Justitsministeren skylder stadig mange svar

Processen omkring Straffelovrådets betænkning om lovændringer på bl.a. prostitutionsområdet rejser en del uafklarede spørgsmål, som ministeren bør svare på: Med hvilken skriftlig ordlyd bad justitsministeren rådet om at foretage den i regeringsgrundlaget beskrevne ’grundige undersøgelse’ af et forbud mod køb af sex?

Mener justitsministeren, at der er sket en grundig undersøgelse, når effekterne af en lov mod købesex udelukkende er undersøgt af Straffelovrådet –  et juridisk og kriminalpolitisk rådgivende organ – og man ikke har inddraget  eksperter på det sociale og ligestillingsmæssige område?

Justitsministeren udtaler: ”… betænkningen behandler et meget stort antal spørgsmål, og jeg vil ikke på nuværende tidspunkt lægge mig fast på, hvordan jeg og regeringen forholder os til alle de enkelte elementer”, hvad angår den videre proces, og lægger op til  ”videre overvejelser og politiske drøftelser”. Men regeringen har allerede inden igangsættelsen af høringsfasen fastslået, at den vil følge rådets anbefaling og ikke indføre et forbud mod køb af sex. Finder justitsministeren, at det er en demokratisk holdbar lovgivningsproces?

Udefra ligner det ikke demokrati, men en gennemførelse af justitsministerens masterplan om at omgå både sit eget partis og SF’s ønske om at kriminalisere sexkøb. I den forbindelse passer det ikke ind at lade mangelfuldheden i Straffelovrådets analyser af den svenske lovgivning mod købesex blive udstillet i en høringsfase.

Denne mangelfuldhed er ikke det eneste, der bør bekymre ved rådets anbefalinger. Al mediefokus har været på sexkøbslovgivningen,  mens justitsministeren ikke er blevet spurgt til, om han også vil følge rådets anbefaling om at legalisere bordeldrift og mellemmandsvirksomhed. Er en svækkelse af rufferiparagraffen, hvad angår bordeldrift, også en del af Bødskovs masterplan? I givet fald vil han få nye fans i den kriminelle sexindustri, bestående af rockere, menneskehandlere og ruffere.

Under alle omstændigheder kommer Bødskov til at bære  ansvaret for, at vi i Danmark ikke gjorde, hvad vi kunne for at undgå, at tusinder af prostituerede i årene, der kommer, fortsat vil blive nedbrudt fysisk og psykisk af at sælge sig selv til sex. Når de så får det skidt, skal samfundet gerne sætte ind med millioner af kroner på at afbøde skadevirkningerne, men lad os lige bolle dem først.

(Bragt i Politiken den 28. december 2012)