Fantastisk – hvor er det super at Danmark skal repræsenteres af en drag queen til det Europæiske Melodi Grandprix. Stort tillykke til Peter Andersen. Det vil vise et billede af det Danmark jeg holder mest af. Frisind og mangfoldighed.
På denne dag kan jeg så også afsløre, at jeg engang blev slæbt op på en scene til to drags og sminket op – iført dragtøj og efterfølgende dansede jeg med dem på scenen. Fede fyre, men uanset sminke og flot kluns var jeg den vel nok grimmeste drag queen længe set. Det hjalp heller ikke meget at jeg havde for store fødder til deres flotte støvler. Så stod de der med lækker positur, og jeg på strømpesokker. Hrmmm