Hvorfor kalde en grusom likvidering for – æresdrab ?

Den brutale nedskydning af den nygifte 18-årige pakistanske kvinde Ghazala Khan på Slagelse Banegård, bliver konstant omtalt som værende et ‘æresdrab’. Også SF’ere har omtalt det som sådan.

Men hvori er det lige at det ærefulde ligger?

Det er klart at vi som SF’ere kan vælge at tale ind i den kontekst, som af presse og andre er blevet etableret omkring brugen af begrebet æresdrab. Men jeg vil nu alligevel opfordre SF (og gerne også andre) til at medvirke til en begravelse af dette forkvaklede begreb. Derfor håber jeg, at man i pressemeddelelser, interviews osv. om sagen, vil lægge sig dette på sinde, og omtale det ved dets rette navn: drab, mord eller likvidering.