Kategoriarkiv: LIGESTILLING

Konservativ arrogance overfor kvindekrisecenter

Det konservative flertal på Frederiksberg ønsker skuffende nok ikke at indsætte et medlem i bestyrelsen for det eneste krisecenter beliggende i kommunen.

Årligt er der mere end 41.000 kvinder der udsættes for fysisk vold af deres nuværende eller tidligere partner, og mere end 29.000 børn er hvert år vidner til dette. Det er blevet anslået at vold i familien koster det danske samfund 400 millioner kr. om året. Regeringens nu afgåede ligestillingsminister, Eva Kjer Hansen, nåede senest at anerkende problemets omfang med en kampagne, som umuligt kan have undsluppet de konservatives opmærksomhed. Læs videre Konservativ arrogance overfor kvindekrisecenter

Med Karen på barrikaderne?

Kvindekampstegn fra Dannerhusets facade

Tillykke Karen Jespersen – med posten som Social- og ligestillingsminister.
Da politik gælder om at se muligheder, hvor andre ser begrænsninger, er det måske på sin plads, at se om du kan tilføre Regeringen noget der kan samle folketingssalen. I din politiske vår og i dine første genfødselsdage efter skiftet til Venstre benyttede du hyppigt ordet ‘kvindekamp’. Hvis dette indikerer, at du agter at banke noget progressiv tankegang ind i regeringens ligestillingsprofil, er der grund til at glæde sig.
Læs videre Med Karen på barrikaderne?

Ingen brune hoveder på Nyhedsavisen!

Hvornår slår integrationen igennem hos den fjerde statsmagt? Det spørgsmål kan jeg ikke lade være med at stille efter at have set Nyhedsavisens sommerferie-medarbejdercollage.

Uden at anlægge en grundig videnskabelig herkomst-analyse vil jeg konkludere at antallet af ikke-danskerblege medarbejdere er minimalt (godt tre ud af 120 har en anden glød).

Læs videre Ingen brune hoveder på Nyhedsavisen!

(PM) Voldsramte kvinder skal aldrig lades i stikken

Jeg reagerede i dag på historien om færre kommunale henvisninger til kvindekrisecentre, med denne pressemeddelelse:

I dagens Metroxpress kan man læse, at kommunerne efter kommunalreformen står tilbage med en større netto-udgift for hver enkelt døgns ophold på et kvindekrisecenter. Således er man gået fra at skulle betale 350 kr. pr døgn til nu at skulle klare en udgift på 1600 kr. Det er halvdelen af det samlede beløb på 3200 kr. hvor staten altså dækker resten. Landsorganisationen af Kvindekrisecentre oplever, at den
økonomiske ændring har ført til et fald i antallet af kvinder der henvises til
krisecentrene.

Læs videre (PM) Voldsramte kvinder skal aldrig lades i stikken

Tre horrible udmeldinger omkring kampdagen 8. marts

Man har ventet lidt på at familieministeren trådte i karakter, men helledusseda for en bommert med den omvendte Kina-udmelding om at vi skal have tre børn. Tilbagetrækningen kom op ad dagen, men skaden var sket. Budskabet virker uigennemtænkt, hvis det da ikke bare drejede sig om at al omtale er god omtale. Læs videre Tre horrible udmeldinger omkring kampdagen 8. marts

8. marts – En kampdag for begge køn – kom til SF’s møde på Kbh’s Rådhus

Kampen for ligestilling er for begge køn, og betyder i sidste ende en sejr for begge køn. Derfor er der ifølge SF’s ligestillingsudvalg, al mulig grund til også at lytte til mænd på Kvindernes Internationale Kampdag.

Manden anno 2007 spiller nemlig heldigvis på godt, men desværre også på ondt, en stor rolle på netop denne dag. Han er mangfoldig, og kan være den dejligste far, bror, søn, ægtemand, kæreste eller elsker, men kan også rumme skyggesider som er vigtige at konfrontere, uden at han af den grund skal dæmoniseres. Derfor ønsker vi i SF’s ligestillingsudvalg, at lade mænd tale ud fra et mandeperspektiv, om problematikker der kan ødelægge livet for begge køn.

Et fokus på manden er altså centralt på denne kampdag – for hans egen – men i lige så høj grad for kvindens skyld.

OBS: FN’s Commision on the Status of Women opfordrer i dag 8. marts til, og afholder konference om: Mænd skal inddrages i ligestillingsdebatten, og selv være med til at kæmpe for den til gavn for begge køn! Læs videre 8. marts – En kampdag for begge køn – kom til SF’s møde på Kbh’s Rådhus