Af de tre minstre Eva Kjer, Lars Barfoed og Flemming Hansen, som af flere menes at stå til en fyring, må sidstnævnte siges, at være den der står absolut svagest. I grunden fik de alle tre en ufrivillig håndsrækning da Pia Kjærsgaard krævede dem fyret (for hun tør jo ikke levere stemmer til det selv), for er der noget Fogh ikke ønsker er det (tydeligt), at lade sig diktere af Dansk Folkeparti. Fra starten af har vi set, at Foghs styrestil var et forsøg på stabilitet. Sporene fra forrige regerings slutrokeringer skræmmer, og må man fyre en minster løber det røde garnnøgle jo tilbage til den der satte holdet – Fogh selv.
DSB-miseren med ubehjælpsomme undskyldninger og modangreb mod et lilla tøjdyr, har for Flemming Hansens vedkommende fastnaglet et billede af en minister der ikke magter at være minister. Inkonsekvent har han været, og det var pinligt da han sendte aben videre nedad i systemet. Senest er der nye problemer med sikkerheden i Københavns Lufthavn, så han sidder fortsat sikkert på titlen som regeringens mest upopulære minister.
At skulle fyre Flemming Hansen er langthen ad vejen noget Fogh helst vil være foruden. Men situationen er nu vendt, så det ikke længere vil være et stort regeringsmæssigt nederlag at fyre ham. Han har ligesom fyret sig selv, og Fogh vil nu snarere fremstå som en stærk leder med handlekraft, hvis Flemming Hansen ryger. Trafikministeriet er desuden traditionelt øretævernes holdeplads, og en fyring virker derfor blot som normen. Samtidig vil det spinmæssigt kunne forsøges benyttet fremadrettet, at Fogh er en lyttende leder der følger folkets ønske om en ny trafikminister. At det naturligvis er milevidt fra sandheden, betyder intet når først spin-musikken spiller.
Fogh vil desuden kunne komme DF delvist imøde, uden at tabe ansigt, for Pia K. vil stille sig tilfreds med at ramme én minister på tre skud. For både DF og Fogh har en fyring af Flemming Hansen altså langsomt udviklet sig til et form for win-win-scenario, og min forudsigelse er derfor at Flemming Hansen ryger, hvorimod Barfoed belønnes for sin fight, og Eva Kjer for sin kamp for at skjule manglende viden og vision, bag en facade af en utiltalende driftsikkerhed, som hverken Flemming Hansen eller DSB kan mestre. Så Flemming Hansen – din rejse slutter her. Tager jeg fejl, og ryger alle tre i svinget, da bliver det svært at lægge ansigtet i de rette alvors-ærgerlige folder.