dygtig nation, når man tager indbyggertal og geografiske forhold med i kalkulen. Men en vintersports-nation er og vil vi aldrig blive. Jeg syntes derfor det lugter lidt af en sammenblanding af vinder- og deltagerprincipper. Hvad der gælder for krav til fx sommer-Ol eller fx VM og EM, bør ikke være lig kravene til Vinter-Ol. Her mener jeg, at der bør anlægges en anden bedømmelsesramme, der i højere grad tilgodeser deltagelse, og repræsentation af landet med evt efterfølgende positivt fokus og derpå øget udøver-tilstrømning.

Kort sagt kan jeg godt forstå den grønlandske frustration, og syntes at DIF udviser en for firkantet og delvist hellig attitude når de meget klart siger nej til at lade politik spille ind i sportens verden ang. udtagelser.
Jeg går ikke ind for forskelsbehandling mellem danske og grønlandske sportsudøvere, men mener istedet at det er oplagt at spørge DIF, om man ikke har et for ambitiøst succeskriterium når det kommer til vinter-idræt?