Womania hedder dette års festuge i Århus. Om temaet kan der vel være delte meninger. Principielt er det fint, at sætte fokus på kvinden, og ligestillingen er langtfra hvor den skal være i dette land. Alligevel ærgrer det mig, at man med temaet på sin vis fjerner fokus fra den fælles ligestillingskamp, hvor der er tale om et win-win-scenarie, hvor ligestillingsejre til kvinden betyder nye muligheder for manden og vice versa. Ligestilling som en fælles frihedskamp skubbes i baggrunden, og istedet risikerer vi et billede af kønnenes kamp. Nu regner jeg bestemt ikke med, at det vil være tilfældet ved flere af de enkelte indslag på festivalen (og ikke alle har kvindefortegn), men som sagt ser jeg mere på det overordnede billede. Altså intet forkert i temaet, men blot ærgerligt at en sådan platform ikke benyttes mere progressivt.
Lignende holdning oplever man hos kønsforskerne Kirsten Gomard som i et virkelig godt interwiev i Århus Stiftstidende, kommer med et velplaceret venligt klap til årets tema. Som hun er inde på er kvindetemaet det sikre, hvorimod et mandetema ville overraske og provokere. Kønsforskningen har i de senere år interesseret sig langt mere for manden, for der er meget at dykke ombord i. Som Gomard f.eks. siger:
Især vores forståelse af manden som én, der kan præstere noget stort, er klar til kamp og ikke sådan kan bringes ud af fatning – formuleret af den amerikanske mandeforsker Michael Kimmel – finder Kirsten Gomard interessant. For der er mange steder, hvor det billede ikke passer, fastslår hun.
– I vores stereotypier omkring maskulinitet ligger der en forstilling om manden som den, der kan alting. I mænds levede liv ligger der alle mulige problemer, kompromiser og udfordringer. Så dér er et spændingsfelt.
Ser man f.eks. på det reklamebillede der opleves dagligt i samfundet, er det ‘mænd der lykkes’, ser godt ud og får det hele til at hænge sammen. Det er desværre ikke en virkelighed som alle mænd kan leve op til.
Som Gomard påpeger er barsel den velnok vigtigste og mest gennemgribende og fælles ligestillingskamp
Kønsforskeren så gerne, at vi herhjemme fik forhold som f.eks. på Island. Her lyder ordningen på tre måneder til kvinden, tre til manden og tre til deling. Faktisk er det måske tidens vigtigste ligestillingskamp, for resultatet vil få indflydelse på mange ting, forudser hun.
– Så bliver manden også arbejdsmæssigt synlig som en person med børn, siger hun.
– Det vil også betyde noget i forhold til pension. I dag har kvinder en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af barselsorlov og bliver derfor pensionsmæssigt dårligere stillet end mænd. Hvis mænd fik barsel, ville der straks komme gang i det med pensionerne, for mændene vil ikke finde sig i andet.
Her er hun på linje med SF’s og mine holdninger. Læs endelig artiklen, og gå til festuge med en nuancering i baghovedet.
Som et spøjst kuriosum var Dronningen en smule kritisk overfor temaet, men velnok mest navnet Womania. Nu er hun ikke en feminist af den gamle skole, så det er ikke så overraskende, men at hun hellere ville have festivalen til at hedde ‘Kvinderier’ er i mine øjne latterligt. Det bunder i den traditionelle modersmålsbeskyttelse og spørgsmålet: “Hvorfor anglisere når det danske dækker?” Havde jeg skulle vælge navn, havde jeg med sikkerhed foretrukket ‘Womania’ og ikke ‘Kvinderier’. Dronningen hytter sine formål og det danske, festivalledelsen hytter deres – tak for det.
Nu er det sandsynligt, at næste års tema kommer til at handle om mænd (eller det er måske for forudsigeligt?). Men vil dronningen have festuge 2007 til at hedde ‘Manderier’, gå det da for alvor galt. Her kan vi da i det mindste glæde hende og Modersmålsselskabet ved at bruge ordet ‘Mandeliv’ – for ‘Mania’ spiller ikke så godt vel!?