“Hvis du – unge lømmel – ikke opfører dig ordentligt kommer staten og giver dig en dummebøde, eller tager nogle af dine forældres penge!”
Sådan er essensen i Velfærdsminister Karen Jespersens senest barslede forslag om ‘behandling’ af såkaldt utilpassede unge. Læs videre Karen Jespersens økonomiske spanskrør
Med sit svar (Inf. 18. august) på den kritik jeg har fremført af DF’s Peter Skaarup (PS) gentagne politiske indblanding i domstolenes arbejde, tydeliggøres det at hans ageren ikke blot beror på kynisk strategi, men sågar skal anskues som et resultat af pligtfølelse. Læs videre Skaarups pligtfølelse
Retsudvalgets formand Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti (DF) har blandet sig i en verserende retssag. Det er ikke første gang og ej heller sidste, for Skaarup opererer efter iskold kalkulation efter hvad han finder bedst gavner DF’s meningsmålinger. Det er et valg der tydeliggør, at det ansvar som følger med rollen som folketingsmedlem kan anskues forskelligt. Læs videre Peter Skaarups negative fuldkommenhed
Nu er det uomtvisteligt – Ny Alliance har hverken krop eller sjæl.
Manglen på kropslig sammenhæng blev åbenbaret under valgkampen, og i det efterfølgende interne rivegilde.
Manglen på sjæl viste sig i dag – i folketingssalen – da Naser Khaders parti valgte at støtte op bag regeringen – op bag en asylpolitik – der skulle man tro, lå milevidt fra den politik som de havde slået sig op på. Læs videre Da Naser Khader solgte sin sjæl
Skal man skamme sig over at være dansker, fordi man er venstreorienteret og uenig i den politik som regeringen og Dansk Folkeparti fører? Læs videre En venstrefløj uden selvfrygt – for et favnende Danmark
Usande beskyldninger fra Pia Kjærsgaard
Som så mange andre var jeg også overrasket over forlydender om at medlemmer af vores ungdomsorganisation skulle have optrådt truende over for Dansk Folkepartis formand. Sådan kender jeg ikke SFU, og det er i direkte modstrid med det grundlag som både SF og SFU bygger på. Det viste sig da også at være fuldstændig usandt. Læs videre Pia Kjærsgaards bogstavproblemer
Mandag d. 1. oktober skiftede Kvindeligt Selskab navn til Selskab for ligestilling. I den anledning arrangeredes en paneldebat, som jeg deltog i sammen med (i rækkefølge på billedet) Line Barfod (Ø), Lone Dybkjær (R), Mia Falkenberg (DF), Pia Allerslev (V) og Yildiz Akdogan (S).
Som jeg påpegede på mødet, klapper jeg i hænderne over navneskiftet. Det er vigtigt at tydeliggøre, at ligestilling drejer sig om øgede muligheder for både kvinder og mænd. Læs videre Paneldebat ved lanceringen af Selskab for ligestilling
En af gårsdagens nyheder var at Socialdemokraterne nu følger trop med SF og bakker op om at tilbyde prostituerede frit lejde i processen med at komme ud af prostitution. Hos TV2 News står der helt korrekt, at: “Både Dansk Socialrådgiverforening og SF har tidligere talt varmt for frit lejde, men en løsning er strandet på modstand fra regeringen og DF.”I SF’s prostitutionsprogram fra sep. 2005, som jeg medvirkede til at udvirke står der om de økonomiske vilkår: Læs videre Prostitution: Glædeligt at Socialdemokraterne følger SF på ‘frit lejde’
Har lige set debatten om Irak på DR1. Søren Gades første indlæg brillierede simpelthen i sin ignorante blindhed om det katastrofale i Irak-felttoget. Heldigvis er størstedelen af den danske befolkning efterhånden blevet bevidst om de utallige løgne.
Derpå Søren Espersen: “Irak er i en brydningstid.[…]og det koster at lave om på det land“. Kynismen kender ingen grænser hos ham, og bare begrebet ‘brydningstid – er jo en tragikomisk underdrivelse.
“Vi gør vores bedste udfra de forudsætninger vi har” fremturede Espersen så i forbindelse med beslutningen om at sende soldater til Irak. Men nej, det er jo løgn eftersom regeringen valgte at overhøre rapporterne om de manglende masseødelæggelsesvåben. Senere påstod Espersen at efterretningstjenesterne ikke var gode nok – en udtalelse der skal tørre ansvaret af på dem som man i sin tid ikke ville lytte til. Hykleri og fordrejning er hvad der er tale om.
Venstrefløjen – SF og Enhedslisten (Ø) – er denne periodes reelle opposition. Det er en styrke der skal forvaltes med omhu.
Det gjorde Asmaa Abdol-Hamid ikke da hun udtalte sig til Socialistisk Arbejderavis. Her konkluderede hun legitimt nok, men uden nødvendig nuancering, at Danmark var en del af besættelsesmagten i Irak. Efterfølgende mente hun, at kunne pege på en fælles irakisk modstandskamp mod disse styrker, og at den ikke blot skulle anerkendes, men også støttes.
Læs videre Liste Ø som Foghs joker – om venstrefløjen og Irak-krigen