Institut for Menneskerettigheder ved Birgitte Kofod Olsen er gået i kamp for, at køb af sex fortsat skal være straffrit i Danmark. Argumentet lyder, at det vil krænke de prostitueredes rettigheder, hvis man gør det ulovligt at købe sex hos dem. Det medgives at perspektivet har provokeret mange.
Og det er også rigtigt: Det er ret provokerende, at Instituttet, med menneskeretten i hånden forfægter retmæssigheden af den utvivlsomt mest menneskerettighedskrænkende aktivitet i Norden i dag, og tilmed med en argumentation, der er væsentligt mere politisk end den er juridisk.
Instituttets argumentation savner allerede substans, når det uden videre etableres, at prostitution er et erhverv. Det forhold, at det ikke er kriminelt ifølge straffeloven, gør ikke i sig selv prostitution til et erhverv. Og at man skal betale skat af indkomsten, gør ikke automatisk prostitution til et erhverv, jf. den skat, man skal erlægge af gave, arv, formue, kapitalindkomst, etc. Hvis prostitution var et erhverv, så måtte myndighederne nødvendigvis træde til med ikke bare den fulde håndhævelse af arbejdsmiljølovgivningen, for at imødegå de mange risici, der er forbundet med prostitution, men man måtte også nødvendigvis henvise ledige kvinder og mænd fra arbejdsformidlingen. De sidste to årtiers eksplosive vækst i antallet af prostituerede i Danmark, og erfaringer fra udlandet, viser klart, at markedet langt fra har nået et mætningspunkt. At rufferi, dvs. iværksætteri på området, så klart er strafbart ifølge loven, imødegår også argumentationen om, at prostitution er et erhverv.
Instituttet medgiver, at statens mulighed for at gribe ind i individers handlinger for at beskytte både individ og samfund, er en væsentlig del af det menneskerettighedssystem, vores samfund bygger på. Der er for samfundet en række folkesundheds- og ligestillingsmæssige, samt kriminalitetsforebyggende og individuelle hensyn til at begrænse omfanget af prostitution mest muligt.
Instituttet vægter imidlertid ikke disse hensyn, i forhold til retten til at sælge egen krop til sex, som forfægtes for en af Instituttet beskrevet, men ukvantificeret og på anden måde talmæssigt uunderbygget, lille del af de prostituerede.
Og med et pennestrøg er en stor del af Europarådets medlemmer således blevet menneskerettighedskrænkere, og vores naboer i Skandinavien deres bannerførere. Følges Instituttets argumentation til dørs, må Danmark nødvendigvis også udråbes til krænker af ressourcestærke 15-17-åriges ret til at sælge deres kroppe, ved den lov, der forbyder køb heraf. Ligesom Danmark rask væk krænker borgernes ret til at sælge andre organer og kropsdele end kønsorganerne, f.eks. en nyre eller et øje. I Danmark skrider samfundet også ind og forbyder leje af en anden persons livmoder til udrugning af børn, og da dette forbud vedrører de selvsamme kønsorganer, som udlejes eller sælges ved prostitution, er det påfaldende at Instituttet end ikke overvejer denne retstilstand i sit forsvar for kvinders ret til at bestemme over egen krop.
Den sørgeligt svage juridiske komponent i Instituttets argumentation undermineres yderligere af Instituttets påstand om, at prostitution og dermed køb af sex ville forekomme alligevel, selv om det blev forbudt ved lov. Sikke et ragnarok vi ville have, hvis forekomsten af kriminalitet i samfundet automatisk skulle føre afkriminalisering med sig. Det er jo netop fordi vi ved, at mord, voldtægt, vold og røveri beklageligvis forekommer, at samfundet skrider ind med forbud og straf.
Endelig, hvis man har en baggrund i juraen og dermed må have en vis indsigt i retshåndhævelse, så har Instituttets floromvundne flerstrengede strategi til sikring af fortsat prostitution samtidig med redning af de menneskehandlede og ressourcesvage piger en bitter bismag. Bevisets stilling er langt klarere, hvis man kun har én paragraf, at tage stilling til i retshåndhævelsen – nemlig et forbud mod køb af sex. I den situation, hvor anklagemyndigheden skal løfte bevisbyrden for, at Hr. Jensen vidste eller burde have vidst, at den villige østeuropæiske pige i virkeligheden var under tvang, så står de med en langt mere kompliceret sag. Instituttet kan jævnføre dansk retspraksis, og se hvor mange mænd, der er blevet dømt for køb af sex med såkaldt tvangsprostituerede kvinder, hvilket ifølge Justitsministeriet er omfattet af straffeloven. Tallet er: 0.
Så vil man for alvor gøre op med den store krænkelse af grundlæggende rettigheder, der sker hver dag i Danmark, så er det eneste virkelig effektive, at sætte ind mod det marked, der understøtter disse krænkelser, ved et let-håndhæveligt generelt forbud mod køb af sex. Det ville tjene en række samfundshensyn, ville erfaringsvist mindske omfanget af menneskehandlede piger og kvinders lidelser i Danmark, og det ville stoppe den stadige tilførsel af penge fra samfundsøkonomien ind i de internationalt organiserede kriminelle netværk.
Af Anne Sofie Allarp, cand. jur. med speciale i international ret og menneskeret og ansat som international sekretær i Socialdemokratiet
og Balder Mørk Andersen, Talsperson for 8. marts-initiativet og folketingskandidat for SF
Bragt i Politiken d. 8. maj 2008
“Instituttet vægter imidlertid ikke disse hensyn, i forhold til retten til at sælge egen krop til sex, som forfægtes for en af Instituttet beskrevet, men ukvantificeret og på anden måde talmæssigt uunderbygget, lille del af de prostituerede.”
Hvordan kan du i samme sætning hævde, at antallet af de prostituerede, som institut for menneskerettigheder går i brechen for, er ukvantificeret / talmæssigt uunderbygget, og samtidig, at det er en ‘lille del’ af de prostituerede??
Det er da temmeligt selvmodsigende?
Altså: ‘De har ikke dokumenteret antallet – men jeg kan udokumenteret sige, at et er et mindretal’
Ved du/I hvor mange prostituerede, der ønsker kriminalisering af kunden? , og er du overhovedet interesseret i en sådan undersøgelse?
… jeg har mine tvivl.
Det er skræmmende, at en politiker ikke er bedre kendt med beskæftigelsessituationen i Danmark, herunder rettigheder og pligter for arbejdsledige.
En registreret prostitueret er selvstændig erhvervsdrivende, og ledige bliver altså ikke sendt i beskæftigelse som selvstændige erhvervsdrivende, Frk. cand.jur og Hr. Balder!
Der findes masser af erhverv, man ikke henvises til som ledig, medmindre man har særlige forudsætninger eller ønsker herom, fx. dagplejer og handicaphjælper.
Iøvrigt undrer det mig, at der ikke nævnes en anden “bivirkning” ved at tage den fulde konsekvens og legalisere prostitution som erhverv; nemlig retten til at blive optaget i en a-kasse og dagpengeret når man mister erhvervsevnen. Måske passede den del bare ikke ind i skræmmekampagnen?
Og helt ærligt: “krænkelse af 15-17 åriges menneskerettigheder” hvad er nu det for en snak?
Lad os holde os til at diskutere VOKSNE menneskers ret til selv at vælge levevej. Jeg ved godt det er svært – men prøv engang, at danne jer et billede af at kvinder rent faktisk godt kan have foretaget et frit valg, selvom det ikke er et valg I ville tage.
Føj, jeg er som kvinde, stærkt krænket over den formynderiske holdning I lægger for dagen. Jeg er ikke prostitueret, HELDIGVIS for når jeg reagerer så voldsomt mod jeres formynderi, så tror jeg, at jeg personligt ville bukke under i afmagt, såfremt jeg var prostitueret og blev behandlet SÅ nedladende.
Hej Balder.
Du har åbenbart et behov for at kontrolere de prostitueredes sexliv via lovgivning.
Men hvilken instans mener du skal kontrolere dit sexliv?
Kh tsn
For at undgå misforståelser har jeg kursiveret den del af læserbrevet som ikke var med i Politiken.
For senere at undgå ærgerlige bloggere vil jeg for en sikkerheds skyld henlede opmærksomheden på bloggens debatregler: http://www.baldersf.dk/arkiv/debatregler/
Til Elizabeth: Du overser at ‘erhvervs’-diskussionen forholder sig teoretisk til en ikke-virkelig situation. Og ja, derfor er det også teoretisk hvordan AF ville gå til ‘aktivering’.
Jeg må også gentage, at alt hvad jeg arbejder på mht prostitution udspringer af et ønske om et bedre samfund for alle. Jeg ønsker derfor at rette fokus på køberen via en kriminalisering af denne og sideløbende på de prostituerede via sociale tiltag, men ikke via en kriminalisering af dem, da det vil presse dem helt imod hensigten.
Til Anders Christiansen: De prostituerede er en uhomogen gruppe, og svarene ville naturligvis afhænge af den sociale indsats som samfundet samtidig kunne stille med. Jeg hilser alle lødige undersøgelser af prostitueredes liv i Danmark velkommen.
Det er umådelig svært at overse det teoretiske i diskussionen, for den er helt absurd og det er DET der undrer mig. At du vil beskæftige dig med så dårligt et argument. Ingen bliver heller sendt i aktivering som pornoskuespiller, eller stripper, selvom dette er et legalt erhverv, med fradragsret for kostumer og udstyr. Så sandsynligheden for, at blive sendt i aktivering som prostitueret, er – for at sige det mildt – så akademisk, at det nærmer sig det groteske. Det burde DU som politiker, og cand.juren, ærlig talt holde jer for gode til, hvis I vil tages alvorligt. Argumentet hører til på Ekstra Bladets debatsider!
Jeg er selv for prostitution, og derfor afholder jeg mig eksempelvis fra argumenter såsom: “Prostitution afholder mænd fra at begå voldtægt”, fordi det er et tåbeligt argument. Det ville gavne din sag og din troværdighed, om du selv var lidt mere kritisk med “argumenterne”, især nu, hvor du og dine ligesindede, ikke længere kæmper for at hjælpe en tavs gruppe af ofre, men hvor det i den seneste tid har vist sig, at jeres “ofre” faktisk selv kan tage bladet fra munden, og tilmed protestere imod jeres offergørelse.
En dag begynder I måske ligefrem at lytte til dem. Jeg er sikker på, at de sidder inde med uvurderlig information omkring miljø og arbejdsvilkår.
Jeg er helt overbevist om, at du gør det her i den bedste mening. Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode hensigter.
Det viser kort og godt at Balder ikke støtter andres menneskers rettigheder, han støtter kun sine egne, hvilket så må siges er et klassisk træk foretaget af socialister.
Balder du bør virkelig overveje, om dit behov for at mikrostyrer andre mennesker, som du mener har det slemt ikke blot er besiddertræng af værste skuffe.
/Peter Sjølin