Hvem har ansvaret?

Det er umådeligt trist at være vidne til, hvordan det danske samfund i denne tid udstilles med grove voldtægter mod kvinder og seksuelle overgreb på mindreårige. Det er afskyvækkende og kan ikke tolereres.
Den øgede fokus kan dog give tavse ofre mod til at stå frem og rumme kimen til et opgør med landets hykleriske prostitutionslovgivning og dens normsættende rolle.
Man kan dog frygte, at politikere snarere vil score populistiske point ved refleksmæssigt at kræve en udvidet strafferamme.
Det indebærer en risiko for en ureflekteret mandestigmatisering, der kan føre til utrygge arbejdsvilkår for mandlige pædagoger. Og samtidig fastholdes det ligestillingsmæssige urimelige faktum, at faderen er den klart svageste part i sager om forældremyndighed og samvær.

Desuden er der grund til at være varsom med at plædere for pædagogiske tiltag, der hindrer, at drenge (og piger) leger røvere og soldater, brydes på gulvet eller spiller høvdingebold for at af-maskulinisere opdragelsen.
Når blot man er opmærksom på kønssocialiseringens rolle, vil man naturligvis samtidig kunne lære børnene, at styrke ikke er en acceptabel løsningsmodel i sociale sammenhænge præget af gensidig respekt.
Forebyggelse skal, som SF altid har sagt, have maksimal fokus på alle niveauer.
Det er derfor godt at åbne for terapeutisk hjælp til voldelige mænd. En ny prostitutionslovgivning ville dog være det bedste forebyggende initiativ.

I Danmark betyder den liberale lovgivning, at staten tjener skattepenge på, at – primært – kvinder og mænd sælger seksuelle ydelser til andre.
Man har dog samvittighed nok til ikke officielt at kalde det for et erhverv med dertil hørende rettigheder.
Det er nærliggende at spørge, om ikke den delvise accept af prostitution er med til at fastholde en norm, hvor det er legitimt at betragte en anden persons krop som en brugsgenstand?
Dette er tilfældet, uanset om sælgeren af sex mener, at det sker ud fra dennes eget frie valg og vilje. Er denne norm da med til at gøde vejen for voldtægter og misbrug af mindreårige fundet på chat-rooms?
For mig er der ikke tvivl om, at svaret er ja. I Sverige har kriminaliseringen af kunderne mindsket antallet af prostituerede, og det har sammen med en øget debat betydet, at en meget stor del af befolkningen nu opfatter prostitution som illegitim.
Om den hårde narkoprostitution bare er skubbet bort fra overfladen og lever videre, er dog et spørgsmål, man skal fokusere på og i givet fald løse.

Den enkelte volds- eller misbrugskrænker bærer altid ansvaret, men lad os åbne øjnene for samfundets indflydelse og ansvar. Politisk lederskab ville i Danmark være at kriminalisere køb af sex og derved vise, at det ikke er en menneskeret at få stillet sine seksuelle lyster mod betaling.
Det vil fjerne kunder og dermed skuffe dem, der føler, at de lever et godt liv med prostitution, men det vil uvægerligt også gøre fremtiden bedre for mange, og – ikke mindst – vil man sende et signal til alle om, hvilke menneskelige normer vi ønsker i vores samfund.
Den funktionalistiske teori om prostitution som en afværgende voldsventil har med al tydelighed spillet fallit.

(Jyllands-Posten 31. oktober 2004)