I dagens stribe humoriserer Wulffmorgenthaler over henrettelsen af Saddam Hussein og det faktum at der blev filmet på en mobiltelefon under henrettelsen. Personligt smiler jeg ofte af striberne, og griner sågar også nogen gange. I dag gjorde jeg ingen af delene.
Tag-arkiv: Saddam Hussein
Dødsstraf – for eller imod. Læs dagens læserpanelskommentar til Politiken
Men som overskriften fortæller, er det henrettelsen af Saddam og den efterfølgende debat om dødsstraf som jeg primært vil dvæle ved. Jeg er mildest talt en smule rystet over, at en måling fra Institut for Konjunktur-Analyse viser at 21 % af danskerne bakker op om dødsstraf i dette kriminalitetsmæssigt fredelige land (Information bragte det i går. Pol. løftede allerede sløret d. 5.nov 2006, uden at det førte større opmærksomhed med sig). Over de sidste godt 50 år er der dog tale om et fald i opbakningen. Dog en lille stigning fra 19 % i 1999.
Tøger Seidenfaden skrev d. 6. nov 2006 efter dødsdommen over Saddam Hussein, en leder hvor han med formuleringen: ” Selv alle vi, der er modstandere af dødsstraf, må erkende, at det er svært at se, hvordan hans utallige ofre og deres efterladte kunne ydes retfærdighed på anden måde”, formåede at forplumre avisens anti-dødsstraf-linje. Siden da har man (så vidt jeg ved) ikke set et nyt forsøg på at forholde sig til dette rets-principielle spørgsmål. Det er måske passende at komme med nu.
Læs og debatter hele indlægget her: Politikens læserpanel
Saddams henrettelse følges op af dybfølt beklagelse
Et par tanker her på falderebet, undskyld på afslutningen af denne årets næstsidste dag, men den endegyldigt sidste for Saddam Hussein. Tårerne og antipatien mod dødsstraf er lidt tørrere i dag, men ikke desto mindre er jeg arg modstander af, at nogen mennesker eller myndigheder skal have ret til at råde over liv og død.
Jeg kan ikke lade være med at bemærke, at de internationale protester mod dødsstraffen har et strøg af hykleri over sig. Jeg håber ihvertfald at de samme internationale ledere vil fremføre samme kritik når dødssprøjterne i USA svigter, eller når Kina og utallige andre lande benytter denne barbariske retspraksis. Se tillige Amnesty International Læs videre Saddams henrettelse følges op af dybfølt beklagelse
Venstrefløj i stereo – om Irak-krigen
I dag blev min sparsomme hårpragt igen trimmet af den akademiske irakiske dissident, som nu ernærer sig som ‘min frisør’. Han glæder sig usigeligt til at se Saddam Hussein domstols-dømt. Ja, på trods af de lidelser hans familie har været igennem, fastholder han delvist pga. sine 13 år i Danmark, at det er bedre han ender i en celle end mister livet.
Som jeg sidder der i frisør-stolen, rammes jeg af et øjebliks moralsk tvivl: Hvor er det dog godt, at han ikke mere er ved magten! Alligevel får det mig, som Rune Lykkeberg (RL) i sin leder 21. juli antyder, ikke til politisk at være i tvivl om, at invasionen i Irak blev truffet på ulovligt og illusorisk grundlag.
Bush, Blair og Fogh har gjort vores fremtid mere usikker. De 24.865 civile dræbte, som Iraq Body Count og Oxford Research kan dokumentere, taler for sig selv. Heraf skal de amerikansk ledede styrker have direkte ansvar for de 37 %. Danmark deltager ulykkeligvis i vor tids Vietnam-krig. Så RL, jeg har det som venstreorienteret ikke svært med argumenterne imod krigen.
Som RL rigtig vis selv er inde på, slås vi på venstrefløjen imod en teflon-betrukket Anders Fogh, der aldrig må vise svaghed og derfor arbejder udfra en ‘tavshed er guld’-devise.
Resultatet er mangel på reel politisk debat og folket i demokratiet står som tabere. Både presse og venstrefløj har et ansvar for, at denne strategi desværre har virket i snart fire år.
RL ser en tvivlende venstrefløj, og tillægger det ikke nogen værdi, at der bl.a. hos SF tænkes mange sammenhængende tanker, om velfærdsstatens økonomi, den gode integration, en fri og faglig folkeskole samt økologisk bæredygtighed, og jeg mener selvsagt, at RL spidser blyanten så meget at den nær brister.
Problemet er nok snarere, at vi ikke er dygtige nok til at slå igennem med vores egen dagsorden og visioner, og derfor konstant halser bag efter, kommenterende på alt som regeringen foretager sig, og som verden ellers byder. At visse venstrefløjs-politikere bevidst dyrker dette mere, end selv at frembringe fremadrettede tanker, er desværre evident.
Rygterne om venstrefløjens stilhed er dog stærkt overdrevne – vi er nødvendige og skal nok få vist RL, at vores svar baner den bedste vej frem mod bæredygtighed, global og social retfærdighed, og derved bedrede freds- og frihedsperspektiver.
(Information 26. juli 2005)