Muhammed som tegneseriehelt

Sagen om Muhammed-tegningerne i Jyllands Posten (30/9) er en af dem, hvor man skal holde tungen lige i munden.
Den korte version lyder:

Ytringsfrihed er demokratiets grundsten – journalistisk selvcensur duer ikke. Men benytter man sig af ytringsfriheden til at opføre sig utiltalende eller sågar modbydeligt, skal man i selvsamme ytringsfriheds navn så sandelig have dette at vide!

Jeg er så ked af at Jyllands Posten er lykkedes i deres utiltalende projekt: At lokke muslimer (både herboende og udenlandske) frem på bastionen, for at forsøge at påvise at en del af det muslimske miljø ikke deler det normale syn på ytringsfrihed. Husk dog at mange andre muslimer formentlig bare trækker på skuldrene, og det er i grunden den klogeste reaktion. Projektet er provokation og derfor utiltalende og respektløs. Læs videre Muhammed som tegneseriehelt

Prostitution og open source

Fantastisk vellykket møde om prostitution d. 19. Panelet var godt, men selv måtte jeg underspille og ligge wanna-be politikeren lidt på hylden. Der var jo tale om ekspertmøde og ikke politikerdebat. Det var til tider en indre kamp, men ligesom man skal lære ikke at vrænge ad folk man er uenige med, på en paneldebat på TV eller lign. skal man jo også kunne holde sin mund. Læs videre Prostitution og open source

Lebechs Frederiksberg-kanon – om Grevil-møde på Frb.

[CENSUR]
I denne tid trækkes der flere masker af de borgerlige. For Eva Kjer Hansen, Brian Mikkelsen og Louise Frevert er sandheden så absolut ilde hørt.

På Frederiksberg kan man dog også se de sande politiske ansigter. Venstre ville efter Frank Grevil-mødet have politisk censurering af ytringsfriheden.

I første omgang fik man ikke støtte af borgmester Mads Lebech (K), men han bevægede sig i en gråzone, hvor ytringsfriheden kunne gradbøjes efter det politiske flertals velbefindende.

Lebechs kanon
Og minsandten om ikke Lebech nu på uigennemtænkt vis har indført politisk arrangements-censur overfor folk med en verserende retssag og tidligere dømte, samt har givet Hovedbiblioteket, der afholdt mødet, en mundkurv med næse på.

Lebech advarede først mod et politisk tribunal, men med denne magtfuldkomne opvisning er der reelt ingen forskel. Det bliver spændende at se, om samrådet med Kulturministeren viser, at man er i strid med loven.

Apropos kulturministeren, virker det som, at Lebech ikke vil stå tilbage. Han vil have sin egen kanon over bandlyste personer.

Politisk censur
For borgerne i kommunen er det trist, at man fremover må sige nej tak til møder med bl.a. Nelson Mandela, Lech Walesa, Aung San Suu Kyi, Solsjenitsyn, Berlusconi – og hvis spritkørsel gælder med – George Bush, Per Stig Møller og ikke mindst Hans Engell. En ny selskabsleg er opfundet: ‘Find selv på navne til den store Frederiksberg-kanon.’

Lebech afviser på forhånd kommunale debataftener med Jønke, Kurt Thorsen og Hitz-ut-Tahrir, og har dermed fra politisk side sat en grænse for, hvor og hvordan ytringsfriheden kan komme til udtryk. Kort sagt: politisk censur.

Man må aldrig glemme, at fængslede, tidligere afsonere og personer dømt i flere instanser, stadig har en beskyttet ret til at ytre sig. Lad mig præcisere:

Jeg ville selv være stærkt kritisk overfor kommunalt støttede arrangementer, med titlen “Jønke – sådan planlægger du et drab” eller “Hitz-ut-Tahrir støtter terrorisme” eller “Thorsen underviser i dokumentfalsk”.

Men hvis et møde på biblioteket eller Rådhuset ellers levede op til de nedskrevne overordnede principper om aktualitet og debat, da bør politikere holde nallerne væk.

Brixtofte-foredrag om vin
Politisk censur er en meget farlig glidebane, som politikere bør vare sig for at træde ind på. For hvordan adskiller man det fra politisk observans?

Teoretisk kunne man godt forestille sig et arrangement i kommunalt regi, hvor man hørte Jønke fortælle om rockerkrigen, Thorsen tale om fængselsvold, Hitz-ut-Tahrir diskutere islam – og som gennemført – Grevil tale om offentligt ansattes ytringsfrihed. Eller med tiden Peter Brixtofte holde et foredrag med titlen “God vin er sundt for kroppen”.

I sådanne tilfælde skal jeg nok holde min politiske observans for mig selv, for som det primære at bakke op om demokratiets grundsten – ytringsfrihed.

(Information 17. oktober 2005)

Politisk censur på Frederiksberg

En særlig Frederiksberg-kanon
Min kommune er i særdeleshed spændende. Vores borgmester Mads Lebech (K) vil ikke virke mindre betydningsfuld end partifællen kulturminister Brian Mikkelsen.

Så efter den borgerlige utilfredshed med, at Frank Grevil kunne medvirke i et møde på Frederiksberg Hovedbibliotek, vil Lebech nu skabe en kanon over personer, der ikke må medvirke i kommunalt støttede kulturarrangementer.

Vi er vidner til skabelsen af en gennemført antidemokratisk politisk
censureringskanon.

Præmissen for at blive tilføjet kanonen er, at man er dømt eller har en verserende retssag.

Læs videre Politisk censur på Frederiksberg

For få skarpe politiske hjerner og lille King-guru.

Dejlig lørdag i dag – har haft tid til at klippe artikler ud af gamle aviser. Det er altid noget der giver dårlig samvittighed, men sjovt at falde over noget man ikke først studsede over. Som f.eks. et Information-interview (26/9) med DSU’s formand Jacob Bjerregaard der vil have S som eneste regeringsparti i en mindretals-regering…? Støttet af R, SF og Ø . Hø hø – morsom læsning – så absolut ikke de analytiske evner der bliver skiltet med her. Men vi skal have lov at drømme engang imellem. Læs videre For få skarpe politiske hjerner og lille King-guru.

En særlig Frederiksberg-kanon – om Grevil-møde på Frb.

Min kommune er i særdeleshed spændende. Vores borgmester Mads Lebech (K) vil ikke virke mindre betydningsfuld end partifællen kulturminister Brian Mikkelsen.

Så efter den borgerlige utilfredshed med, at Frank Grevil kunne medvirke i et møde på Frederiksberg Hovedbibliotek, vil Lebech nu skabe en kanon over personer, der ikke må medvirke i kommunalt støttede kulturarrangementer.

Vi er vidner til skabelsen af en gennemført antidemokratisk politisk censureringskanon.

Præmissen for at blive tilføjet kanonen er, at man er dømt eller har en verserende retssag. Denne liste kommer til at indeholde en perlerække af spændende personligheder, som Frederiksberg altså ved lejlighed kommer til at takke nej til. I flæng og i uprioriteret rækkefølge kan der nævnes: Berlusconi – dømt i tre retssager, og en hel række tidligere politiske fanger som Nelson Mandela, Lech Walesa, Aung San Suu Kyi og Solsjenitsyn.

Om spritkørselsforseelser giver kanon-godkendelse vides ikke, men i givet fald får borgerne ikke lejlighed til at møde Per Stig Møller, George Bush – dømt for spritkørsel, og ikke mindst Lebechs tidligere partifælle Hans Engell. I særlig grad havde jeg set frem til, at Peter Brixtofte skulle komme forbi med sit vinsmagningskursus “God vin er sundt for kroppen”. Men ak og ve, det nu ej vil ske.

Kom til Frederiksberg! Vi har snart vores egen kanon, og vi får senere en biograf, som glædeligvis er privat og derfor på trods af sin Frederiksberg-profil kommer til at spille andet end politisk godkendte film.

(Jyllands Posten-København 15. oktober 2005)

Når de sande ansigter viser sig – om Grevil-møde på Frb.

Maskerne ryger i øjeblikket af de borgerlige, og på Frederiksberg, kan man i denne avis også se de sande ansigter
Jan E. Jørgensen (V) ville efter Grevil-mødet, have politisk censurering af ytringsfriheden. Dette nævner han nu ikke den 6.oktober, men han mener det nok stadig. Eller er det mon trukket tilbage?
Borgmester Lebech har rystende uigennemtænkt indført politisk arrangements-censur overfor folk med en verserende retssag og tidligere dømte, samt har givet Hovedbiblioteket en mundkurv med næse på. Spændende at se om samrådet med Kulturministeren viser, at man er i strid med loven.

For borgerne i kommunen er det trist, at man fremover må sige nej tak til møder med bl.a. Berlusconi, Nelson Mandela, Lech Walesa, Aung San Suu Kyi, Solsjenitsyn, og ikke mindst George Bush, Per Stig Møller og Hans Engell, hvis altså spritkørsel gælder med. Der må nedsættes et udvalg, så denne nye Frederiksberg-kanon kan se dagens lys.
Ligeledes må vi triste vinke farvel til Peter Brixtoftes foredrag under Frederiksberg Dagene, med titlen “God vin er sundt for kroppen”.

Politisk censur er en meget farlig glidebane, som politikere bør vare sig for at træde ind på. For hvordan adskiller man det fra politisk observans?

(Lokalavisen Frederiksberg 13. oktober 2005)

Frederiksberg betaler for sex til handicappet

For de der har mulighed for at se TV2-Lorry kl. 19.30 er der mulighed for at høre mine kommentarer til denne sag fra Frederiksberg Kommune.

Som sagt, mener jeg ikke, at det er nogen kommunes opgave at betale for folks sexudfoldelser, uanset handicap. 

Det er kort fortalt socialt uansvarligt, idet man fraskriver sig ethvert ansvar for om den prostituerede er menneskehandlet, mindreårig eller fysisk og psykisk skadet.

Update: se indslaget ved at gå ind her: Indslag om kommunal prostitutionsbetaling
Gå derefter ind på 13.oktober i kalenderen til højre – derpå ses indslagene i 19.30 udsendelsen, og der klikker du på “Kommune betalte prostitueret”.