Historien gentager sig – sager om asyl- og opholdstilladelse der kommer i pressen – ender ofte med at få ændret afgørelse. Det er på samme tid godt, og så dybt betænkeligt.

I sagen om den 19-årige pige Linh Nguyen fra Vietnam er det det rigtige, det mest menneskelige, og det gennemført mest logiske, at hun har fået opholdstilladelse efter tre afslag og fire års kamp.

Men – derpå ryster man på hovedet. For hvilke nye oplysninger har ført til en ny afgørelse i fjerde forsøg? For mig at se ingen, eller ubetydeligt få.

Hvad har så medført en anden afgørelse? Svar: Medieomtale af sagen!
Og så er vi langt ude – for hvad så med de sager med tossede afgørelser der ikke kommer i pressen? Hvad med disse mennesker!

Har vi virkelig et så væsentligt ministerium der træffer afgørelser udfra om medierne har taget sagen op? – for det kan vel ikke være en politisk afgørelse at hun har fået opholdstilladelse. Rikke Hvilshøj har jo senest fortalt, at hun ikke har indflydelse på sagerne. Hvilket er sortsnak – først laves loven, så lægges presset på Udlændinge’service’ og efterfølgende fralægger man sig ethvert ansvar.

Men i sagen om Linh valgte Hvilshøj da også for over et år siden, at stoppe hendes udvisning efter den massive medieomtale.

Ny regering – nyt menneskesyn – for vores alles skyld.