Så er den klar, og bor du ikke på Frederiksberg, kan du jo sende den til de venner du kender i kommunen (-;
Balder Mørk Andersens valgkamps-flyer
Designet tilskrives med tak – Camilla Behr.
Så er den klar, og bor du ikke på Frederiksberg, kan du jo sende den til de venner du kender i kommunen (-;
Balder Mørk Andersens valgkamps-flyer
Designet tilskrives med tak – Camilla Behr.
Hvorfor nu det – mænd koncentrerer sig jo om trafik og skat ikk!
Nej, ikke her – ligestilling er en vigtig kamp for både mænd og kvinder, som begge vil nyde godt af dette. Læs derfor mit 27 punkts program for Frederiksberg, med mange tiltag der kan bruges andre steder:
Frederiksberg som et ligestillingsfyrtårn
På min valgplakat ses det ligeledes, at dette er anderledes:
Balder Mørk Andersens valgplakat-KV 2005
I sidste nummer af denne avis rettedes blikket på prostitution. Dette er glædeligt, idet området er tabubelagt og fyldt med myter. Artiklen rummede dog en unøjagtighed. SF og jeg ønsker at sætte ind med en længere række sociale tiltag, samt kriminalisere købere af sex. Sælgeren afkriminaliseredes i 1999, og det var en god beslutning. Det er derfor ukorrekt at sige, at SF vil forbyde prostitution. I stedet ønsker vi, at få flyttet fokus til køberen som jeg mener foretager en skadelig handling, ved at købe sig seksuel adgang til en anden persons krop.
Jeg er glad for at kommunen fremover ikke vil betale for handicappedes køb af sex, idet det offentlige derved agerer socialt uansvarligt og reelt blåstempler prostitution.
De handicappede der har brug for det offentliges hjælp til at få et aktivt sexliv, skal dog have dette, i form af – bedret kontaktflade til andre handicappede eller ikke-handicappede, hensigtsmæssig indretning og kyndig assistance fra efteruddannet plejepersonale til par eller seksuelle venner, der ønsker hjælp til seksuelt samvær. Udgangspunktet må være lyst og seksuel frivillighed, og det er det ikke når penge er bevæggrunden.
(Lokalavisen Frederiksberg 27. oktober 2005)
Pind’en omtales i en vittighedsstribe på Ritts hjemmeside – som en der “hu hej” vil score stemmer ved at kalde sig for bøsse. Ironien er metertyk, men Pind kunne på ingen måde se det sjove og krævede en undskyldning og en tilbagetrækning (det er jo sådan på mode). Hvorvidt striben er sjov eller sund for den seksuelle ligestilling vil jeg ikke debattere her – for som man siger: ” Om smag kan der ikke diskuteres” (-; Læs videre Søren Pind som homoseksuelt offerdyr
I København er der af SF blevet udarbejdet et integrationspolitisk program. Selv om jeg bor og stiller op på Frederiksberg, rummer udspillet en hel række ideer som jeg bakker maksimalt op om. En del af disse ville sagtens kunne overføres til ikke bare min egen kommune, men til flere kommuner rundt om i landet.
Udspillet kan læses her:
SF's integrationsprogram for København
Jeg er personligt godt tilfreds med, at SF nu for alvor får vist, at vi har andre tilgange og redskaber til integration, end dem der ellers normalt får spalteplads i medierne.
Debatten om trafik, cyklisme og miljø er politik, hvor SF erfaringsmæssigt giver de andre baghjul. Det drejer sig om vores tid, sikkerhed og sundhed og alle tre aspekter vil SF værne om. Desværre viser forringelserne for den kollektive trafik, at der er nogen partier der vælger at prioritere bilisters tid højere.
Udmeldingerne fra socialdemokratiske kandidater her i bladet, viser ligeledes en diskrepans mellem på overfladen velmenende tanker, og så reelt en politik der udviser en problematisk stor respekt for bilismen.
For at ændre på den nuværende miljøbelastning – gavne sikkerheden for de bløde trafikanter – og give den kollektive trafik bedre vilkår, er vi nødt til at foretage nogle markante indgreb der, hvor det virkelig nytter. I politik kan man ikke altid i første omgang, gøre alle glade.
Dette ansvar lader det dog ikke til at S tør tage.
Vi er enige i, at arbejde for flere lavhastighedsveje og fornyet ansøgning om miljøzone i kommunen, og dermed krav om partikelfiltre til dieselbiler.
Michael Vindfeldt (MV) fra S, er her dygtig til at sende aben over til de konservative, hvis justitsminister afslog indførelsen af miljøzonen, efter først at have opfordret kommunen til at søge. Dette er dog langtfra nok.
Flere sikre cykelstier er vigtigt, men vil S arbejde for, at de også bliver brede nok til sikre overhalinger? MV har konstant plæderet for flere underjordiske parkeringskældre, og finder det end ikke i sig selv problematisk, at antallet af biler på
Frederiksberg, i løbet af få år vil stige markant. Men, det er jo problemets kerne. Hver eneste nye parkeringsplads er jo en opfordring til bilejerne om at køre ind til byen. Parkeringspladser er tilmed dyre – opførsel af en enkelt plads koster gerne mere end selve bilen.
Store private parkeringsanlæg medfører ligeledes, at pendlerne tager bilen i stedet for den kollektive trafik. Derved bemægtiger bilerne sig byrummet – ødelægger luften – forringer sikkerheden – øger støjgenerne, og forlænger transporttiden i den kollektive trafik. En skidt cyklus startes derved, med færre passagerer og flere utilfredse cyklister til følge.
MV’s politik er kort fortalt en selvmodsigelse – idet man ikke kan få ren luft, når man samtidig inviterer bilerne ind i byen.
Inden det bliver skudt mig i skoene, må jeg hellere påpege, at jeg ikke ønsker alle biler ud af byen, og muligvis godt kan stemme for et underjordisk anlæg, når der er sikkerhed for, at den nyvundne vejflade derpå bruges til busbaner og cykelsti. Men jeg vil ikke medvirke til inkonsekvent trafikpolitik, og ønsker derfor:
Fokus på flere lukkede veje, især hvor børn færdes – kommunal støtte til flere delebilsordninger og samkørsel til arbejde (mobility management) – bompengeafgift for biler i hovedstaden – parkeringszonen udvidet til hele Frederiksberg – fokus på parkeringsanlæg uden for byen, hvor bilister så kan bruge kollektiv trafik resten af vejen.
Desuden skal der opsættes flere og mere velplacerede cykelstativer, meget gerne i to lag – her må der opfordres til medborgerligt sindelag, idet de rørige og høje naturligvis benytter de øverste. I øvrigt bør kommunen foreslå, at få udvidet Københavns bycykelordning, så erhvervslivet også får glæde af de cyklende sommer-turister.
(Frederiksberg Bladet 25. oktober 2005)
Sagen om Muhammed-tegningerne i Jyllands Posten (30/9) er en af dem, hvor man skal holde tungen lige i munden.
Den korte version lyder:
Ytringsfrihed er demokratiets grundsten – journalistisk selvcensur duer ikke. Men benytter man sig af ytringsfriheden til at opføre sig utiltalende eller sågar modbydeligt, skal man i selvsamme ytringsfriheds navn så sandelig have dette at vide!
Jeg er så ked af at Jyllands Posten er lykkedes i deres utiltalende projekt: At lokke muslimer (både herboende og udenlandske) frem på bastionen, for at forsøge at påvise at en del af det muslimske miljø ikke deler det normale syn på ytringsfrihed. Husk dog at mange andre muslimer formentlig bare trækker på skuldrene, og det er i grunden den klogeste reaktion. Projektet er provokation og derfor utiltalende og respektløs. Læs videre Muhammed som tegneseriehelt
Fantastisk vellykket møde om prostitution d. 19. Panelet var godt, men selv måtte jeg underspille og ligge wanna-be politikeren lidt på hylden. Der var jo tale om ekspertmøde og ikke politikerdebat. Det var til tider en indre kamp, men ligesom man skal lære ikke at vrænge ad folk man er uenige med, på en paneldebat på TV eller lign. skal man jo også kunne holde sin mund. Læs videre Prostitution og open source
Længere artikel med mig og Borgmester Mads Lebech om Frederiksberg kommunes dækning af udgifter til handicappets køb af sex hos prostitueret, efter at jeg d. 13 oktober var i TV2-Lorrys Nyheder for at gøre rede for sagen.
(Lokalavisen Frederiksberg 20. oktober 2005)
Onsdag den 19. oktober arrangerer jeg et møde om prostitution i Byggeriets Hus på Frederiksberg kl. 19.
Prostitution: Skal køb af sex forbydes ?
Læs videre Skal køb af sex forbydes ?