Anne-Mette Rasmussen hader spin

avisSøndagsavisens forsidehistorie er for en sjælden gangs skyld præget af journalistik. Landets førstedame – den nye mediedarling – gås en smule på klingen i det mellemlange interview, og noget tyder på, at hun efterhånden er blevet godt instrueret. Selvom hun sætter i let luntetrav, kan hun dog aldrig løbe fra, at størstedelen af det hun foretager sig er clearet med gemalen og hans spindoktorer. Derfor er det paradoksalt, at hun får udtalt, at hun hader spin, når hele hendes medieoptræden, herunder det pågældende interview, er et led i en mediestrategi med Fogh og Michael Ulvemans (statsministeriets pressechef) stempel. Det er da meget muligt, at hun ikke kan lide spin, men ikke desto mindre demonterer hun med sin pludselige mediefremtoning, sit eget udsagn.

Adspurgt om denne ændring, svarer hun at hun nu gerne vil bruge sin position mere offensivt. Mon ikke det er andre der lyster dette.

Hun løfter lidt sløret når hun siger: “Der er ikke nogen der siger, at man ikke må spørge nogen til råds, men det er ikke det samme som spin”. Nej, ikke nødvendigvis, men i denne situation er der intet overladt til tilfældighederne. Hendes humanistiske globale holdninger er nok personlige og ægte, men tidspunktet hvorpå de fremføres er timet til at blødgøre Foghs profil her godt to år inden næste tvungne valg. Gruppen af kvindelige vælgere (der ikke kan siges at vært nært bundet til et parti) skal lokkes til at stemme på Fogh, ved at førstedamen rokker ved billedet af hulemanden, så vælgerne istedet ser en blød mand der lever i et ligeværdigt ægteskab, og hvor konen kan sige lige præcis det hun har lyst til (når altså bare, at det passer ind i Venstres plan for at blive ved magten). Så vi kommer nok ikke til at høre om, hvordan Fogh aldrig har taget ud af opvaskemaskinen, eller ikke ved hvor støvsugeren står.

0 tanker om “Anne-Mette Rasmussen hader spin”

  1. Det er jo ynkeligt. Du er sikkert ikke engang selv klar over at Du er et småligt og ondskabsfuldt menneske. Du sidder og prøver at finde fejl ved en person ene og alene fordi hun er i et ægteskab med din politiske modstander.

    Din vision for verden er at finde fejl ved andre mennesker.

    Irmaposer !!

    Du skulle tage og afmelde dig politblogs, så færre mennesker så disse tøsede indlæg. Det næste bliver vel en kritisk gennemgang af Pia Kjærsgårds frisure.

  2. Phanarath – jeg taler om en kommunikationsstrategi, og ikke om mennesket Anne-Mette Rasmussen som jeg intet negativt hverken har, eller ønsker at sige noget om. Jeg skriver jo netop, at hendes holdninger er ægte.
    Du derimod går efter manden – og ikke bolden, og skal med den stil ikke fremover forvente svar herfra.
    ‘tøsede indlæg’ – mærkværdigt med denne ‘maskuline’ kønsliggørelse af en politisk debat. Mærkelig trend i blogosfæren, hvis du spørger mig.

  3. Jeg læste dit indlæg som at Du netop gik efter “manden” og ikke bolden. Mit indlæg skulle forståes som en kritik af den komunikationsstrategi.

    Det virker som om Du ikke har det helt godt med at modtage ting der ligner det du selv deler ud, og det vil jeg selvfølgelig respektere.

Skriv et svar til Balder Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *