Vold af enhver art er uacceptabel, og skal mødes med den klareste afstandtagen fra både kvinder og mænd. Netop derfor er det vigtigt, at debatten om nogle mænds meget skadelige tydelige vold mod kvinder, ikke skygger for den tilsyneladende mere harmløse vold som har kvinder som udøvere, og som bl.a. involverer slag, skub, trusler og psykisk terror. Vold er ikke kønt – lige meget hvilket køn der slår.

I relation til vold i familien er vi i SF tilfredse med, at en enig kommunalbestyrelse i år har valgt at besætte en post i bestyrelsen for Dansk Kvindesamfunds Krisecenter på Frederiksberg. Det fremførte Balder Mørk Andersen nemlig kritik over, at man undlod at gøre da man havde muligheden i 2007.

Socialudvalget har for kort tid siden besluttet, at det ikke er nødvendigt at oprette et særligt beredskab mod æres- eller partnervold. Det var for nuværende en rigtig beslutning, men vi skal politisk være parate til at genoverveje situationen, hvis beredskabet viser sig at være utilstrækkeligt. Dette kræver at Socialforvaltningen konstant er oppe på tæerne i deres opmærksomhed på dette alvorlige område.

I SF vil vi derudover snarligt stille beslutningsforslag om at vi på Frederiksberg får igangsat terapeutiske indsatser overfor de voldsudøvende, hvad enten det er kvinder eller mænd. At hjælpe de voldsramte er selvfølgelig første skridt, men det stopper ikke voldsudøveren fra senere at udøve vold igen, så der er kun sund fornuft i at stoppe voldspiralen endeligt, hvilket fx Roskilde Kommune har haft held med via et intensivt behandlingstilbud til voldelige mænd.

(Frederiksberg Bladet d. 9. marts 2010 – med Rikke Lauritsen, medlem af socialudvalget)