Lige ved og næsten…

Ca. 71 stemmer mere til SF, og jeg havde været inde i KB. Det er små ting der afgører den slags – såsom placeringer af plakater – om folk får læst et par læserbreve – nu får nået at se på min hjemmeside – interne prioriteringer – en enkelt paneldebat mere – at mine læserbreve ikke bliver optaget i de to sidste vigtige udgaver af Frederiksberg Bladet og at jeg derfor ikke får gjort opmærksom på mit ligestillings-program. At resten af valgforbundet ikke scorer lidt mere. Særligt Socialdemokraternes spidskandidat var decideret svag i denne valgkamp. Samtidig var der for mange vælgere der ikke nåede at se de radikales sande ‘konservative’ ansigt.
Slutresultatet lyver dog ikke og jeg må naturligvis også se på, hvad jeg selv kunne have gjort klogere.
En tilføjelse må dog være, at dette valg delvist afgjordes da medlemmerne på Frederiksberg stemte mig ind som nr. 4 på listen. Det viste sig at være umuligt at komme derfra og frem til de to første pladser.
Men med et tredje mandat var det gået an, og sådan lød min egen analyse da også gennem hele valgkampen.

KB har undergået en foryngelseskur, og det er måske det der ærgrer mig mest, idet det åbenbart var nu og her at borgerne mente at det var tidspunktet – jeg stod så desværre tilbage med Sorteper.

351 personlige stemmer blev det til og det er det 15. højeste ved valget. Så utilfreds kan jeg på ingen måde tillade mig at være – kun en lille smule ærgerlig 😉
Et stort “Tak for tilliden” skal gå til alle de borgere der stemte på mig, og dermed fortalte, at jeg kunne forvalte deres stemme på bedste vis. Det er en tillid jeg tager med mig, og er både stolt og tilpas ydmyg over for.

Tillykke til alle valgte, og SF’s to repræsentanter.
Tillykke til borgerne som smed DF ud af KB (manglede 1 stemme).
Tillykke til os SF’ere som fik en fremgang på 1,1 pp. – det skete ikke mange andre steder i landet.
Tak for denne gang – lige ved og næsten slår ingen mand af hesten – så der sidder jeg allerede igen!