Efter denne nyhed, og den tekst som Nyhedsavisen har lagt på siden, skrev jeg en kommentar på deres side:
I er sgu ikke så dumme inde på redaktionen, og har vist læst et par bøger om markedsføring.
Historien var god og rigtig at bringe, og sørgede for en flot mediedebut. Ja, det har næsten været morsomt, at se hvordan de andre avis-konkurrenter har forsøgt at dække historien uden at fortælle, at det var jer der udkom med den!
DFU’s usympatiske hadbårne dumheder er blevet udstillet, og DF har fået revet mere tøj, af det snart pinligt nøgne parti, i og med at skytset er blevet rettet mod pressen, og ikke rummer et gran af selvkritik, men nærmest bakker op om konkurrencen: “Det er skidesjovt og godt, så længe det ikke opdages og kommer ud.”
Jeg er ikke uenig i, at det er klogt at fjerne videoen, men kom nu lidt ned fra den høje moralske hest. For jer drejer det sig om god kontra dårlig markedsføring. Øget negativ omtale af videoen og slutteligt jer, ville være usundt, hvorimod I nu kan fremstå ansvarsbevidste med multikulturelt udsyn, og den debat der nu vil komme om beslutningen om at fjerne videoen, vil give yderligere PR. Ikke så dumt, og jeg har svært ved at tro at denne udvikling er kommet bag på jer. Enhver kunne jo se, at denne video var sprængfarlig, og hensynet til avisens PR er vist hele tiden blevet vægtet højere end DFU’eres sikkerhed.
Men under alle omstændigheder tillykke med en gennemtænkt fødsel, selv om avisen desværre endnu ikke bringes ud i mit postområde – 2000 Frederiksberg.
PS. Jeres forsidetekst lider under nogle sproglige fejl, der får det til at se lidt forhastet ud.
http://www.uriasposten.net/?p=3899
Interessant, at det er helt ok, at statsministereren leger, at han skyder en forfatter der har en mordtrussel hængende over hovedet, men når en flok stive unge mennesker tegner en for længst afdød person, så går hylekoret i gang.
Eller nogen kunne optage nogle videoer fra SFUs eller Enhedslistens årsmøde, men nåe nej, selv efter en femten bajere kunne ingen i de organisationer vel finde på at håne nogen, og da slet ikke en person som Bush eller Pia Kjærsgaard?
Alt andet lige, må det vel være bedre at gøre grin med en person, der har været død i 1300 år, end en nulevende.
Hvornår er SF begyndt at tage sådant et hensyn til religiøse følelser?
Så tag dog udgangspunkt i, hvad jeg skriver og har skrevet, og ikke i hvad du i dit egen antipati til venstrefløjen tillægger folk af tanker. Brug 5 min på min side og du vil finde en nuanceret tilgang til Muhammedsagen.
SF såvel som vores retsvæsen tager altså hensyn til religiøse følelser, indenfor et spektrum af rimelighed.
Jeg vil da hellere lave en god joke med en nulevende person end med et symbol der, forstå det eller ej, betyder alverden for millioner af muslimer. Andre har svært ved at kende forskel på humor og provokation.
Statsministeren der skyder forfatter? Jeg kan ikke erindre historien og har ikke udtalt mig om dette, men genopfrisk den gerne for mig.
I forbindelse med DFU-sagen, er det af flere blevet fremført: Jamen, hvad ville SFU (SF’s dygtige ungdomsorganisation, som jeg dog ikke er medlem af) og andre ikke lave af ‘sjov’? Kort sagt, uunderbygget teori og insinuation. Vis mig en hadfyldt, hånende og idiotisk video fra et officielt SFU-møde og du skal høre mig give udtryk for præcis de samme holdninger. Du skal bare ikke regne med at det sker, for vi arbejder med sund politisk kritik båret af glæden ved at kunne forandre, og ikke af had til andre eller det andre har kært.