Søndagsavisens forsidehistorie er for en sjælden gangs skyld præget af journalistik. Landets førstedame – den nye mediedarling – gås en smule på klingen i det mellemlange interview, og noget tyder på, at hun efterhånden er blevet godt instrueret. Selvom hun sætter i let luntetrav, kan hun dog aldrig løbe fra, at størstedelen af det hun foretager sig er clearet med gemalen og hans spindoktorer. Derfor er det paradoksalt, at hun får udtalt, at hun hader spin, når hele hendes medieoptræden, herunder det pågældende interview, er et led i en mediestrategi med Fogh og Michael Ulvemans (statsministeriets pressechef) stempel. Det er da meget muligt, at hun ikke kan lide spin, men ikke desto mindre demonterer hun med sin pludselige mediefremtoning, sit eget udsagn.

Adspurgt om denne ændring, svarer hun at hun nu gerne vil bruge sin position mere offensivt. Mon ikke det er andre der lyster dette.

Hun løfter lidt sløret når hun siger: “Der er ikke nogen der siger, at man ikke må spørge nogen til råds, men det er ikke det samme som spin”. Nej, ikke nødvendigvis, men i denne situation er der intet overladt til tilfældighederne. Hendes humanistiske globale holdninger er nok personlige og ægte, men tidspunktet hvorpå de fremføres er timet til at blødgøre Foghs profil her godt to år inden næste tvungne valg. Gruppen af kvindelige vælgere (der ikke kan siges at vært nært bundet til et parti) skal lokkes til at stemme på Fogh, ved at førstedamen rokker ved billedet af hulemanden, så vælgerne istedet ser en blød mand der lever i et ligeværdigt ægteskab, og hvor konen kan sige lige præcis det hun har lyst til (når altså bare, at det passer ind i Venstres plan for at blive ved magten). Så vi kommer nok ikke til at høre om, hvordan Fogh aldrig har taget ud af opvaskemaskinen, eller ikke ved hvor støvsugeren står.