Debatten om kvindehandel har endelig bidt sig fast. Det må man vel glæde sig over. Ligesom man vel ligeledes i tålmodighedens navn, bør skubbe til side, at opmærksomheden, der gives de opportunistiske borgerlige pip, blot er resultatet af den længerevarende tavshed.
Alligevel er der hår i suppen, når den nye politiske opmærksomhed går hånd i hånd med en selvvalgt berøringsangst overfor egen lovgivning og prostitutionens rod: Mænds ligegyldighed overfor at skade et andet menneske ved at købe det til sex.
Iboende i de borgerlige udmeldinger ligger der et forsøg på at dele prostitution op i tvungen og ikke-tvungen prostitution. En sådan opdeling beror i bedste fald på en mangelfuld (magt)analyse af menneskers muligheder for at træffe frie valg, men i værste fald på et forkvaklet syn på nogens ret til at skade andre, så længe det sker i vareudvekslingens ukrænkelige navn.
At bekæmpe handel med kvinder uden fokus på vores egen prostitutionskultur, svarer reelt til at acceptere et mangelfuldt resultat, idet efterspørgslen der opretholder markedet forbigås i pinlig tavshed.
(Information d. 17. juni 2006)
