Gratis økologisk skolemad

Kommentar til Karin Dubins læserbrev d. 9. august 2005. 

Karin Dubin og jeg er grundlæggende enige i, at sund mad til skolebørn er en nødvendighed. Et barn med kostmæssigt overskud vil have energi og lyst til at lære, men vil derudover slutte skoledagen med kræfter til det efterfølgende særdeles vigtige sociale fritidsliv. Derved bedres mulighederne for at få ‘hele børn’, der går glade og forventningsfulde til og fra skole.

Den så stærkt efterspurgte faglighed, går kort sagt hånd i hånd med børnenes velvære. 

Læs videre Gratis økologisk skolemad

Ligestillingsudvalgets prostitutions-program

På SF’s hovedbestyrelsesmøde d. 3.-4. sept. i Kbh præsenterer Ligestillingsudvalget et prostitutionsprogram, indeholdende kriminalisering af køb af sex, samt flere sociale tiltag. Papiret har jeg udarbejdet sammen med Lotte Thiim Bertelsen og i sparing med udvalget. Du kan se oplægget ved at klikke på linket nedenfor!
Ligestillingsudvalgets prostitutions-program

Ønsker du at læse mere om prostitution, kan jeg henvise til alle de tekster jeg har skrevet til SF’s debatside om prostitution. Klik ind på www.sf.dk/prostitution. Her er der bl.a. både en lærerig quiz og mulighed for at debattere emnet.

Ligestilling og kunstig befrugtning i SF

Uenige med Anne Grete Homsgaard og Margrete Auken
Svar fra SF’s feministiske tæskehold om lesbiskes adgang til kunstig befrugtning

Af: Charlotte Gerhauge, Michael Bang, Marie Daugaard, Lotte Thiim Bertelsen og Balder Mørk Andersen

Som medlemmer af SF’s feministiske tæskehold er vi uenige med Anne Grete Holmsgaards (AGH) og Margrethe Aukens (MA) udtalelser om, at lesbiske ikke skal have adgang til kunstig befrugtning på lige vilkår med heteroseksuelle kvinder (kommentar den 3. august). Vi kæmper for lige rettigheder for alle uanset seksuel orientering. Vi mener ligesom AGH og MA, at børn har rettigheder, men de har først og fremmest ret til gode forældre. Og i den forbindelse spiller det ingen rolle, om forældrene er homo- eller heteroseksuelle. Det er også SF’s officielle politik.

Diskussionen er i høj grad kønspolitisk. Bag argumenter om, at der skal være en mor og en far til et barn, ligger ofte en antagelse om, at kvinder og mænd bidrager med noget grundlæggende forskelligt. Det mener vi ikke. Kvinder og mænd er forskellige, men det er kvinder også indbyrdes – ligesom mænd er det indbyrdes! Kønnet siger ikke noget om, hvilke egenskaber og roller man bidrager med som forældre.
Vi ønsker ligestilling – og dermed, at vi kan være kvinder og mænd og forældre på de måder, vi har lyst til i stedet for at skulle sættes i bås efter andres normer og opfattelser.

(Information, 13. august 2005)

Venstrefløj i stereo – om Irak-krigen

I dag blev min sparsomme hårpragt igen trimmet af den akademiske irakiske dissident, som nu ernærer sig som ‘min frisør’. Han glæder sig usigeligt til at se Saddam Hussein domstols-dømt. Ja, på trods af de lidelser hans familie har været igennem, fastholder han delvist pga. sine 13 år i Danmark, at det er bedre han ender i en celle end mister livet.
Som jeg sidder der i frisør-stolen, rammes jeg af et øjebliks moralsk tvivl: Hvor er det dog godt, at han ikke mere er ved magten! Alligevel får det mig, som Rune Lykkeberg (RL) i sin leder 21. juli antyder, ikke til politisk at være i tvivl om, at invasionen i Irak blev truffet på ulovligt og illusorisk grundlag.

Bush, Blair og Fogh har gjort vores fremtid mere usikker. De 24.865 civile dræbte, som Iraq Body Count og Oxford Research kan dokumentere, taler for sig selv. Heraf skal de amerikansk ledede styrker have direkte ansvar for de 37 %. Danmark deltager ulykkeligvis i vor tids Vietnam-krig. Så RL, jeg har det som venstreorienteret ikke svært med argumenterne imod krigen.

Som RL rigtig vis selv er inde på, slås vi på venstrefløjen imod en teflon-betrukket Anders Fogh, der aldrig må vise svaghed og derfor arbejder udfra en ‘tavshed er guld’-devise.
Resultatet er mangel på reel politisk debat og folket i demokratiet står som tabere. Både presse og venstrefløj har et ansvar for, at denne strategi desværre har virket i snart fire år.
RL ser en tvivlende venstrefløj, og tillægger det ikke nogen værdi, at der bl.a. hos SF tænkes mange sammenhængende tanker, om velfærdsstatens økonomi, den gode integration, en fri og faglig folkeskole samt økologisk bæredygtighed, og jeg mener selvsagt, at RL spidser blyanten så meget at den nær brister.

Problemet er nok snarere, at vi ikke er dygtige nok til at slå igennem med vores egen dagsorden og visioner, og derfor konstant halser bag efter, kommenterende på alt som regeringen foretager sig, og som verden ellers byder. At visse venstrefløjs-politikere bevidst dyrker dette mere, end selv at frembringe fremadrettede tanker, er desværre evident.
Rygterne om venstrefløjens stilhed er dog stærkt overdrevne – vi er nødvendige og skal nok få vist RL, at vores svar baner den bedste vej frem mod bæredygtighed, global og social retfærdighed, og derved bedrede freds- og frihedsperspektiver.

(Information 26. juli 2005)

En absurd præmis

Poul Erik Hornstrup (PEH) fremfører den 17. maj igen sin frygt for, at en kriminalisering af prostitutionskunden vil føre et forrået marked i armene på de kriminelle. At benytte dette som præmis med den efterfølgende konsekvens fortsat at tillade et skammeligt misbrug af prostituerede mænd og kvinder, er for mig at se absurd.

For det første er markedet allerede nu styret af kriminelle, med alfonser der kræver fliseleje og såkaldt ‘almindelige’ mennesker der deltager i menneskehandel og bordeldrift. 90 procent af ofrene for menneskehandel ender i et prostitutionsmarked, som vi i Danmark er med til at opretholde.

For det andet viser utallige undersøgelser, at kvinder i prostitution har langt større risiko for voldtægt og overfald end resten af den kvindelige befolkning. Markedet er blevet voldeligere gennem årene, men de prostituerede vil have øget grund til at anmelde vold, hvis kunden i forvejen er kriminaliseret.

For det tredje er PEH’s præmis heldigvis ikke gældende for, hvordan vi indretter vores samfund. De færreste kaldte Saddams tyranni godt, fordi kriminaliteten var minimal, og vi tillader jo heller ikke, at børn får smæk, af frygt for at mishandlingen ellers vil eskalere.

Politisk omtanke og syn på ret og rimeligt skal gå hånd i hånd, når vi indretter vort samfund. PEH’s tankegang afslører mangel på begge.

(Information 23. maj 2005)

Prostitution og narko er ikke det samme

Poul E. Hornstrup og Jesper Ib argumenterer d. 9.maj mod en kriminalisering af prostitutionskunder ved som fænomen at sidestille det med narko. Men prostitution er væsensforskellig fra narko, da det drejer sig om misbrug af medmennesker der som oftest er endt der grundet økonomisk nød. Derfor fordres der et anderledes modtræk.
Narkokriminalitet bør som nu straffes hårdt, da stofferne er sindsygt farlige for mennesker. De hårdest afhængige bør dog tildeles fri heroin, da det gør det muligt at motivere dem bedre til behandling, samt fjerner deres behov for ulovligt at skaffe penge til narko.

De bløde rusmidler som hash bør gennemgå en kontrolleret legalisering, hvor f.eks. apoteker står for salget. Dette bør gøres for at fjerne det som lukrativt kriminelt marked, undgå flere dræbte i en markedskrig og fordi stofferne ikke på nogen måde er nær så farlige som narko, men dog kræver vejledning og omtanke.

At kriminalisere prostitutionskunden er at placere det reelle ansvar for skadevirkningerne, og vil på ingen måde gøre det til et mere attraktivt marked for kriminelle, end det i øjeblikket er. Det er nemlig efterspørgslen der i første omgang mindskes og ikke udbuddet, eftersom de prostituerede heldigvis afkriminaliseredes i 1999. Markedslogikken og bedre sociale tiltag vil derpå mindske antallet af prostituerede.

(Information 12. maj 2005)

Og navnet er? – om USA’s svar på Frank Grevil

Per Clausen (PC) får d. 30/11 bragt et længere referat af bogen Imperial Hubris. Why the West Is Losing the War on Terror (2004). Forfatteren angives korrekt til at være anonym, men det ville ikke have taget PC lang tids net-søgning at finde ud af at det i virkeligheden er CIA-officeren Michael Scheuer (MS) og at denne demaskering har været vidt debatteret i USA siden afsløringen d. 2/7 i The Boston Phoenix.

Anonymiteten var ikke selvvalgt, men et resultat af hemmelige regulativer for CIA-ansatte. Bogen er i særdeleshed interessant eftersom MS som CIA-ansat, siden midten af 80’erne har været i hælene på Osama Bin Laden og efter 9/11 var specialrådgiver i CIA’s Bin Laden-enhed. MS er altså en indsigtsfuld kilde til forståelse af Bin Laden. Jagte ham kommer han dog ikke længere til, eftersom MS indgav sin opsigelse til CIA d. 12/11. Indtil videre kan der kun gisnes om, hvorvidt opsigelsen er selvvalgt eller et resultat af pres fra CIA, der i givet fald betragter MS på samme måde som Forsvarets Efterretningstjeneste ser på Frank Grevil. MS står dog for nuværende ikke over for en straffesag.

(Information 4.-5. dec. 2004)

Hvem har ansvaret?

Det er umådeligt trist at være vidne til, hvordan det danske samfund i denne tid udstilles med grove voldtægter mod kvinder og seksuelle overgreb på mindreårige. Det er afskyvækkende og kan ikke tolereres.
Den øgede fokus kan dog give tavse ofre mod til at stå frem og rumme kimen til et opgør med landets hykleriske prostitutionslovgivning og dens normsættende rolle.
Man kan dog frygte, at politikere snarere vil score populistiske point ved refleksmæssigt at kræve en udvidet strafferamme.
Det indebærer en risiko for en ureflekteret mandestigmatisering, der kan føre til utrygge arbejdsvilkår for mandlige pædagoger. Og samtidig fastholdes det ligestillingsmæssige urimelige faktum, at faderen er den klart svageste part i sager om forældremyndighed og samvær.

Desuden er der grund til at være varsom med at plædere for pædagogiske tiltag, der hindrer, at drenge (og piger) leger røvere og soldater, brydes på gulvet eller spiller høvdingebold for at af-maskulinisere opdragelsen.
Når blot man er opmærksom på kønssocialiseringens rolle, vil man naturligvis samtidig kunne lære børnene, at styrke ikke er en acceptabel løsningsmodel i sociale sammenhænge præget af gensidig respekt.
Forebyggelse skal, som SF altid har sagt, have maksimal fokus på alle niveauer.
Det er derfor godt at åbne for terapeutisk hjælp til voldelige mænd. En ny prostitutionslovgivning ville dog være det bedste forebyggende initiativ.

I Danmark betyder den liberale lovgivning, at staten tjener skattepenge på, at – primært – kvinder og mænd sælger seksuelle ydelser til andre.
Man har dog samvittighed nok til ikke officielt at kalde det for et erhverv med dertil hørende rettigheder.
Det er nærliggende at spørge, om ikke den delvise accept af prostitution er med til at fastholde en norm, hvor det er legitimt at betragte en anden persons krop som en brugsgenstand?
Dette er tilfældet, uanset om sælgeren af sex mener, at det sker ud fra dennes eget frie valg og vilje. Er denne norm da med til at gøde vejen for voldtægter og misbrug af mindreårige fundet på chat-rooms?
For mig er der ikke tvivl om, at svaret er ja. I Sverige har kriminaliseringen af kunderne mindsket antallet af prostituerede, og det har sammen med en øget debat betydet, at en meget stor del af befolkningen nu opfatter prostitution som illegitim.
Om den hårde narkoprostitution bare er skubbet bort fra overfladen og lever videre, er dog et spørgsmål, man skal fokusere på og i givet fald løse.

Den enkelte volds- eller misbrugskrænker bærer altid ansvaret, men lad os åbne øjnene for samfundets indflydelse og ansvar. Politisk lederskab ville i Danmark være at kriminalisere køb af sex og derved vise, at det ikke er en menneskeret at få stillet sine seksuelle lyster mod betaling.
Det vil fjerne kunder og dermed skuffe dem, der føler, at de lever et godt liv med prostitution, men det vil uvægerligt også gøre fremtiden bedre for mange, og – ikke mindst – vil man sende et signal til alle om, hvilke menneskelige normer vi ønsker i vores samfund.
Den funktionalistiske teori om prostitution som en afværgende voldsventil har med al tydelighed spillet fallit.

(Jyllands-Posten 31. oktober 2004)

Venstre i lommen på landbruget – om EU’s landbrugsstøtte

Venstre er et fuldstændig fastlåst landbrugsparti der efter betydelig intern splid har truffet en landsmøde-beslutning om end ikke at ville afvikle EU’s landbrugsstøtte over en periode på 15 år. Det er den mest regressive politik og beslutningen må betegnes som yderst tragisk for den fattige tredje verden, for de danske skatteydere, for verdens-sikkerheden og selvsagt for et såkaldt liberalt parti der end ikke kan leve op til sit eget principprogram. De normale fraser om fri handel, fri konkurrence og øget markedsadgang står altså nu og blæser i vinden som ubrugelige postulater.

EU’s landbrugspolitik (CAP) er en skandale. Den står for 40 % af EU’s samlede budget og koster hver enkelt borger 2025 kr. om året. Samlet betales der 331 mia. kr. over skatten, samt 441 mia. kr. i overpris for mælk, oksekød, sukker og andre landbrugsvarer. Grundet momsfritagelse er det oplagt at sammenligne forskellige priser på landbrugsvarer i England og New Zealand. Forbrugerrådets opgørelse for to år siden, viser at alle varer generelt set er dobbelt så dyre i England. Prøv at forestille Dem at give det halve for f.eks. smør og bøffer. CAP betyder at ejeren af en EU-ko får 17 kr. i støtte om dagen. Dette er mere end dobbelt så meget end hvad en afrikansk bonde har at leve for om dagen. Opgørelser fra OECD viser at dets medlemslande samlet bruger godt og vel seks gange mere på landbrugsstøtte end hele verden samlet giver i ulandsbistand.

Venstres Fødevareminister Mariann Fischer Boel sagde for et år siden ved Landbrugsrådets årsmøde: “Det er i grunden sjovt med liberaliseringen af verdenshandelen. Det lader til at næsten alle går ind for den …Det kan bare ikke gå langsomt nok.” Nu kan hun regne sit eget parti for et af dem der tilsyneladende er velmenende, og udadtil synes at ville arbejde for en bedre verden, men som reelt set ikke rører en finger fordi det er i lommen på landbrugs-baronerne i dets eget bagland.

(Berlingske Tidende 24. maj 2004)

Folketingskandidat i Storkreds København og Rådmand på Frederiksberg