For dem der så debatten mellem Karen Jespersen og Henrik Dam Kristensen på DR i går, må der have været nogle brikker der yderligere er faldet på plads.
For det første: Ville Karen J. bruge lidt tid til at falde på plads og komme i gang igen?
Nej, hun har allerede taget syvmilestøvler på, og ønsker nu ubetinget at skade sit gamle S-parti, hårdt og hurtigt. For at dette skal lykkes tillader hun sig selv at tage alle midler i brug, inklusiv dem der er i clinch med sandheden.

For det andet: Det tunge skyts i Henrik Dam sættes allerede nu ind på, at imødegå Karen J., og jeg imponeredes af hans evne til at holde den smilende facade, på trods af at Karen J. var på vej i det lyserøde felt. Men syntes faktisk også at spore at han ikke var forberedt godt nok på, hvad Karen J. kunne finde på at fremføre. Jeg tror ikke hendes kynisme undervurderes næste gang. Det vil ihvertfald være en tabertaktik.

For det tredje: Desværre tyder noget på, at S vil imødegå hende ved stålfast at fastholde en hård integrationspolitik. Dette samler desværre ikke oppositionen. Det vil selvfølgelig tydeliggøre forskellene mellem fx S og SF, men hvis man efter et valg skal kunne samarbejde om udlændingepolitik, er det ikke godt hvis S for at tæmme Karen J. under valgkampen har fyret en række strammerløfter af.

Men for det fjerde og sidste, kan der også anes et dilemma for Venstre. Hendes udlændingepolitik, synes allerede nu at være mere tydeligt rabiat end Venstres facade og derved nærmere DF. Dvs. hvor Venstre kører den hårdt med DF, men udadtil gerne får det til at fremstå som om at man da kærer sig lidt om forholdene i asylcentrene, vælger Karen J. at melde tydeligt ud. Denne åbenhed kan vise sig at være mere end svingvælgerne mellem S og V kan kapere, hvorfor de hellere vil have den hårde kurs i S med det menneskelige ansigt, end den tydeligvis anti-liberale, anti-humanistiske, anti-globale og dybt umenneskelige politik fra V (og KO). Ser i den forbindelse med gru frem til TV2-programmet om hjemsendelser af psykisk syge Kosovarer, med børn der anede en fremtid i DK, men nu kan se deres barndom forsvinde med deres forældres sygdom.