Debatten om kvindehandel har endelig bidt sig fast. Det må man vel glæde sig over. Ligesom man vel ligeledes i tålmodighedens navn, bør skubbe til side, at opmærksomheden, der gives de opportunistiske borgerlige pip, blot er resultatet af den længerevarende tavshed.
Alligevel er der hår i suppen, når den nye politiske opmærksomhed går hånd i hånd med en selvvalgt berøringsangst overfor egen lovgivning og prostitutionens rod: Mænds ligegyldighed overfor at skade et andet menneske ved at købe det til sex.
Iboende i de borgerlige udmeldinger ligger der et forsøg på at dele prostitution op i tvungen og ikke-tvungen prostitution. En sådan opdeling beror i bedste fald på en mangelfuld (magt)analyse af menneskers muligheder for at træffe frie valg, men i værste fald på et forkvaklet syn på nogens ret til at skade andre, så længe det sker i vareudvekslingens ukrænkelige navn.
At bekæmpe handel med kvinder uden fokus på vores egen prostitutionskultur, svarer reelt til at acceptere et mangelfuldt resultat, idet efterspørgslen der opretholder markedet forbigås i pinlig tavshed.
(Information d. 17. juni 2006)
Firmaet Sulake har ændret spillet i Finland efter kritik, men i Danmark har Sulake Danmark ladt det være en ukontrolleret pengemaskine der sluger op til 600 kr. om måneden. Går den så går den indtil man bliver opdaget. 
I Indien skal Da Vinci Mysteriet vises med mere omfattende fiktionsadvarsler, end vi allerede kender i dag. I et splitsekund føler jeg mig lige pludselig globalt fremmedgjort.
Alligevel påkalder det sig opmærksomhed, når Fogh udtaler sig så klart om forholdet mellem religion og offentlig sfære.