Debatten om sexkøb i Danmark dækkes til tider så skævt af den danske presse, at man må spørge sig selv, om drengerøvsstyrede redaktioner har en skjult agenda om at sikre et fortsat marked af lettilgængelige prostituerede.
Søndag aftens dækning i DR’s 21-Søndag var desværre ingen undtagelse. Her fik den særdeles aktive danske prostitutionslobby – Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO) og Seksualpolitisk Forening – endnu engang fri adgang til hr. og fru Danmarks stuer i prime time uden på mindste vis at blive journalistisk udfordret på deres holdninger. Læs videre Prostitution: Står DR for DrengeRøve? →
Et liv i prostitution er potentielt dybt skadeligt for både krop og psyke. Og vold, voldtægt og udnyttelse er en central del af prostitutionsmiljøet. Desværre ønsker SIO – Sexarbejdernes Interesseorganisation v. talskvinde Susanne Møller ikke, at det går op for befolkningen. Derfor holder hun sit rettighedsskjold foran sig, mens hun spreder usandheder som ” Mafiabosserne finder man ikke, af den gode grund at de ikke findes”. Læs videre Prostitutionslobbyens vildfarelser →
Servicestyrelsens Fagområde Prostitution skal bl.a. formidle saglig viden om prostitution. Men i foråret sendte de en rapport på gaden, hvor de stik imod egne tidligere udgivelser ikke længere mente, at vold, trusler og voldtægt er skadeligt for danske prostitueredes helbred. Det var en alt andet end sagligt begrundet rapport. Læs videre Slinger i valsen – om Servicestyrelsens arbejde med prostitution →
Folketingskandidat i Storkreds København og Rådmand på Frederiksberg