I SF har vi foreslået, at overdække Bispeengbuen med et støjværn, der indeholder luftrensningselementer og som også begrønnes. Jan E. Jørgensen fra Venstre går i Frederiksberg Bladet den 3. maj på usædvanlig krigerisk vis i rette med vores vision.

Med en beskrivelse af forslaget som et ’pænt støjværn’ der ikke har skyggen af en chance for at blive opsat, hvis da ikke staten hiver 200 mio. kroner op af lommen, udstråler Jørgensen en overraskende selektiv hørelse i behandlingen af dette forslag – inden for hans eget udvalgsområde. Men Jørgensen kærer sig tydeligvis ikke om respekt for sagens rette substans, når det egentlige projekt tydeligvis var at pege fingre af et andet parti.

SF’s forslag lægger op til et samarbejde mellem Frederiksberg og Københavns Kommune og den danske stat om, at finde en bedre løsning for området omkring Bispeengbuen, der er så voldsomt støjbelastet, at det ligefrem er sundhedsmæssigt uforsvarligt at opføre boliger. Et område voldsomt plaget af oversvømmelser under de seneste somres regnskyl, og af den alt andet end æstetisk overdådige motorvej i 1. sals højde der spreder støj og møg udover lokalområdet. I SF mener vi ikke, at situationen er holdbar og ønskede en dialog om en bedre model. Vores bud var en fuld overdækning, der kunne skærme for støjen, udstyret med luftrensningselementer der kunne afhjælpe møget, og plantet til med grønne elementer for at afhjælpe regnen og gøre det til et arkitektonisk smukt byrumselement. Vi kan endda plante den til med Frederiksberg-grønt græs hvis det hjælper på processen.

Det mest absurde i Jørgensens indlæg er, at han end ikke antyder, at vi sådan set pegede mod alternative finansieringsmuligheder som en mulighed og da også i behandlingen fastslog, at vi jo ikke ville bruge 200 millioner af kommunens egne penge på et sådant prestigeprojekt. I stedet kunne man jo undersøge mulighederne for at udvikle det som et internationalt demonstrationsprojekt om integrerede miljøløsninger i det urbane rum, og søge midler fra EU eller forskellige danske fonde som Realdania, der har bevilget penge til mange forskellige projekter der forskønner og forbedrer byens rum.

Flertallet afviste overhovedet at åbne en dialog om emnet, med henvisning til at det aldrig vil komme til at ske. Og man må jo give dem ret, når de ikke engang vil drøfte det seriøst. Konklusionen må være, at med Venstre ved roret på dette felt må man endelig ikke have visioner for byen der rækker udover næsetippen.

(Bragt i Frederiksberg Bladet den 21. maj 2013)