Jeg sidder her søndag eftermiddag og skimmer nyheder, og vupti hopper der på Jylland Postens webside en artikel op om Khaders første handling som konservativ: Khader inviterer Wilders til konference

Jeg er mindst lige så uenig med provokatøren Geert Wilders, men mener ligesom Khader, at det var et selvmål af rang at englænderne nægtede ham indrejse. Han skal da have lov at benytte sin ytringsfrihed i Danmark. Den slags mennesker er nemmere at håndtere når de er blevet klædt af, end når de fremstår som ofre.

Når Khader i den pressemeddelelse der formentlig lægger til grund for Ritzaus artikel, også vælger at skyde på “eftergivenhedspolitikerne og meningsdannerne i Danmark” ser jeg det mest som et udtryk for, at han søger en udfordring for at placere sig værdipolitisk med sit nye parti.

Men tilbage til formålet med dette indlæg. Til slut i artiklen udtaler Khader: “Værdikampen er vor tids vigtigste politiske kamp. Den kamp må vi ikke tabe. Og den må under ingen omstændigheder komme i baggrunden, når statsministeren snart forlader os, siger Naser Khader.”

Selvfølgelig er vi alle klar over, at Anders Fogh forsøger at blive NATO’s næste generalsekretær, men jeg tror til dato ikke, at der er noget folketingsmedlem fra enten Venstre eller Konservative der endnu har udtalt så klart, at statsministeren er på vej væk. Indtil altså Khader valgte at udsende en pressemeddelelse. Taktik? næppe (selv om virkeligheden nogen gange overgår fantasien i politik), det tror jeg ikke vil være Khaders ønske om en ny begyndelse i et nyt parti. En mindre fodfejl – ja, det tror jeg er langt mere sandsynligt.
Havde jeg været journalist, havde jeg fluks grebet knoglen og fået Khaders kommentar til denne passus. Dette ville altså give medieeksponering til Khader og konferencen uden, at det i udgangspunktet overhovedet handlede om samme. Så igen – alt er muligt i politik og mediestrategi!?