I dagens udgave af Frederiksberg Bladet giver jeg et kort input til skyderierne på Frederiksberg: http://dinby.dk/frederiksberg-bladet/vrede-over-skyderi
”Vi har inden for kort tid oplevet to rystende skudepisoder på Frederiksberg. En ung mand har mistet livet og det sagtens kunne nemt være sket for Lars Hedegaard. I sin essens er episoderne væsensforskellige, men i SF føler vi den samme afsky for dem begge.”
”Når skuddene falder fra hoften er der kun al mulig grund til at politikere ikke nødes til at gøre det samme via uovervejede populistiske udmeldinger. Vi har brug for at stå sammen om et trygt samfund med en fri debat, uden selv at puste til frygten, og derved uforvarende give køb på de grundsten vores demokrati bygger på.”
”Forleden observerede jeg et par bandemedlemmer inde i midtbyen, trone på åben gade med deres bluser med bandetryk, og deres aura af frygt. Jeg kunne mærke min lede, og tænkte at det simpelthen ikke kunne være rigtigt, at de skulle øve indflydelse på min følelse af tryghed. Nej, fandeme nej, og heldigvis er Frederiksberg ikke et utrygt sted at bo. Men det kræver et langt sejt træk fra SSP-konsulenter, gadepiloter og bolig- og ungdomssociale medarbejdere i hele hovedstaden, at sikre, at udsatte unge trækkes mod det fælles samfund og ikke mod bande- og kriminalitetslivet.”
(Bragt i Frederiksberg Bladet den 26. februar 2013)