I dag blev min sparsomme hårpragt igen trimmet af den akademiske irakiske dissident, som nu ernærer sig som ‘min frisør’. Han glæder sig usigeligt til at se Saddam Hussein domstols-dømt. Ja, på trods af de lidelser hans familie har været igennem, fastholder han delvist pga. sine 13 år i Danmark, at det er bedre han ender i en celle end mister livet.
Som jeg sidder der i frisør-stolen, rammes jeg af et øjebliks moralsk tvivl: Hvor er det dog godt, at han ikke mere er ved magten! Alligevel får det mig, som Rune Lykkeberg (RL) i sin leder 21. juli antyder, ikke til politisk at være i tvivl om, at invasionen i Irak blev truffet på ulovligt og illusorisk grundlag.
Bush, Blair og Fogh har gjort vores fremtid mere usikker. De 24.865 civile dræbte, som Iraq Body Count og Oxford Research kan dokumentere, taler for sig selv. Heraf skal de amerikansk ledede styrker have direkte ansvar for de 37 %. Danmark deltager ulykkeligvis i vor tids Vietnam-krig. Så RL, jeg har det som venstreorienteret ikke svært med argumenterne imod krigen.
Som RL rigtig vis selv er inde på, slås vi på venstrefløjen imod en teflon-betrukket Anders Fogh, der aldrig må vise svaghed og derfor arbejder udfra en ‘tavshed er guld’-devise.
Resultatet er mangel på reel politisk debat og folket i demokratiet står som tabere. Både presse og venstrefløj har et ansvar for, at denne strategi desværre har virket i snart fire år.
RL ser en tvivlende venstrefløj, og tillægger det ikke nogen værdi, at der bl.a. hos SF tænkes mange sammenhængende tanker, om velfærdsstatens økonomi, den gode integration, en fri og faglig folkeskole samt økologisk bæredygtighed, og jeg mener selvsagt, at RL spidser blyanten så meget at den nær brister.
Problemet er nok snarere, at vi ikke er dygtige nok til at slå igennem med vores egen dagsorden og visioner, og derfor konstant halser bag efter, kommenterende på alt som regeringen foretager sig, og som verden ellers byder. At visse venstrefløjs-politikere bevidst dyrker dette mere, end selv at frembringe fremadrettede tanker, er desværre evident.
Rygterne om venstrefløjens stilhed er dog stærkt overdrevne – vi er nødvendige og skal nok få vist RL, at vores svar baner den bedste vej frem mod bæredygtighed, global og social retfærdighed, og derved bedrede freds- og frihedsperspektiver.
(Information 26. juli 2005)
Historien gentager sig – sager om asyl- og opholdstilladelse der kommer i pressen – ender ofte med at få ændret afgørelse. Det er på samme tid godt, og så dybt betænkeligt.