Jeg troede virkelig ikke, at Morten Messerschmidt kunne overraske mere negativt end han hidtil har haft for vane. Men i et kort interview i lørdagens Politiken overgår han sig selv i usigelig ignorance. I tråd med DF’s anti-akademiske ‘vi ved bedst’-stil. Hvor spørgsmål som hvorfor? blot besvares med “bare fordi” – næsten som i børnehaven.
I interviewet ligger han afstand til alle teorier om menneskets effekt på den globale opvarmning. CO2-udslippet har ifølge Messerschmidt ingen betydning for den globale opvarmning. Al Gore og Svend Auken kaldes for konspirationsteoretikere, og det understreges at verdens vigtigste parti – DF, ikke har underskrevet Kyotoprotokollen!! Hvilken videnskabelig teoretiker bygger DF’eren på – såmænd sig selv – klimaeksperten Morten Messerschmidt.
Diskussionen om hvorvidt Kyoto scenariet er sandfærdigt og sandsynligt eller ej, er langt mindre interessant end spørgsmålet om hvor meget vi i så fald egentlig ville kunne gøre for afgørende i nævneværdig grad at modvirke CO2 udslippet eller den globale opvarmning.
De mængder der allerede er udledt vil fortsat få temperaturen til at stige, selv om vi ville holde op med at producere mere i dag. Ydermere er det illusorisk at vi vil kunne holde Kina og ulandene fra i en lang periode at bidrage kraftigt til at udslippet vil stige kraftigt.
Rent praktisk kan vi ikke gøre noget der batter.
Det er der til gengæld andre meget værre forureningskilder; de stoffer der forgifter miljøet hvis udbredelse vi faktisk kan bremse afgørende. Og selvfølgelig skal vi forbedre os på CO2 siden i et rimeligt omfang.
Så lad os blive i den virkelige verden, og bruge pengene på at bekæmpe de mere eller mindre traditionelle forureningskilder, både dem der allerede er identificeret, og de mange nye der bliver sendt på markedet i en lind strøm.
Selv om Kyoto-rædselsscenariet skulle blive til virkelighed, så ville det kun være noget der direkte vil berøre en del af verdensbefolkningen i negativ forstand, og muligvis være af midlertidig karakter. En del af den kemiske forgiftning vil til al evighed forgifte ethvert væsen på kloden.
Vidnesbyrdene om den globale forurenings resultater ser vi også på danskernes dårlige testikler, feminiserede dyr og fisk i store dele af verden osv.
Fiskeriet er også et af de områder hvor de praktiske muligheder for at forhindre katastrofen var/er store og omkostningerne små i hvert fald for vores verdensdel, men selv det har man endnu ikke kunne finde ud af.
Skal vi så tro på at Al Gores vindfrikadeller á la Hollywood har nogen chance for at blive til andet end til promovering af Al Gore?
Lad mig for en god ordens skyld understrege at det er en blog med navnesammenfald der har skrevet ovenstående. Måske kunne man få Balder.org til at skrive lidt mere på navnet næste gang så det ikke ligner. Jeg har nu selv indsat .org
Til sagen: Din kommentar ligner Lomborgs fatalisme, men er heldigvis ikke dumstædig som Messerschmidt.
Du skriver: “Rent praktisk kan vi ikke gøre noget der batter.” Dette er blind fatalisme, for vi kan reducere CO2-udslippet. Kina og USA er hovedskurkene. Skal vi blot holde vores mund overfor dem? Nej alternative energikilder er et must, og her primært vind- og solenergi. Vi gør det faktisk energisparemæssigt godt i DK, men i andre lande er man endnu mere målrettede med bæredygtigt byggeri.
Nej, vores ansvar rækker længere end bare to generationer, så vi kan ikke ligge i sofaen. Hellere dommedagsprofetier, end dem der totalt afskriver menneskets effekt på klimaet.
“Dette er blind fatalisme, for vi kan reducere CO2-udslippet. Kina og USA er hovedskurkene. Skal vi blot holde vores mund overfor dem?”
Det mener jeg ikke det er. Du siger vi kan reducere CO2 udslippet. Hvis du mener at vi vil kunne bremse accelerationen af CO2 udslippet så er jeg enig. Men nettoudslippet vil stige.
Men lad os nu sige vi vil kunne mindske det totale årlige CO2 udslip. Med hvor meget?
10 % ? 20 % ? Enhver kan sige sig selv at en sådan mindskning der først slår igennem 20 – 30 år efter reduktionen er blevet virkelighed, ikke kan have den helt store betydning for de igangværende miljøændringer.
Jeg er da helt enig i at vi skal mindske CO2 udslippet, men ved at gå efter de områder hvor det bedst betaler sig. Selvfølgelig skal vi lægge pres på USA og Kina, og ja til lovgivning om energibesparende biler osv., og ja tak til alternative energikilder. Men den krampagtige Kyoto religiøsitet afleder efter min mening opmærksomheden fra de mere håndterlige miljøproblemer der kræver handling her og nu, og hvis akutte fare overgår den fra klimaændringerne.
Jeg frygter mere for om tyve år stadigvæk kan spise en fisk fra Nordsøen end jeg frygter klimaændringer, der måske/ måske ikke vil manifestere sig endnu længere ud i fremtiden.
Hvis man nu alligevel mener Kyoto er sådan en godt koncept, så vil jeg gerne spørge om hvornår sådan noget stort internationalt idealistisk program ikke er sandet ud i juristeri, korruption, svindel, omgåelse af regler og spild af masser af penge for at opnå et yderst beskedent resultat.
Jeg er forresten helt på linje med dig mht. at vi skal gøre noget, og mener at miljøet burde have absolut første prioritet.
Ja, upræcist fra min side. CO2-accelerationen på verdensplan bør ved bæredygtige ændringer, i 2030 kunne være godt 16 % lavere end ved det nuværende scenarie. Men desværre stadig 50 % højere end i 1990. Det synes ikke af meget og kan nemt få Lomborgske tanker til at synes plausible, men vi er jo så evt. enige i at der alligevel bør gøres noget.
I Danmark bør vi dog i 2025 kunne formå. at reducere CO2-udslippet med 50 % i forhold til i 1990.
Min frygt går på at cost/benefit betyder for lidt fokus på alle sunde tiltag. Der bør kunne være fokus på det korte og det lange løb. I modsætning til hvad Lomborg taler for. Og hans tanker er manakorn for den ligeglade vækstjagt.
Kyoto rummer mange sunde tiltag, og skal ikke have lov at gå til grunde pga. USA. Og udviklingen i Kina er alamerende, og så pinlig at man næsten ikke fatter at de kinesiske magthavere kan være det bekendt.
Det er opløftende at høre at du også anser vækstjagten for et problem.
Det er bare en skam at vækst opfattes som noget ubetinget positivt, både på højre og venstrefløjen, og at så at sige alt nutidigt økonomisk tænkning har baggrund i en hypotetisk men ud fra simpel logik umulig evig vækst. Det er stadigvæk ballonsælgernes marked.
Her lidt nyt fra Kyotodebatfronten
Svindel, bedrag og pression for at promovere Kyoto modellen
Climate chaos? Don’t believe it
By Christopher Monckton, Sunday Telegraph 05/11/2006
Download Christopher Monckton’s references and detailed calculations [pdf]
(via Hodja)
Det er fejlagtigt partout at fastslå, at SF bare opfatter vækst som noget ubetinget postitivt. Vi har historisk en særdeles kritisk holdning til vækstens samspil med miljø og mennesker, og vil altid imødegå vækstfilosofier der ikke har blik for dette, eller vælger at overse det.
Bæredygtig vækst er dog velkomment.